Moderedaktøren anbefaler: Foråret skal gås i møde i funktionelt tøj

Moderedaktøren peger på funktionelt tøj og militærjakker som forårets hit, samtidig med, at han slår et slag for genbrugsbutikkerne.

Moderedaktøren anbefaler: Foråret skal gås i møde i funktionelt tøj
Offentliggjort

Euromans moderedaktør, Frederik Lentz Andersen, giver dig her en guide til, hvad han mener, bliver det gode look til foråret.

"Det, der er sjovt ved jakker, er, uanset om det er vinterovertøj eller forårsovertøj, så har det næsten altid et ophav i uniformer. Det er noget, der er lavet til en eller anden slags militærenhed. Bomberjakker, M65 jakker, trenchcoat og peacoats er jo alle militærjakker. Der er jo også mange, der bruger en eller anden mere klassisk blazer med guld eller sølvknapper, det er jo også en slags navyuniform."

Oliver Cotton Jacket fra Filippa K til 2600 kroner.

imagezht3e.png

"Det vi ser, er hele den her outdoor bølge, som virkelig har vundet indpas over de seneste år, og som stadig er højaktuel. Det er selvfølgelig skaljakker, men også mere traditionelt overtøj, hvor det har lidt jagtgreb. Barbour har jo både klassiske oilskins frakker, men også en lidt kortere version, der er en kort jakke, men med fløjlskrave. Oilskin er sådan noget vokset bomuld, så det har ikke noget med skin at gøre. Det er en slidstærk regn- og vindtæt jakke, man nærmest selv har kunnet lave på landet."

Bristol Wax Jakke fra Barbour til 2700 kroner.

BILLEDE 3.jpg

B.Intl Smq Major fra Barbour til 2200 kroner.

billede 4.jpg

Short Bedale Racing Green Jacket fra Barbour til 2200 kroner.

billede 5.jpg

Michigan Coat fra Carhartt til 1100 kroner.

imagehybvi.png

Torrance Coach Jacket fra Dickies til 499 kroner.

billede 7.jpg

"Grundlæggende for stort set alt det forårstøj, der er lige nu, er, at det kan bruges. Og det skal også helst bruges. Tøjet skal være funktionelt. Der er ikke noget af det forårsovertøj, der er nu, der kun er for udseende. Alting tjener et formål."

Shade Work Cotton fra J.Lindeberg til 1500 kroner.

j lindeberg.jpg

"Nylon er også rigtig fedt. Man kan få både rigtig dyr nylon som eksempelvis Prada og Balenciaga har lavet, men man kan altså også godt gå ind i Spejdersport eller Fjeld og Fritid og finde de fedeste jakker. Arc'teryx er et eksempel på et mega fedt mærke, der både laver dyrt og billigt tøj. Og så har de også en kollektion af jakker, der er lavet til militæret. Noget af det er ekstremt dyrt, men noget af det ligger helt nede på 1000 kroner. Logoet er mere eller mindre det samme på alt sammen også. Det er en perfekt balance, hvilket også betyder, at Arc'teryx bliver solgt både i fritidsbutikkerne og i forskellige modebutikker."

Beta Ar Jacket fra Arc'teryx til 4499 kroner.

arc1.jpg

Gamma Lt Hoody fra Arc'teryx til 1899 kroner.

arc2.jpg

Jens Zip fra Norse Projects til 1200 kroner.

norse jakke.jpg

"Det mest besværlige ved forårsjakker og overgangstøj er jo, at overgangen herhjemme kun varer en uge. Men det giver en god mulighed for at købe en tynd jakke og så beholde den på hele tiden. Det er også fedt at være typen, der ikke tager sin jakke af indenfor. Så tror folk hele tiden, at man er på vej ud. Det er sjovt. Eller også så slet ikke have en jakke på overhovedet, så man ligner ind-og-ud-af-biler typen."

The Trucker Cowboyjakke fra Levi's til 999 kroner.

imagef648k.png

Car Coat fra Tommy Hilfiger til 2495 kroner.

Tommy car coat.jpg

"Den røde tråd i alt det her er, at foråret byder på funktionelt outdoorwear, med et snert af inspiration fra militærjakker. Det er en god idé at tage ud i genbrugsbutikkerne eksempelvis omkring pisserenden, hvor man kan finde nogle rigtig fede old school M65 jakker og alt muligt andet. Det er også altid en god idé at købe noget tøj, der ligesom de gamle fishtail parkaer har et indre lag, man kan tage af og på. Så kan man skifte lidt på vejen, når det er solskin om dagen og koldt om aften."