Modenoter: Outdoor-trenden er kommet for at blive

I et stille område af Marais-kvarteret ligger en af Paris’ mest velansete multibrand-butikker The Broken Arm.

Butikken har siden åbningen i 2013 været i førersædet, når det kommer til at kuratere det ypperste inden for modetøj. Bøjlerne tynges af gevandter fra mærker som Comme des Garçons, Raf Simons og Prada, mens hylderne lægger plads til diverse livsstilsmagasiner og vinylplader fra kunstnere, du formentlig aldrig har hørt om.

Det var dog hverken parkaen fra Raf Simons eller et par sko fra Prada, min opmærksomhed faldt på, da jeg besøgte butikken første gang tilbage i efteråret 2015. I stedet gled mit elevatorblik indiskret op og ned ad ekspedienterne, der iført tekniske skaljakker og en støvlelignende alpinsko fra det franske outdoor-mærke Salomon stod og sippede café au lait fra The Broken Arm’s integrerede café. Jeg var forundret. Ekspedienterne lignede mest af alt en flok bjergbestigere, der havde forvildet sig fra Mont Blancs stejle skråninger og ind til Paris’ kreative epicenter.

Det, jeg havde oplevet i butikken på hjørnet af Rue Perrée og Rue Gabriel Vicaire, var dog langtfra en enlig svale. Det var begyndelsen på den outdoor-bølge, der er blevet kendt som ’gorpcore’ og som handler om anvendelighed og komfort, men også om brugbarhed. Som Lisa Yamai fra Snow Peak udtalte til den britiske udgave af Vogue i forbindelse med åbningen af det japanske kultmærkes flagskibsbutik i det centrale London i 2019:

”Jeg ville skabe tøj, der er funktionelt, praktisk, men også stilfuldt. Jeg ville lave friluftstøj, som man ikke bare vil bære i weekenden, men tøj, man kan bære syv dage om ugen, og som gør en mere fortrolig med følelsen af at være udenfor.”

Der gik ikke længe, før jeg også begyndte at bemærke skiftet herhjemme. Bomberjakkerne og de hvide gummisko begyndte stille og roligt at vige pladsen for tre-lags-systemet og de mere tekniske sneakers, poser fra Acne Studios og Spejder Sport så man pludselig blive båret af én og samme person, og CEO’ens personlig assistent mødte op på kontoret med Thermore®-vest fra Aspesi over den hvide Eton-skjorte.

Tekniske elementer har længe været en del af streetwear, men 2020 var året, hvor friluftsstilen brød igennem ’trend’-mærkatet og kom ud af skyggerne. Tanken om, at tøj skal tjene et formål ud over blot at se godt ud, er ikke ny – det går forud for mode selv. Alligevel har det tøj, vi går i nu, aldrig været mere funktionelt, end det er i dag. Ligegyldigt hvor man kigger hen, handler det om det funktionelle og praktiske tøj, og man har skullet bevæge sig ind i Herrernes Magasin for at finde et helle fra vandafvisende materialer og isolerende mellemlag.

COVID-19 har utvivlsomt fået en del af byrotterne til at skifte Københavns brosten ud med skovens stier, men det er næppe kun her, at vi finder svaret på, hvorfor du pludselig sidder i møde med voksne mænd iført dunvest og sko med quicklace. I takt med, at vi har bevæget os væk fra rigide regler om ’no brown in town’ til en mere uformel måde at klæde os på, er ’hverdagstøj’ som sneakers og jakker med hætte blevet allemandseje, mens et fuldt jakkesæt efterhånden er blevet et særsyn på gader og stræder.

Skaljakker og vandrestøvler repræsenterer videreudviklingen af streetwear-stilens kærlighed til sweatshirts og sneakers. Det er komfort, men nu også med funktionalitet. Som Rasmus Storm, der er indehaver af modebutikken Storm Fashion i København, siger:

”Folk skider efterhånden hul i, hvad der er rigtigt og forkert. Man vil bare gerne kunne klare sine gøremål uden at bekymre sig om, hvad man har på.”

Han er selv en flittig bruger af brands som Arc’teryx og Salomon, der understøtter hans aktive livsstil bedre end mange andre brands.

”Der er sket et værdiskift i de kredse, jeg bevæger mig i, og hos de kunder, jeg sælger til i butikken. Vi er toppet på det materialistiske plan, og det gør, at vi begynder at kigge ind i noget, der er mere immaterielt, som at opholde sig ude i naturen. Tøjet følger den livsstil.”

Det øgede fokus på den natur, der omgiver os, har fået forbilledernes udtryk til at ændre sig. Vi

taler ikke længere om Steve McQueen og Nick Wooster som stilikoner. I stedet kigger vi mod folk som Yvon Chouinard, stifteren af Patagonia, og eventyren Mike Horn, der, selvom de vil hade det, kan betegnes som denne stils rockstjerner.

”Ligesom streetwear kommer ud af graffiti, skateboarding og andet gadekultur, så kommer outdoor-trenden jo også fra en subkultur med mennesker, der rent faktisk dyrker livet ude i naturen,” siger Rasmus Storm.

Selvom modetøj ikke normalt rimer på en tur i skoven, er modebranchens interesse for outdoor-tøj ikke ny. I 2009 samarbejdede The North Face for første gang med den japanske designer Junya Watanabe om en kollektion, og i 2018 slog de svenske giganter Acne Studios og Fjällräven sig sammen om en farverig kollektion med dunjakke, sovepose og vandrebukser. Det var dog først sidste år, at der for alvor kom fart på modebranchens kommercialisering af naturen.

