Moderedaktørens anbefalinger af støvler til årstiden
Euromans moderedaktør Frederik Lentz Andersen guider til klassikerne indenfor støvler og slår samtidig et slag for cowboystøvlen.
Der er noget autoritært over støvler. Måske tænker jeg det, fordi støvler bl.a. altid har været forbundet med militært brug. Siden det 17. århundrede har ryttere i hæren båret langskaftede ridestøvler, og siden det 18. og 19. århundrede var cowboystøvlen en fast bestanddel over hesteryggen på prærien. Robuste, blankpudsede sorte snørestøvler indgår som bekendt i de fleste soldatergarderober, og i det hele taget er støvlen næsten uundgåelig i de fleste sammenhænge, hvor der udføres hårdt manuelt arbejde.
For mig er støvler en meget maskulin beklædningsgenstand, og et element, der afhængig af stilretning, kan ændre meget ved det samlede udtryk. Selv har jeg tilføjet mange forskellige slags støvler til min garderobe over årene og har holdt fødderne varme imens.
Der er klassikere, jeg har sværget on/off til igennem årene, støvler, som jeg bliver ved med at vende retur til, fordi de fungerer til rigtig meget.
Dr. Martens var nogle af de første støvler, jeg kan huske, jeg virkelig gerne ville have. De skulle være sorte og have otte huller til snørebåndene. Jeg var selvfølgelig teenager, og de var mit første garderobeoprør. De var en urokkelig del af de autonomes uniform, og selv om jeg hverken var tilnærmelsesvis autonom, eller i det hele taget udtrykt politisk aktiv, så var der en symbolværdi ved dem. Jeg sled dem op, og de blev kun federe med tiden. Jeg går stadig i Docs. I dag er min foretrukne model deres Chelsea-model. Den kan jeg ikke forestille mig, jeg en dag bliver træt af.
