Moderedaktøren anbefaler: En duft af læder og succes

På hjørnet af Regent Street og Conduit Street i Londons solar plexus ligger en af Church’s butikker. Det stolte engelske skomærke, som har mere end 147 år under sålerne, har altid stået som en garderobemæssig milepæl for mig. Som ung, stilbevidst knægt vidste jeg, at jeg en dag skulle til lommerne og investere i et par af deres smukke, håndsyede engelske dress-sko. Ikke et par halvbillige, smalle, spidse, læderlignende festfrækkerter med paptynde såler og en maksimal levetid på et år, men et par Church’s, der, hvis jeg passer godt på dem, kan holde et årti, måske to, måske flere.

For mere end 20 år siden, som 23-årig, i netop den butik, på det hjørne, lige midt i London, med turister og røde busser og sorte taxier ræsende forbi udenfor, stod tiden stille for mig i 43 minutter inde i butikken, mens jeg besluttede mig for, hvilket par jeg skulle ofre 4.500 kroner af mine hårdt opsparede penge på. Jeg gik derfra med et par Church’s Grafton. Et par sorte brogue dress-sko med kraftige dobbeltsåler i en skinnende kvalitet, der på engelsk defineres som polished binder. De sko har travet kirkegulve, minglet ved receptioner på ambassadegulvplanker, danset til fester i Paris, Tokyo og New York, de har løftet mig til vigtige møder, og så har de stilmæssigt assisteret mig ved adskillige stylistopgaver på Euromans glittede sider, hvor den portrætterede, ligesom jeg, ikke kunne passe en gængs størrelse 42, der er standardstørrelse for de kollektionsprøver, vi ofte har at gøre godt med. Senest havde Nikolaj Coster-Waldau, som jeg fotograferede og klædte på i London sidste år, fornøjelsen af at gå en lille mil i mine første, men ikke sidste dress-sko.

Jeg har været inde på det før på disse sider, og jeg har løftet både bryn, pegefinger og slået opgivende ud med begge hænder, når talen er faldet på den gængse danske mands lidt for udtrykte hang til tøj, der hænger, og som ikke skal stryges, og på sko, der er lavet til sportsbrug, men som tjener ved alle slags begivenheder, også de festlige.

Vi danskere er efter min mening lidt for afslappede, lidt for forfaldne til campinghabitter og alt for ringe til at tage os selv seriøst, når vi klæder os på om morgenen. Englænderne, eller i hvert fald aristokraterne og dem i London City, kan finde ud af det, og en hulens masse italienere kan. De ved, at klæder skaber folk. De ved, hvor meget et velsiddende jakkesæt, en nystrøget skjorte, et velbundet slips og et par lækre, velpassede lædersko kan gøre for, at du bliver taget seriøst, og for at du får dit budskab igennem.

Jeg siger ikke, at vi alle skal smyge os i den tætsiddende habit på daglig basis, eller at du ikke kan få succes i sneakers, det gik jo fint for Steve Jobs. Jeg prøver egentlig bare at fortælle dig, at det føles virkelig rart at klæde sig pænt på indimellem, at klæde sig i noget af særlig god kvalitet, og at sko, der klikker når du går, sko med tyngde, giver dig en pondus, som sneakers ikke kan. Og selvom du ikke tror mig, så er lædersko, i god kvalitet, som du har ofret lidt tid på at gå til, faktisk lige så behagelige at gå i som et par sneakers. Det er bare en anden slags comfy.

Jeg plejede at føle mig dengset i lædersko. Det var ofte, fordi de fleste lædersko både er smalle og har tynde såler. Mine mange samtaler med danske mænd med hang til gummisko har bekræftet mig i, at det netop er en af hovedårsagerne til, at vi vælger gummisåler frem for lædersåler. Men så opdagede jeg engelske Church’s og Trickers og amerikanske Alden, der alle tre blandt andet gør sig i brede og tykke såler. De har læste med plads til store grove mandefødder, og med sådan et par på fødderne føler du dig mere som en sergent end en salsainstruktør.

De smalle sko kan også noget, især i festlige sammenhænge, og med en blank lakoverflade er de oplagte at have på til smoking, de er faktisk ovenikøbet obligatoriske til smoking.

