Moderedaktøren anbefaler: En ode til England

Liam fucking Gallagher! Ham mødte jeg i ’97, da jeg som 20-årig arbejdede i Levi’s flagskibsbutik på Regent Street i London. I underetagen af den gigantiske butik lå et galleri, der hver måned viste nye kunstnere, som Levi’s samarbejdede med. Den måned bestod udstillingen af garderobeelementer, som var doneret af engelske musikere, og indtægten fra salgene gik til et velgørende formål. Elton John havde doneret et par knæhøje, pink similibesatte platformstøvler, Jay Kay fra Jamiroquai havde doneret en af sine gigantiske hatte i fake fur, og Liam Gallagher havde doneret en gammel denimjakke.

Der var mange kunstnere til ferniseringen. Liam teede sig, fyldte i lokalet, tiltrak sig mest mulig opmærksomhed, og alles øjne var på ham. Han var mit absolutte idol og stilikon, og det var tiden, hvor der ikke var nogen større end Oasis.