Moderedaktøren fortæller: Sådan blev modeserien ’Daguerreotyper’ til

Mode er ni ud af 10 gange bagudskuende. Vi kigger årtier tilbage, dog ofte med nye briller på, for at genoplive eller redefinere tendenser, vi kan relatere til eller savner. Af og til findes der arkivtendenser i gemmerne, som mange helt havde glemt, eller ikke anede har eksisteret, men hvor det tydelige historiske greb i sig selv aktualiserer det genopdagede.

For hver en stilretning kan vi forvente en modreaktion - eller i hvert fald en modsatrettet tendens.

Det betyder ikke nødvendigvis, at en tendens erstatter en anden, men bare at behovet for alternative stilretninger opstår.

I det nærværende nummer af Euroman, der flot pryder hylderne i din kiosk med en af tre forsider, som slår et slag for nogle af Danmarks bedst klædte mænd, er der en ganske særlig modeserie.

Det er en modeserie, jeg længe har ønsket at lave, men først fik fundet opskriften på ved et møde med fotograf Henrik Bülow. Henrik har fotograferet for Euroman i nok mere end 20 år. Vi har lavet mange projekter sammen igennem årene, og han betragtes blandt de fleste i modebranchen for at være en af de absolut dygtigste fotografer, vi har.

Både Henrik og jeg har en forkærlighed for det stoflige. Ofte når vi har arbejdet sammen, har vi ønsket at skabe billeder, der efterlader indtrykket af strukturer, farver og fylde. Billeder med en særlig form for dybde.

Som alternativ til det store udbud af tekniske materialer, hurtige løbesko etc. findes alle secondhandskattene. De velkonstruerede tunge frakker, bredskyggede hatte og langskaftede støvler. Mange modehuse og -mærker slår et slag for grovere vævet uld, brede læderbælter med dominerende bæltespænder, små tørklæder bundet om halsen, veste, westernskjorter og spidse cowboystøvler. Westernbøglen er i fuld galop igennem bybilledet, og det kan sgu et eller andet.

Skulle vi portrættere tendensen så nærværende og ærligt som muligt, måtte det være med lige så stor respekt for fotografiet, som for stilen.

Daguerreotypi er den første metode, der blev brugt til at skabe et fotografi, i lyset af et fotografiapparat eller camera obscura, som det oprindeligt hed. Kort fortalt udsættes en jodbehandlet sølvplade for et lysindtryk i nogle sekunder til minutter, hvorefter billedet fremkaldes med kviksølvdampe og fikseres med svovlundersyrligt natron.

Vi tog ét billede af hvert setup. Kiksede det, var timers forberedelse gået tabt.

’Hold vejret, ingen blinker og der skydes’

Værsgo.