Skal du investere i et par lædersko, bør de være af ordentlig kvalitet. Da jeg i slut-90’erne arbejdede i en Armani-butik i London og var provisionslønnet butiksassistent, gjaldt det om at spore sig hurtigt ind på, hvem der var potentielle kunder, og hvem der kun var der for at kigge. Butiksbestyreren, der lærte os op, sagde altid: ’Kig på hans ur og hans sko. Ud fra de to elementer er det lettest at afkode, om han har format, og endnu vigtigere om han har penge at købe for.’ Det er, indrømmet, ikke en særlig charmerende og fair måde at bedømme et andet menneske på, men på gulvet i denne her butik var det jungleloven, der talte. Sælg, eller gå sulten i seng. Trods den lidt tomme sælgerdevise har jeg tit tænkt, at elementer som fx den hvide T-shirt og de slidte jeans er allemandseje, og noget af det mest demokratiske du kan iføre dig. Men skoene og et godt ur løfter alligevel niveauet en del.

Før du køber dine første ordentlige dress-sko, så overvej ikke kun i hvilke sammenhænge, du har brug for dem, men måske i højere grad hvilket tøj du har, eller har brug for, som de passer til. Jeg har gjort mange fejlkøb ved at blive stilmæssigt forblændet af et element, der viste sig ikke at passe til noget i min garderobe.

Lædersko fungerer generelt godt til jakkesæt. Habitter i gråtoner eller mørkeblå fungerer godt til både sorte og brune lædersko. Til et sort jakkesæt hører kun sorte sko. Habitter i jordtoner bør omvendt kun bæres med brune lædersko.

Englænderne har et gammelt saying, som lyder ’No brown in town’, der refererer til de tusindvis af mænd i jakkesæt i Londons bankdistrikt, som under ingen omstændigheder kan tillade sig at møde på arbejde iført brune sko. Den regel er ikke lige så udtalt herhjemme, om end det nok stadig er mest korrekt med sorte sko til et mørkeblåt eller gråt sæt, hvis du arbejder indenfor politik, jura, handel eller med økonomi.

Der er et relativt smalt felt af lædersko med snøre, du skal begrænse dig til, hvis du stilmæssigt vil holde dig på den sikre side af fortovet.

Et par klassiske derby-sko uden påsyede elementer på snuden eller overdelen er den mest enkle snøresko. Brugbar til både hverdag og fest, men for nogle måske næsten for simpel. Derbyen kendetegnes ved, at den har åben snøring, men mange forbinder den med, at den heller ikke har pyntesyninger på overdelen.

Et par Oxford-sko defineres ved at have lukket snøring.

Cap toe-skoen defineres ved en syning, der løber fra sålen på den ene til den modsatte side af skosnuden. Typisk fæstner syningen et ekstra lag læder, der både er til for pyntens skyld, men også gør skosnuden mere slidstærk. Det er en simpel, pæn dress-sko, der er god all round.

Brogues er kendetegnet ved et påsyet læderstykke over skosnuden, typisk svunget som et sæt vinger udstyret med en god portion pyntehuller. Amerikanerne kalder dem i øvrigt for wingtips. De er gode til fløjlsbukser, chinos, tweed og uldbukser i det hele taget. Er du den korrekte type, er denne sko ikke helt passende til formelle festlige begivenheder eller et alt for stift jakkesæt. Selvom jeg har brudt alle regler i mine Church’s Grafton de seneste 20 år, er det ikke ensbetydende med, at du skal.

Jeans og lædersko er smagsmæssigt kombinerbart, men her er der en hårfin grænse mellem at være cool som Johnny Depp i 1990’erne eller misforstået far-hip som en gammel jas på vej til en stor aften på Jensens Bøfhus.

Et godt sted at begynde kan være med et par loafers til jeans. Cowboybukserne skal ikke, men må gerne, stumpe en smule. Helt mørkeblå, fx raw/uvaskede, jeans fungerer godt med et enkelt opsmøg. Vaskede jeans kan klippes, så de stumper en smule. Det virker, men tør du? Sokker er optional. Italienske strømper (altså ingen) fungerer godt indtil slutningen af september, og kun hvis du har brune fødder.

Jeg runder af med en kærlig opsang til dig, kære mand. Dig, som vægter komfort over udtryk. Dig, som kommer sjoskende til fester, som din familie eller venner har lagt tid, kræfter og økonomi i at få til at spille og gøre sjov, flot, lækker og indbydende. Du kan simpelthen ikke være de gamle sutter bekendt, og jeg kan love dig for, at din kæreste, hustru, mand eller bare +1 vil holde hovedet en smule mere højt, når du klikker hen ad fortovet med sko, der vil frem, nypudsede sko, der skinner, og sko, der dufter af læder og succes.