Beams og Columbia startede året ud med at annoncere et samarbejde, inden White Mountaineering og Colmar fulgte trop. Det hele kulminerede, da Gucci lavede et gearskifte og teasede for en kommende kollektion med den førnævnte outdoor-gigant, The North Face. 2020 sluttede af med nyheden om, at Arc’teryx sender kollektioner på gaden i år sammen med både Jil Sander og Palace.

Selvfølgelig har den nyfundne fascination for naturen en aktie i denne udvikling. Men den store del af årsagen skal nok findes et andet og mere u-romantisk sted. Som den amerikanske modeskribent Alex Rakestraw påpeger i en klumme for second-hand-platformen Grailed, har de store outdoor-firmaer oplevet flade eller nedadgående omsætningskurver de seneste år. Siden det store skiboom i 1980’erne har der været et dyk i skiturister, og amerikanerne gik på en milliard færre udendørsture i 2018, end de gjorde i 2008, bare for at pege på to nøglemarkeder.

Det har tvunget de store outdoor-brands til at vælge imellem to veje; at skrumpe ind eller søge mod andre markeder. I de fleste mærkers tilfælde har andre markeder været lig med mode, argumenterer Rakestraw. For nogle tenderer det dog til blasfemi og hykleri, at brands, der i årevis har bygget deres identitet op på at være det modsatte, nu indgår samarbejder med modebranchens indercirkel.

Hvad angår mig selv, er jeg begyndt at drømme mig mere mod Mont Blancs snedækkede top end Paris’ smalle gader, og jeg er sikker på, at det tekniske tøj vedbliver med at fylde vores garderober i årene, der kommer.

Rasmus Storm klæder dig på til en tur i skoven

Støvle

Salomon Quest 4D GTX Advanced

”Jeg sværger til Salomon og deres Quest 4D GTX Advanced. Denne støvle har de lavet til militært brug – hovedsageligt til specialstyrker. Det er en relativt massiv støvle, men man skal have godt fodtøj, der kan holde fødderne varme og tørre.”

2.000 kr.

Jakke

Arc’teryx Leaf Alpha Gen 2

”Det er vigtigt med en god skaljakke, der kan afvise vind og vand, og hvis det er koldt, kan man bygge varmere lag under den. Arc’teryx har lavet linjen LEAF til politi og andre væbnede styrker. Det er noget af det ypperste, man kan have på.”

6.849 kr.

Uldundertøj

Loow

”I efter- og vinterhalvåret handler det meget om at have noget tynd uld tættest på kroppen. Det skal både hjælpe dig med at holde varmen, men også transferere sved væk. Det danske mærke LOOW er stiftet af Anders Lorentzen, der er tidligere jægersoldat, så han ved, hvad han taler om.”

699 kr. for en langærmet uldundertrøje

Mit outdoortøj

Morten Gade, generalsekretær i Det Danske Spejderkorps

”Da jeg fik min første ordentlige regnfrakke, åbenbarede det sig for mig, at der faktisk er noget rigtigt i talemåden om, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Det var Patagonia-jakken ’Torrentshell’, en overlegen regnfrakke, som holder vand ude og har indbygget skygge, så man heller ikke får vand i øjnene, ligesom den kan bruges som skaljakke ovenpå en såkaldt nanopuff, når temperaturen er lidt koldere. For et par år siden var vi på Island, og sammen med min datter kravlede jeg rundt om et vandfald. Jeg havde undervurderet, hvor meget vand, der var i luften, så jeg havde bare jeans på. Vi tog ét skridt frem, og det føltes som, hvis vi var hoppet i en svømmepøl med alt tøjet på. På ingen tid var vi fuldstændig gennemblødte. Jeg tror, mine jeans holdt et par liter vand. Men under Patagonia-jakken var jeg tør. Måske jeg burde få købt en af dem til ungerne også.”

Patagonia Torrentshell, 1.299 kr.

Rasmus Kragh, bjergbestiger

”I 2016 skulle jeg bestige Cho Oyu Himalaya i Tibet. Det er med sine 8.201 meter verdens 8. højeste bjerg. Jeg var nået 7.700 meter op, og der er man nede på 35 procent af den luft, man har til rådighed, så jeg var vildt presset. Deroppe er det ekstremt koldt, og jeg gjorde det uden iltmaske, hvilket medfører, at man virkelig er eksponeret for vind og vejr. Her kan selv den mindste fejl i påklædningen resultere i, at man får alvorlige forfrysninger. På hænderne havde jeg et par fingerhandsker fra Føtex på som det inderste lag, et par fleecehandsker ude over dem og yderst et par dunluffer. Da jeg var tre timer væk fra teltet og stadigvæk et godt stykke fra toppen, tog jeg dunhandsken af for en kort stund. Hvad jeg ikke vidste var, at jeg havde glemt at klikke den fast til håndleddet, som man ellers plejer at gøre, og vinden var så kraftig, at den tog handsken – den var væk med det samme. Fleecehandskerne havde jeg udelukkende på som et isolerende lag, så vinden fes lige igennem dem. Havde jeg ikke haft mine basic fingerhandsker fra tre-i-en-pakken fra Føtex, så er jeg ret sikker på, at jeg havde fået forfrysninger og mistet et par fingre. Og så havde jeg heller ikke nået toppen.”

Fingerhandsker, 25 kr.