Moderedaktøren anbefaler: Garderobegodter på udsalg

Euromans moderedaktør Frederik Lentz Andersen har taget en udsalgstour rundt på internettet for at finde sine favoritkøb. Se dem her.

Moderedaktøren anbefaler: Garderobegodter på udsalg
Offentliggjort

Udsalg er en disciplin, jeg altid har haft lidt svært ved at navigere i. Alle de lækre ting, jeg har ønsket at købe i løbet af en sæson, er pludselig sat ned. Er de sat 20-30% ned, så tænker jeg ofte, om jeg bør vente til, det er sat yderligere ned. Er varen fra start sat 50% ned, så er det ofte, jeg ikke synes, den er attraktiv længere. Nu er de pludselig indenfor økonomisk rækkevidde, og så falmer magien ved det på en måde.

Det værste for mig har altid været det fysiske møde med elementerne i butikkerne. Den ene dag står jeg og tæller på knapper og overvejer, om jeg har råd til eller brug for endnu en skjorte til 2.500kr+, og en uge efter hænger skjorten i alle størrelser og farver, mast sammen på et stativ med en masse andet, butikken skal af med, inden de nye, og stilmæssigt mere aktuelle varer lander.

Jeg er personligt stor tilhænger af de fysiske butikker, der farver og pynter vores gader og bymiljø. Der er en tryghed ved at kunne gå ind og have en dialog med butikspersonalet omkring historikken bag de mærker, de fører, om hvordan det skal vaskes eller behandles, og måske er man ovenikøbet så heldig at blive betjent af en med så god smag, at man kan sparre om, hvordan tøjet sammensættes bedst. Fysisk kan jeg mærke kvaliteten og med det samme se, hvordan det sidder. Derfor foretrækker jeg ofte de fysiske butikker fremfor onlineversionen.

Men et sted, hvor udsalgsvarerne ofte præsenteres ligeværdigt med de til fuld pris, er online. Her er der ingen krøllede varer fra lageret, skødesløst kylet på renseribøjler og hængende så mast sammen, at det ikke er til at få ud for at kigge på det.

Jeg har i dag taget en online udsalgstour rundt på www for at finde mine favoritkøb. Måske er jeg så heldig, at du finder noget iblandt, som du også kan lide. Ellers nupper jeg det sgu bare selv.

Soullands designsammenskudsgilde fra tidligere sæsoner gjort i de gamle originale metervarer er et langtidsholdbart køb. Nedsat fra 1.800kr. til 1.100kr.

Tie die er en ting, der stilmæssigt vokser eksplosivt for tiden. Libertines er i min optik et af de lækreste bud i denne sæson. Sådan en vil jeg gerne nappe. Nedsat fra 999kr. til 599.40kr.

Et af mine nye favoritmærker svenske Séfr rammer min personlige smag så rent, at jeg har lyst til at inkludere det meste af deres kollektion i min garderobe. Denne her bøllehat fx, vil være perfekt til alle årstider. Nedsat fra 640kr til 320kr.

Denne simple og lækre M65 fortolkning fra A Cold Wall kan jeg kun se som en langtidsholdbar investering. Nedsat fra 3.250kr. til 1.625kr. hos Støy.

Danske Sunflower er blevet et af mine go to brands og fylder efterhånden en stor del af min egen garderobe. I skrivende stund har de ikke startet udsalg på https://www.hellosunflower.com (det starter d. 15/7), så indtil da kan du bl.a. finde denne Sunflowerfrakke nedsat fra 3.000kr. til 2.100kr.

Dries Van Noten er leveringsdygtig i evigt god smag og lækre design. Jakken her er et af mange gode eksempler på det. Nedsat fra 6.000kr. til 3.000kr. hos Mr. Porter.

Stribet dobbeltradet habitjakke fra Thom Browne hos Storm nedsat fra 13.699kr. til 6.850kr.

Stølver fra italienske Diemme i stærk balance mellem outdoor og gadebrug, Nedsat fra 2.500 til 1.500kr. Så er efterår- vinterstøvlen i hus.

Den langærmede polo er tilbage. Kraven skal være hvid og kroppen være stribet eller ensfarvet.

Nedsat fra 2.100 til 1.470kr.

Kortærmet skjorte fra Goetze hos Grocery. Nedsat fra 1.800 til 1.080kr.

Med det her skizofrene vejr kan du lige så godt begynde at tænke på efterårsblæsten, og hvordan du holder den stangen. Der kan danske (di)vision måske hjælpe dig. Denne her workwearjakke rammer plet i min optik. Nedsat fra 1.400 til 1.100kr.