Moderedaktøren anbefaler: Walk in the Parka

Moderedaktør Frederik Lentz Andersen fandt for nylig en af sine gamle originale parkacoats i en kasse med militærtøj på loftet. Den holder stadig - både den version og parkaen generelt. Her fortæller han historien bag jakken, sin forkærlighed for den og guider til nye modeller, som du kan købe.

Moderedaktøren anbefaler: Walk in the Parka
Offentliggjort

Min fascination for uniformer, og militærtøj generelt, opstod tidligt i mine pre-teenageår. Jeg sneg mig til at se krigsfilm som ’Apocalypse Now’, ’Full Metal Jacket’, ’Platoon’ og alle andre samtidsklassikere, jeg kunne komme afsted med. Videomaskinen kom på overarbejde, når jeg spolede VHS-båndene tilbage igen og igen for at få alle detaljer med.

Det var krigsscenerne, jeeps, tanks og våbnene, men faktisk mindst ligeså vigtigt, tøjet.

Uniformerne gjorde de værnepligtige knægte maskuline og autoritære, og jeg var helt solgt.

Jeg opdagede militæroverskudslagre, som US Overskudslager på Østerbro og McKorman på Nørrebro, og dykkede ned i klassikere som pilotjakken, M-65 og den mere klassiske Peacoat.

Den sidste, jeg nåede til blandt mastodonterne indenfor uniformsklassikerne, var parkacoaten. Den var stilmæssigt sværere at gå til. Den var oversized, havde en kæmpe hætte med pels på, og så var den længere bagtil og splittet i to, hvorfor den i øvrigt refereres til som en ’fishtail-parka’.

Jeg forstod den ikke helt og syntes, den var svær at sammensætte med resten af min garderobe.

Jeg researchede lidt på den og stødte på Mod-kulturen. Endnu en garderobe-øjenåbner for en ung uoplyst knægt på opdagelsesrejse udi stilhistoriske farvande.

En subkultur klædt i mørke smalle jakkesæt, hvide skjorter med forsvindende små kraver, smalle mørke slips kontrastrigt tilsat en appetitlig grøn oversized militærparka.

Mod-kulturen opstod i slut 50’erne i London, og op igennem 60’erne voksede den jazz-elskende, Vespa-ridende gruppering både demo- og geografisk fra England til andre dele af Centraleuropa.

Parkacoaten tjente i Mod-regi et klassisk lavpraktisk formål, for når Vespaen skulle luftes og tøjet samtidig skånes, så skærmede den store frakke for både vind, vejr, olie og andet snavs.

Parkaen blev designet til den amerikanske hær i 1951, specifikt til Koreakrigen. Det nytænkende design med den todelte ’hale’ med snore gjorde, at de to stykker kunne bindes om benene, så varmen blev isoleret og holdt inde i frakken.

I årene efter Koreakrigen (1953-) havnede de aflagte uniformsfrakker i overskudslagre rundt omkring i verden. Frakkerne var billige og samtidig både slidstærke og havde et sejt maskulint udtryk. Mod-kulturen inkluderede parkaen i deres faste uniform, hvorfor den i dag, 60 år senere, stadig forbindes mere med en relativ smal, men skelsættende subkultur, end med Koreakrigen, hvor den tjente i næsten tre hårde år.

For nylig stod jeg på hovedet i nogle af mine utallige kasser med militærtøj, jeg gemmer på loftet, og her fandt jeg en af mine gamle originale parkacoats, som jeg forhandlede mig til på Camden Market i London for snart 25 år siden. Den holder endnu, ikke bare min version, men parkaen generelt og særdeleshed, kombinationen af parkacoat over jakkesæt og slips.

Beams Plus Quilted Shell PrimaLoft Down Parka til 4.178 kroner.

Acne Studios Water repellent parka navy blue til 3.400 kroner.

Norse Projects Rokkvi 4.0 Gore-Tex til 6.000 kroner.

Les Deux Charious Parkacoat til 2.199 kroner.

H&M Outdoorparka til 699 kroner.