Kontoret kalder: Start på en frisk med disse ni skjorter

Sommmerferien er snart slut for de fleste, og mange skal tilbage på kontoret, hvilket betyder, at sommeruniformen skal skiftes ud med en mere seriøs én af slagsen. Her guider vi dig til skjorter, som fungerer både i professionelle sammenhæng og med oprullede ærmer til et koldt glas på den lokale vinbar.

Kontoret kalder: Start på en frisk med disse ni skjorter
Offentliggjort

Når sommeren går på hæld, og arbejdsstationerne igen kalder de dybe alvorsrynker frem i din solkyssede pande, så er det fristende at holde lidt fast i sommerhusuniformen og den smule sommer, du fik, men som slet ikke mættede.

Dine kollegaer skal dog ikke tvangsindlægges til, at du møder op i lidt for åbentstående skjorter og måske lidt for korte shorts.

Sommeruniformen skal skiftes ud med en mere seriøs én af slagsen, og et godt sted at starte er faktisk med skjorten. Det er nok endnu for varmt at smide en habitjakke over og lukke helt til for ventilationen med et slips, men så længe, du møder ind i en crisp, ren og nystrøget (eller -dampet) skjorte, der ikke er for åbentstående, så udstråler du overskud, at du har styr på dine ting, og selvfølgelig er ham, alle synes er lækkert velsoigneret.

Om skjorten skal ned i bukserne eller hænge løst det må være op til, hvad ordensreglementet og uniformeringsforventningerne på din arbejdsplads foreskriver.