Modeuge i Milano: Bottega Veneta

Modeuge i Milano: Bottega Veneta
Offentliggjort

Søndag morgen kl. 9.30 slog Bottega Veneta dørene op til deres fine kontor hvor deres show for forår/sommerkollektionen 2013 blev afholdt. Italienerne bød på cappuccino, croissanter og en ekstravagant og dog afslappet stemning inden showets start. Det lette og uformelle ved den klassiske beklædningsgenstand pulloveren, er hvad kreativ direktør Tomas Maier har valgt som inspiration til kollektionen. Maiers fortolkning resulterede i et udvalg af forskellige overdele, der lige som pulloveren kan trækkes over hovedet, og kollektionen bød gennemgående på smalle silhuetter med sportswearlooks i tekniske materialer, klassiske jakkesæt, afslappede blazerjakker i lette materialer og fulde looks med all-over blomsterprints.

Afslappet blazer og klassisk bomber jacket i grå nuancer krydret med hvide sneakers.

Bukser, pullover og blazer med et sporty twist tilsat jordfarver.

Et godt bud på en modeuge-habit: Denim suit og loafers.

Vi nød cappuccino og croissanter inden showet blev skudt i gang.

Stilrene lædertasker med gode detaljer.

Sommerens svar på business casual i T-shirt med print og blazer tilsat lårkorte shorts.

Stilet herre i blå kortærmet skjorte og bare tæer i skoene.

Flower Power er på dagsordenen næste sommer.

Dressed (down) to impress i åben skjorte, opsmøgede bukser og guldkæde.

Grøn plæne, velklædte mennesker og høj sol i Milano.

LÆS OGSÅ Modeuge i Milano: Burberry Prorsum

LÆS OGSÅ Modeuge i Milano: Costume National