Et jakkesæt giver superkræfter, mener Euromans moderedaktør Frederik Lentz Andersen. Her guider han til de bedste jakkesæt, og hvilke skjorter og sko du skal sammensætte det med.
Euromans moderedaktør Frederik Lentz Andersen i et suit.
Koksgråt, enkeltradet to-knaps og fra Armani. Pasformen var en anelse løs og boxy. Mit første jakkesæt købte jeg, da jeg flyttede til London, kort efter jeg gik ud af gymnasiet i 1996. Det blev købt som et nødvendigt onde, mere end af lyst.
For dengang at kunne komme i betragtning til et job i London, uanset færdigheds- og uddannelseskrav, var kutymen, at mænd mødte i jakkesæt både, når man afleverede sit CV og ansøgning, og hvis man blev kaldt ind til en samtale. Det var uanset, om jobbet bestod i af betjene på en café eller arbejde i en bank. Måske er det anderledes i dag.
Siden dengang har jeg kun købt jakkesæt af ren og skær lyst. Min hang til at gå i habit på daglig basis, kommer og går periodisk.
Annonse
Da jeg startede som moderedaktør på Euroman, for lidt over 11 år siden, var designeren Thom Browne ved at blive et navn. Jeg havde været lidt med på Hedi Slimanes korstog for de smalle sorte suits i årene op til, men var så småt klar på et tiltrængt nyt garderobeskift. Thom Browne ændrede fuldstændig mit forhold til jakkesættet, aldrig før havde en stilretning ramt mig så rent. Eneste bespænd var det skyhøje prisleje.
Heldigvis lod mange designere, mærker etc. sig også forføre af Thom Brownes univers. I min optik er der stor forskel på direkte kopiering og at ride med på en bølge af god smag.
Sådan en bølge skabte Browne og mange surfede i hans kølvand. I dag anser jeg hans urokkelige grå univers, smagfuldt tilsat de let genkendelige tricolore-detaljer, for nyklassisk indenfor herremoden. En stil og æstetik, man historisk ikke vil kunne komme udenom at referere til i fremtiden.
I Danmark er jakkesættet generelt opfattet som en arbejdsuniform. I forretningsøjemed og indenfor politik bruges jakkesættet til at signalere, at du er medlem af samme seriøse klub, som resten af flokken i mødelokalet. Hvis alle er i mere eller mindre samme uniform, går der ingen unødig energi til at skulle afkode kollegaer og konkurrenter ud fra, om nogle er i multiprint og andre helt i sort. I forretningsøjemed er jakkesættet en stabilisator.
I Italien, England og Frankrig etc. går mange flere end i Danmark i jakkesæt både dag og aften, hverdage og weekender af lyst, og fordi det er det, mange føler sig bedst tilpas i.
Mange vil mene, at gængse danske mand derimod umiddelbart føler sig bedst i afslappede jeans, striktøje eller sågar i joggingtøj. Måske er det fordi, der ikke har været kultur for at trække i habitten med mindre, at chefen dikterede det.
Annonse
Men noget synes ændret. Mit eget syn på jakkesættet i hverdagssammenhæng har i hvert fald ændret sig. Jeg har fået lysten til at gå i habit tilbage.
Sorte, grå og mørkeblå habitter. Enkeltradet med en, to eller sågar tre knapper eller dobbeltradet. Reverset skal helst være lidt bredere end tidligere, bukserne sidder højere på taljen og benene har mere vidde og længde (det sidste årti har alle mine bukser bevidst været stumpet).
Sådan foretrækker jeg i dag at bære mine jakkesæt, og for tiden er jeg næsten sådan klædt hver dag. Jeg har det som om, det tilfører mig ekstra energi, som var det min superheltedragt, jeg trækker i. Du skulle tage og prøve det. Det giver superkræfter.
Se mine bud på jakkesæt, skjorter og sko, som du kan købe:
Ni forskellige jakkesæt (nogle af dem er kun jakken. Du kan tilkøbe bukser i samme materiale):
COS Oversized Threee-Button Blazer til 1.550 kroner.
Sand Copenhagen Grey Cashmere Flannel Star DB Blazer til 3.399 kroner.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
