Moderedaktøren anbefaler: Komfort med stil

Sprezzatura kan groft defineres som beskrivelsen af – ubesværet og skjult – at se nonchalant og tjekket ud. Italienske mænd udøver generelt sprezzatura til perfektion. Jakkesættet til hverdag er mere reglen end undtagelsen. Lette uldkvaliteter i sommerhalvåret og tungere om vinteren. Habitterne sidder, som de skal, og tjener deres formål både formelt, funktionelt og som ode til historikken for italiensk garderobekultur.

Stort set det samme er tilfældet, når vi kigger på briterne. De ser måske mindre tilbagelænede og afslappede ud i deres mørkeblå og nålestribede jakkesæt, men de ved, hvordan det skal sidde, og mange trækker stolt og trygt i habitten på daglig basis.

Hvordan går det så i Danmark? Ved den gængse danske mand, hvad sprezzatura betyder? Føler vi os generelt komfortable i jakkesæt, og er vi overhovedet parate til at lide for skønheden selv i festlige sammenhænge?

Det har tit undret mig, at vi (mænd) i Danmark – med en designarv så stolt, skarp og kompromisløs som vores – ikke i samme udstrækning ønsker at klæde os ud fra samme principper. Når nu vi ved, at klæder skaber folk, og at førstehåndsindtrykket, som også er funderet i, hvordan vi er klædt, er vigtigt for, hvordan vi bliver mødt af vores omgivelser. Hvorfor er det så, at så mange kommer sjoskende i udtrådte gummisko, udtjente lærredsbukser og en forvasket T-shirt?

Hver gang jeg vender hjem fra et besøg i Italien, England eller Frankrig, bliver jeg mindet om forskellene på, hvordan mænd der og her klæder sig. Jeg har talt med mange danske mænd igennem årene om vores tilsyneladende mangel på garderobeumage, og min konklusion er ikke kun, at der er tale om en udtalt stilmæssig kulturforskel, men også at vi herhjemme vægter komfort over alt andet.

Det er jo et sundhedstegn, at vi ikke vil gå på kompromis med vores velvære, men jeg må også lade modebrillerne glide skuffet ned over næseryggen, løfte brynene og tørt konstatere, at det er en stilmæssig falliterklæring.

Den italienske forretningsmand og hovedaktionær i Fiat, Gianni Agnelli, er – 17 år efter sin død – arketypen på sprezzatura. Der bliver stadig refereret til hans stilsignatur med uret over skjortemanchetten.

Mange danske mænd har berøringsangst overfor lædersko, der kan synes hårde og ubekvemme om fødderne, og bare tanken om hvide skjorter, der skal holdes pletfri og nystrøgede, eller jakkesæt i uld, der lyder som noget, der kradser, giver de fleste udslæt og ubehag.

At holde en formel og velassorteret garderobe kræver selvfølgelig lidt, ikke nødvendigvis økonomisk, men i forhold til omhuen ved at sørge for, at jakkesæt bliver tilpasset og jævnligt dampet og hængt til luftning, at skjorter bliver strøget efter vask, og at læderskoene bliver pudset efter behov.

Belønningen er til gengæld sejrsfølelsen ved at have styr på tingene, ved mentalt at være iført en skudsikker superheltedragt og så selvfølgelig det indtryk, du efterlader hos dine omgivelser.

Har jeg stadig ikke overbevist dig om, at du skal overgive dig til den klassiske businessuniform, fordi du simpelthen bare hører til dem, der fokuserer og performer bedst i bomuld og gummisko, så er jeg villig til at indgå et kompromis.

Designer Maja Brix er en af dem, som i 2016 anerkendte det danske behov for balancen mellem at være både velklædt og afslappet. Løsningen kaldte Maja Brix for Suit 1. Et made-to-meassure jakkesæt i ren økologisk bomuld. Mange high street butikker tilbyder bomuldshabitjakker, men problemet opstår, når kvaliteterne er billige, for så poser jakken omkring albuer, lommerne bliver slunkne selv af et sæt nøgler, og pletter ses lettere. Her kan bomuld bare ikke det samme som uld, der mere organisk trækker sig sammen efter brug og ikke tager pletter til sig lige så synligt.

En lidt uortodoks sprezzatura-fortolkning med slipset om den ene skjorteflip, men alligevel falder det både under de gængse kriterier og nok i manges smag.

Maja Brix benytter en økologisk twillbomuld af høj kvalitet, mønsteret er skåret af en japansk pattern maker (ham, der laver det mønster, som tøjet klippes udfra, inden det syes sammen, red.) ud fra japansk konstruktionsforståelse og med fokus på bevægelsesfrihed og konstant komfort. Personlig tilpasning til den enkelte kunde resulterer i en bedre pasform, end stangtøj kan tilbyde.

Prisen på 7.000 kroner for Suit 1 uden tilpasning og 8.500 kroner for et tilpasset sæt, er til gengæld i et andet prisleje. Men måske ikke for høj en pris at betale for businesskomfort. Blandt de danske mænd, der har investeret i et Suit 1, er Bjarke Ingels, Olafur Eliasson, Anders Morgenthaler, Anders August og mange flere.

Mærker som Sand, Libertine Libertine, Samsøe Samsøe med flere har igennem adskillige sæsoner udstyret flere af deres habitbukser med elastik i taljen for de, der enten foretrækker et mere afslappet udtryk eller bare ikke bryder sig om et bælte, der risikerer at genere omkring maven.

Et af de nyere danske mærker, der har vundet indpas blandt komfortsøgende mænd (og sikkert også kvinder), er Shaping New Tomorrow. Med en strategi om at imødekomme behovet for at føle sig afslappet klædt til både hverdag og fest uden at gå på kompromis med stil og udtryk, tilbyder de pæne benklæder med joggingbuksfornemmelse, og det lader til at være noget, især den danske mand bifalder. Prislejet ligger på mellem 750 til 899 kroner.

Garment Project har siden 2013 designet stilrene sneakers, og i de senere år også komfortable Chelsea- og snørestøvler, som er perfekt egnede til mere formel brug. Her er ingen lædersåler, der kan genere følsomme fødder og priser imellem 1.000 til 1.700 kroner er mere end fair for kvalitetsniveauet her.

Et andet stærkt dansk bud til fødderne, som ovenikøbet også giver plus på miljø- og samvittighedskontoen, er det nye tiltag ’Surface Project’ der i sin enkelthed går ud på, at overdelene fra alle sneakers er skabt af genanvendt og dekonstrueret plastik fisket op fra havet. Sålerne er lavet af genbrugsgummi fra gamle sneakers. Alle sko er i øvrigt lavet uden brug af kemikalier, og grundlægger og designer bag Surface Project, Samir Souid, har indført et pantsystem på sine sko, så kunder kan indlevere udtjente sko mod 20 procent rabat på køb af et nyt par. Her er der tale om komfort fra inderst til yderst.

Bukser Samsøe Samsøe til 1.000 kr.

Bukser Sand Copenhagen til 1.300 kr.

Bukser Libertine Libertine til 1.300 kr.

Støvler Garment Project til 1.700 kr.

Bukser Shaping New Tomorrow til 750 kr.

Sneakers Garment Project til 1.000 kr.