Hvordan adskiller denne modeuge sig fra andre, og har du lige så travlt som normalt?
”Ja, det har jeg helt bestemt. Jeg havde fra starten af ikke forventet, at vi skulle ud til særlig mange shows, men i stedet tænkt, at vi skulle se mange af dem fra en computerskærm. Vi har så fundet ud af, at alt næsten foregår ved fysiske møder. Forskellen er bare, at de fleste af modeshowsene er skiftet ud med happenings, hvor de forskellige mærker forsøger at brande sig på en anderledes måde end ved at vise en kollektion frem på catwalken.”
Hvordan afspejler det sig?
”Vi har kun været til tre klassiske shows, hvor tøjet er blevet vist på en catwalk. Resten har bestået af kreative happenings eller visninger af kampagnevideoer. I går (mandag red.) var vi til en masse præsentationer, blandt andet Ganni, der faktisk ikke havde fokus på tøjet, men mere havde fokus på nogle kunstnere, de har lavet et samarbejde med. Det er et godt eksempel på, hvad folk bruger denne her modeuge til. Det handler nemlig mere om branding end det egentlige tøj. Samtidig er hele modeugen blevet mere lokal, fordi internationale gæster ikke har haft samme muligheder for at lægge vejen forbi.”
Du siger, at I har ligeså mange fysiske møder som under en normal modeuge. Hvordan bliver det håndteret med corona-situationen in mente?
”Det er 30 grader i København, og folk er helt vildt glade for at komme ud for at møde andre i branchen og blive kreativt stimuleret. Når det så er sagt, så er der generelt stadigvæk en stor påpasselighed i forhold til tæt fysisk kontakt. Det show, som 7 Days Active afholdte i går ude i Carlsberg, er et eksempel på et show, der var sindssygt godt eksekveret med corona in mente. Her fik alle inviterede et mundbind, og det måtte vi kun tage af, hvis vi skulle have en tår vand. Derudover blev vi sat med behørig afstand til hinanden, og det var bare et virkelig godt bevis på, at det godt kan lade sig gøre at afholde shows under de nuværende forhold.”
Direktøren for Copenhagen Fashion Week, Cecilie Thorsmark, har kaldt denne her modeuge for den vigtigste modeuge nogensinde. Samtidig har Karl-Oskar Olsen, der er medejer af Wood Wood, kaldt den for den mest ligegyldige modeuge i hans 18 år i branchen. Hvem har ret?
”Jeg kan godt forstå, hvorfor Karl-Oskar synes, at den er ligegyldig. Han har et brand, der er så stærkt, at det ikke nødvendigvis behøver eksponering ved hver modeuge. Jeg synes dog, at den er vigtig, fordi vi står midt i en opbrudstid. Og det kan også mærkes i modebranchen, hvor de forskellige mærker virkelig gerne vil vise, hvem de er, og hvad, de kan. Det er ikke længere nok at have en klassisk kollektion hængende et sted. Det kræver noget mere. Det norske mærke Holzweiler er et godt eksempel på et mærke, der nu forsøger at brande sig politisk ved at indgå samarbejder med forskellige aktivister, som de klæder på samtidig med, at de giver dem en platform til deres budskaber. Det er nu, mærkerne får lov til at brænde igennem med budskaber, der normalt ellers kan drukne i en overflod af forskellige kollektioner, der skal tages stilling til. På den måde vil jeg give Cecilie Thorsmark mere ret.”
