Der er igen kommet mere vidde i buksebenene. Er du klar til at udskifte dine tåbeligt stramme bukser med et par benklæder, der er plads til at være mand i?
Vores humør svinger. Vores smag svinger. Derfor svinger moden også derefter. Ofte er det næsten så forudsigeligt, at det kan inddeles i større og mindre interval-cirkler.
Vi ser farvepaletter, der hører specifikke årstider til, og som derfor næsten med garanti kan forventes at returnere med halve år imellem. Lyse klare farver i foråret og sommermånederne og sort, grå, mørkeblå og et bredt udvalg af jordtoner i efterårsmånederne og henover vinteren.
Der hvor interval-cirklen spænder lidt videre er ifht bredder, længder og silhuetter.
Annonse
Cirka hvert 10. år kommer der fx en periode med bootcut eller en udstrækning af svaj i buksebenene, som efterfølgende enten afløses af helt smalle – eller som vi ser nu – de helt brede bukseben.
Oven på et årti med uhyre smalle bukseben, der i efterrationaliseringens klare lys jo så helt fjollet og meget lidt maskulint ud, så er der i løbet af de sidste par sæsoner igen kommet mere og mere vidde i buksebenene. Svaj eller bootcut om du vil, har allerede vundet indpas hos en del, men det er stadig for de få modige mænd. Til gengæld er de brede og løse bukser mindst ligeså – eller nok mere – aktuelle og står over for en eksplosiv stilmæssig renæssance.
Du kan roligt – eller du skal faktisk – smide dine fesne, gamachestramme jeans ned i den lokale genbrugscontainer og i stedet overgive dig til de brede bukser.
Her er nogle gode bud:
Maison Margiela har altid været et evigt still-barometer for mig, så selvom priserne er pebrede, så har jeg aldrig lavet et Margiela-fejlkøb, og alt jeg har købt derfra de sidste 20 år, har jeg endnu. 3.650 kroner.
COS-priser og organisk bomuld er prikken over i-et her. God bredde og comfy udtryk. 590 kroner.
Annonse
Norse Projects har set tendensen længe. Her et lækkert kakifarvet bud til 1.400 kroner.
Sorte suitbukser med læg fra Acne Studios til 2.600 kroner.
Er du hurtig, så kan du nå at nappe et par af Our Legacys bomuldssilkebukser nedsat fra 2.000 til 1.000 kroner.
Cargobukser fra et af mine yndlingsmærker, japanske Sacai, der her i Norden forhandles hos Storm. De er dyre, men alle design fra Sacai er som individuelle kunstværker. 5.999 kroner.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.