Garderobeguld: Moderedaktørens guide til secondhand

Le Kitch var en af de natklubber i København, hvor jeg fra midt-90’erne havde mange af mine sjoveste nætter på. Det var næsten mere en bar end en klub, den lå i Boltens Gård, og selvom der primært blev spillet Hip-Hop, så opfandt vi en garderoberetning, der stilmæssigt genoplivede disco for en stund.

Hver fredag eftermiddag tog vi fra Øregård gymnasium i Hellerup til secondhandbutikken UFF i Vestergade, hvor jagten gik ind på cognacfarvede habitlæderjakker med håndfladebrede revers, syntetiske skjorter med flipper, der nåede ud til skuldrene, og trumpetbukser med mere svaj end fulderikkerne på Halmtorvet.

Ofte toppede vi looket af med et bredt brunt slips med falmede orange striber, eller det der var værre. Jo mere brunt og kitch, som det hed, jo bedre.

Det gjaldt om at finde det grimmeste og skøreste og dukke op i nyt, gammelt sæt tøj hver weekend. Sådan startede min interesse for secondhand. Sådan mest for sjov, men jo mere vi gik op i det, jo mere hang det ved, og jo mere gik der sport i ikke at ligne de andre. Det viste sig at være den perfekte økonomisk overkommelige måde at klæde sig unikt på.

I ’97 flyttede jeg til London, og hver weekend gik jeg på jagt på Camden Market og fandt perfekt slidte Levi’s 501 jeans, denimjakker, flere cognacfarvede læderjakker og gamle mølædte striktrøjer. Dengang var det fedt at være lidt lurvet, og jeg gætter på, at den kælderrumslugt, der har siddet i alle mine loppefund, har været mindst lige så gennemtrængende som mine seks sprøjt Eternity for Men (populær parfume fra Calvin Klein, 1990. red.) og mit Dax Wax indsmurte pagehår.

Fra ’98 boede jeg on/off blandt andet i Paris, og her var weekendmarkedet ved Porte de Clignancourt stedet, hvor jeg fandt de fleste af mine skatte. Uniformsjakker, nylonbombere, M-65 jakker og Pea Coats fra både den franske og amerikanske flåde fyldte i kufferten på vej retur til København.

Min kærlighed til vintagetøj er ikke blevet mindre med årene, og især safariskjorter fra Vietnamkrigstiden, M-65 jakkerne, utallige par 501 og de klassiske blå franske arbejdsjakker, som fotografen Bill Cunningham blandt andet var kendt for altid at bære, har og fylder stadig både mine garderobeskabe og ikke ét, men to loftrum.

Jeg er i dag 42 år gammel og er derfor nået den alder, hvor mentaliteten omkring, at alt var bedre før i tiden, er gennemtrængende. Når du er færdig med at ryste på hovedet ad nostalgitosser som mig, så mærk dig, at rigtig meget tøj rent faktisk blev konstrueret til at holde længere og blev produceret i mere slidstærke materialer. Især tøj fremstillet til arbejdsbrug eller til militæret, kan du forvente, holder noget længere, end hvad mange high street butikker spytter ud.

De senere års støt øgede fokus på bæredygtighed, som det overforbrug, der har gjort modeindustrien til en af de absolut mest forurenende og udskældte, har givet secondhandbutikkerne nyt liv og ny relevans. Her kan du handle med ren samvittighed, men meget apropos skal du være opmærksom på følgende:

Alt, der kan vaskes og ved køb lugter hengemt, kyler du i vaskemaskingen med vaskemiddel og tilsætter en skefuld natron. Det forstærker vaskemidlets kraft og fjerner lugten i ni ud af ti tilfælde.

Kan det vaskes på 60 eller 90 grader, så giv det en tur, så du ikke får bedbugs eller andet skab med dig hjem.

Køber du uldtøj, så gå det grundigt efter for mølhuller. Er der tegn på, at der er blevet tygget i ulden, så gå det i bogstaveligste forstand efter i sømmende. Det er nemlig dér, at møllarverne gemmer sig.

Er der pletter på, så drop købet. Dem får du aldrig af, og der er masser af fund at gøre i den næste Røde Kors-butik på din vej.

Dér, hvor det er værd at være lidt ekstra påpasselig, er med habitjakker og læderjakker. Lugt altid til foret omkring armhulen. Er der den mindste antydning af svedlugt, så hæng den, hvor du tog den. Lugten går aldrig væk og bliver kun mere fremtrædende, når du har den i brug og selv får det varmt.

Læderbælter og denim i alle afskygninger går du sjældent galt med, det bliver kun pænere med årene.

Husk, at ligesom det kan betale sig at lægge ærmer og bukseben op og tilrette jakken, når du køber et jakkesæt til 2.000-6.000 kroner, så kan det også betale sig med et secondhand-jakkesæt til 350 kroner. Mange tænker, at fordi noget er billigere, så giver det ikke mening at bruge penge på at få det rettet til. Er pasformen næsten i skabet, så brug de ekstra par hundrede kroner på at få det til at sidde perfekt.