Moderedaktøren anbefaler: Tre stilikoner, der giver dig en returbillet til god smag

Ikoner og deres betydning var omdrejningspunktet for det første redaktionsmøde, jeg deltog i her på Euroman for 12 år siden. Indflydelsesrige personligheder, som har gjort en historisk forskel, positivt som negativt. En person, der symboliserer en tendens i tiden. Med modeindholdet som mit primære fokusområde har jeg beskæftiget mig med og været optaget af stilikoner lige siden.

På redaktionen har vi vores go to-ikoner, som vi elsker at portrættere, ophøje og lade os inspirere af. James Dean, Paul Newman og Marlon Brando er blandt stærke mandeidealer, der repræsenterer en tid, hvor den gode smag var vigtigere end sæsonbetonede tendenser. Det er rendyrkede ikoner, som selv vores mindst garderobeinteresserede læsere ikke kan undgå at lade sig inspirere af. Det er mænd af den gamle skole. Dem, der kunne lide at køre stærkt i bjergtagende lækre sportsvogne. Dem, alle de smukke kvinder sukkede efter, og dem, der så evigt cool ud i et par slidte jeans, en hvid T-shirt og en smøg i munden.

For en stund har vi givet en smule slip i vores tag i de klassiske stilikoner, eller vi har parkeret de mest brugte af slagsen. De sociale medier har taget over, og lokale stilforbilleder er poppet op og promoverer øjeblikstendenser, tøj og accessories, som er værd at gå med i korte perioder.

Steve McQueen i færd med at gøre rent derhjemme sammen med sin første hustru, skuespiller Neile Adams, i hvide jeans og bare tæer i 1958.

Miljøproblematikken har siden gjort os opmærksomme på vores massive overforbrug og på, hvor tåbeligt og ligegyldigt det er at forfølge de hurtige tendenser, der er udvandet, inden du får vasket din nyindkøbte klædeskabstilføjelse anden gang. Det er på tide igen at vende det hornbrillebeklædte blik mod de store stilikoner og deres langtidsholdbare stil. Vi har ikke råd til at investere i spraglede og billigt producerede 10-minutterstrends, hverken økonomisk eller miljømæssigt.

Der er blevet færre verdensomspændende masse-forbilleder. Måske fordi stilretningerne er blevet flere, eller måske handler det om, at paradokset ved at være ung og skulle finde sin egen stil, netop går ud på at skille sig ud fra masserne og ikke spejle det samme popkulturelle fænomen som alle andre. Alligevel sker det indimellem, at der dukker en op, som bare har den. En, der med ukuelig selvtillid og ulastelig god smag gør sig fortjent til en hel generations opmærksomhed, og som gør sig fortjent til at blive tituleret som et alment anerkendt stilikon.

Måske er det efternavnet, der forpligter, måske er det hans misundelsesværdige løvemanke af en hårpragt, eller også er det kombinationen af god smag, en garderobe, som sender de helt rigtige historiske nik sammenholdt med en kropsbygning, hvor alt, han tager på, bare hænger godt. Harry Styles og resten af medlemmerne i popdrengegruppen One Direction lignede i min optik ethvert andet øretæveindbydende, stereotypt boyband med en uopfindsom koreografi og forcerede scenesmil, da de blev introduceret i den engelske udgave af X-Factor til lyden af ukritiske teenagehvin for 10 år siden.

Alligevel var der noget særligt over Harry Styles, han skilte sig ud fra resten af gruppen. For tre år siden gik han solo, da han udsendte sin debutsingle ’Sign of the Times’. Og til trods for at hans status som popikon burde punktere hans muligheder for at blive accepteret af den evigt kritiske, opinionsdannende og elitært snobbede modebranche, har Harry Styles opnået ikke bare accept, men næsegrus beundring for sit forfriskende garderobemod og evne til at klæde sig helt anderledes end resten af popfeltet.

Harry Styles forlod boybandet One Direction i 2016 og udgav sit første soloalbum i 2017, det andet kom i 2019.

Blandt Styles’ mest udtrykte modestøtter er Guccis kreative chef, Alessandro Michele, som bærer ansvaret for en stor del af Harry Styles’ stærkeste looks de sidste par år. 70’er-referencerne er ofte allestedsnærværende, når han går på scenen eller betræder de røde løbere rundt om i verden. Han er mand nok til også at iklæde sig elementer, som mange af den gamle skole ville klassificere som mere feminine end maskuline, men det, der er med Harry, er, at han kan bære det, fordi han hviler i sin maskulinitet.

