Modeuge i London: Margaret Howell forår/sommer 2014

Modeuge i London: Margaret Howell forår/sommer 2014
Offentliggjort

Britiske Margaret Howell har været en af de tunge aktører på den engelske modescene i mere end fire årtier. De senere år har hendes tilgang til underspillet design og grundig kvalitet gjort hende til en ukronet dronning af britisk menswear. I går viste Margaret Howell sin kollektion for forår/sommer 2014, hvor der igen var fokus på de rene linjer og de grå, navy og beige toner.

Opsmøgede og brede chinos, bukser og shorts akkompagneret af enkel strik, kortærmede skjorter eller workwear-jakker, stod stærkt og blev på detaljefronten samlet op af små bundne halsklude og enkelte bøllehatte. Den brede, nærmest boksede silhuet på tailoring var noget af det mest interessante og kantede ved kollektionen, der ellers bar præg af enorm selvsikkerhed og en sund rutine. Langtfra kedeligt, men diskret og særdeles brugbart. Det er ganske i orden, synes vi.

Se showet her:

LÆS OGSÅ Modeuge i London: Astrid Andersen

FACEBOOK Bliv ven med Euroman