Moderedaktøren anbefaler: Denim holder stadig, holder altid

Frederik Lentz Andersen har samlet mere end 300 par jeans sammen i årenes løb, men tænker naturligt mere i dag over ikke at overforbruge i så stor en grad. Køb lidt, men godt og langtidsholdbart, lyder hans råd. Her har Euromans moderedaktør udvalgt en stribe denimbud, du kan bære behageligt længe:

Moderedaktøren anbefaler: Demin holder stadig, holder altid
Offentliggjort

Mens udsalgets sølle rester bliver prøvet en sidste gang og sikkert ender efterladt i en krøllet bunke i det fjerneste hjørne af butikkernes prøverum, så gør de forretningsdrivende sig klar på at modtage de nye varer over de kommende måneder.

Så hvad gør du i mellemtiden, hvis købelysten og garderobeforøgelsesbegæret melder sig? Du går naturligvis på jagt efter det mest langtidsholdbare og stilmæssigt mest evigt aktuelle, du kan komme på, nemlig denim.

Jeg har været inkarneret denimfanatiker, siden jeg i 1997 arbejdede et år hos Levi’s i England. Det år vakte min interesse og efterfølgende min evige søgen efter blåt guld og den hellige denimgral.

Hver gang jeg taler om den hellige denimgral, bliver jeg mødt med et naturligt undrende blik og må forklare, at det er måden, jeg definerer det perfekte par jeans. Det par som udvikler sig homogent ved slid, vask og måden, det løbende tilpasser sig min krop.

Her 23 år og mere end 300 par jeans senere leder jeg stadig efter gralen.

Jeg finder det perfekte par fra tid til anden og elsker dem for en stund, måske i et par år, før jeg alligevel smagsmæssigt vokser fra dem, fordi de enten pludselig synes for smalle, brede, lange, korte eller andet.

Tilbage i slut 90erne og en årrække frem sværgede jeg til Levi’s linjen LVC (Levi’s Vintage Clothing), der reproducerer modeller fra det ikoniske denimmærkes arkiver. Jeg nåede at erhverve mig 173 par, inden fornuften tog ved mig, og det gik op for mig, at jeg kun brugte få par af dem.

I dag tænker de fleste, inklusive mig selv, naturligt mere over ikke at overforbruge i så kvalmende en grad. Køb lidt, men godt og langtidsholdbart.

Her er en stribe denimbud, du kan bære behageligt længe:

Svenske Indigofera er et denimbrand for kendere og for de kvalitetssøgende. 2.160 kr.

Som regel er jeg udtrykt modstander af preslidte jeans, især når de kommer fra et high street brand. Jeg har altid sværget til, at jeans skal købes enten i helt raw, eller det der ofte kaldes en 01-vask (en enkelt vask af raw-denim, der blødgører stoffet, men bevarer den mørke farve).

Arket her lader til gengæld til at have ramt et troværdigt preslidt udtryk. 650 kr.

De, der kender min smag, er ikke i tvivl om min personlige entusiasme omkring danske Sunflower.

De er dygtige til jakkesæt, skjorter og i særdeleshed også denim. Udvalget er stort ift. pasformer og vaske, men dem her i indfarvet neonpink (de findes også i neongrønne) er noget særligt. Klart ikke for alle, men for dem, der tør. 1.600 kr.

Mange har allerede overgivet sig til bootcutbølgen, der vanen tro et årti efter forrige skyl nu oversvømmer garderober i storbyer verden over. Acne var hurtige ude med nogle par. Jeg er vild med dem både i blå og sorte. 1.800 kr.

Lækkert ramt blåtone fra Samsøe Samsøe, der ligger perfekt i farven til alle fire årstider. 1.000 kr.

Svenske Jeanerica er nyere på denimscenen, men holdet bag har tilsammen flere års brancheerfaring end mange af deres etablerede konkurrenter. 1.400 kr.

En af favoritmodellerne i min omfattende LVC-samling er 501 som de så ud i 1955. 2.099 kr.

Danske Won Hundred har i mange år været et go-to brand for de med hang til smalle jeans, men heldigvis er der mange pasformer i sortimentet. Her et par af mine WH-favoritter. 1.100 kr.

Tømrebukserne er tilbage- og det kan Carhartt stolt tage æren for. Folk er glade for den rummelige pasform. 800 kr.