Habitjakke Gucci til 17.200 kr.

Guldkæde med perlevedhæng Sophie Bille Brahe til 5.600 kr.

Loafers G.H. Bass til 1.100 kr.

Et tidligt eksempel på et af de største og nok mest indflydelsesrige popkulturelle stilikoner er Andy Warhol. Han satte en dagsorden ikke bare for en ny, samtidsrelevant kunstretning, men ligeså meget gennem sit personlige udtryk. Da han endelig opnåede sin hårdt tilkæmpede anerkendelse, blev alt, han rørte ved eller havde med at gøre, cool.

Alt – fra de særprægede personligheder, der drev i hans kølvand, til det tøj, han gik i, og restauranterne han spiste på – vandt efterfølgende anerkendelse. Stilmæssigt blev han kendt for sin store samling parykker, der spændte fra hvid, sølv og gul.

Hans grundgarderobe bestod af blå Levi’s 501 jeans, sorte og blå rullekravetrøjer, hvide skjorter med regiment-stribede slips og habitjakker i sort eller mørkeblå. I hans mere flamboyante periode var han i sort eller rød læderjakke, og af og til var den ensfarvede rullekrave udskiftet med en stribet af slagsen. Til trods for få stilmæssige afstikkere var Warhol overvejende tilhænger af klassiske og nedtonede elementer. Hans mystiske personlighed og næsten forcerede særprægede måde at tale på gav det samlede udtryk en kant, mange siden har ladet sig inspirere stærkt af.

Jeans 1955 501 Levi’s Vintage Clothing til 2.099 kr.

Sneakers New Balance til 750 kr.

Briller med gennemsigtig ramme Moscot til 2.475 kr. uden glas

Steve McQueen holdt fast i de samme, klassiske farvetoner i sin garderobe – både privat og på det store lærred, her i ’den store flugt’ fra 1963.

Når laurbærkransen er færdigbundet og klar til at blive løftet i strakt arm, når champagneflasken er rystet og klar til at poppe, og når vinderskamlens midterste trin skal betrædes, er der kun én, der i min optik fortjener hæderen og kroningen som det ultimative stilikon, og det er selvfølgelig Steve McQueen (1930-1980). Han kan få en garderobe udelukkende bestående af basiselementer til at fremstå som noget, vestlige mænd i alle aldre finder inspirerende, og sådan en mand fortjener prædikatet ’stilikon’.

Skuespiller og racerkører Steve McQueen besad en coolness så tydelig og samtidig så ubesværet. Stort set alt, han havde i sit klædeskab, var udtryksmæssigt bredt opnåeligt for de fleste.

Farvepaletten var og er fortsat legende let at afkode: Lyse kakitoner, lyse og støvede blåtoner og jordfarver kun afvekslet af et festligt sort sæt fra tid til anden. Forvaskede jeans, lærredsbukser, T-shirts, udtjente sweatshirts, slidte ørkenstøvler og en strikket cardigan med sjalskrave udgjorde McQueens grundgarderobe, og efter sigende fik han lov – eller også påkrævede han sig retten – til at implementere sin stil på de filmproduktioner, han var en del af. Når McQueen fandt en jeansmodel, en simpel hvid T-shirt eller et par sko, han følte sig tilpas i, så var det det, han holdt sig til. Han var bevidst om, hvad der klædte ham, og det iklædte ham en selvtillid.

Steve McQueen kastede sin kærlighed over Persols solbrillemodel 714, som prydede hans næseryg i årevis. På fødderne sværgede han til chukkaboots fra Playboy, og om håndleddet blev han oftest set med et Rolex Submariner, omend han naturligt også blev forbundet med Heuers Monaco, som han bar og dermed ikoniserede i filmen ’Le Mans’ fra 1971. McQueen bar jakker fra Barbour, og i filmen ’The Thomas Crown Affair’ (1968) bar han blandt andet Baracutas klassiske Harringtonjakke G9.

Dechifrerer man McQueens garderobe, skinner det tydeligt igennem, at han altid sigtede efter de simple og klassiske design. For McQueen var der ingen slinger i valsen hverken smagsmæssigt eller på kørebanen, og aldrig siden har nogen med så relativt få virkemidler haft så mange i sin stil-slipstrøm.

Chambrayskjorte Uniqlo til 249 kr.

Solbriller model ’714’ Persol til 1.200 kr.

Chukka-støvler Playboy til 1.799 kr.