Måske går du rundt som en omvandrende Trump-reklame uden selv at vide det. Det er du hvert fald, hvis du har stukket fødderne ned i et par New Balance-sneakers her til morgen.
Siden ejendomsspekulanten og realitystjernen Donald Trump nappede præsidentembedet lige for næsen af Hillary Clinton har mediebilledet været ved at flyde over af folk, der begræder udfaldet af valget. Men New Balance var ikke en af dem, der fik kaffen galt i halsen.
Tværtimod er de glade for, at USA’s præsident nummer 45 blev Donald Trump.
Annonse
I aftes citerede Wall Street-journalisten Sara Germano vicepræsidenten for public affairs hos det populære sneakermærke for at sige, at det ser ud som om, Trump vil skabe muligheder for, at deres virksomhed kan bevæge sig i den rigtige retning.
This per NB VP public affairs. New Balance has publicly opposed TPP. https://t.co/tdKp6o8UyS
New Balance har forsøgt at markedsføre deres sko som hundrede procent amerikanske. Men ’Made in the U.S.’-mærket har ifølge dem selv haft hårde levevilkår på grund af en handelsaftale, Barack Obama gennemførte, der gjorde det billigere at importere dele til de populære sneakers uden for de amerikanske grænser.
Frihandelsaftalen, Trans-Pacific Partnership (TPP), blev sat i verden for at styrke handelsbåndet mellem nationer og booste væksten ved at fjerne nogle toldbarrierer.
New Balance har længe opponeret mod TPP-aftalen, men ifølge Sara Germano, anklager New Balance Obama-administrationen for at have ’vendt det døve øre til’.
FOTO: Getty Images | USA's nye præsident Donald Trump med et kæmpe smil
Ligesom New Balance har Trump angiveligt også opponeret længe mod TPP-aftalen, og derfor ser New Balance altså et lys i ham. Den måske en anelse overraskende Trump-støtte fra New Balance hviler altså udelukkende på dette ene forhold og er ifølge Highsnobiety udtryk for egoistiske forretningsbehov. New Balance har hvert fald endnu ikke kommenteret på resten af Trumps politik og valgløfter.
Annonse
Modsat New Balance, så støtter Nike Obamas TPP-aftale. De mener, at den giver dem mulighed for at være innovative og udvide deres forretning på tværs af landegrænser.
Hvem ved, om NB’s nye slogan bliver: ’make sneakers great again’.
Nike, world's largest sportswear co., relies heavily on free trade as most products are made abroad. Statement on Trump election in/re TPP: pic.twitter.com/egak818k0Q