New Balance får erstatning for brudte rettigheder
New Balance tilkendt millionerstatning af kinesiske firmaer
Kendelsen er en milepæl inden for kopivarer.
En sko som denne model 1500MGK Made in England koster omkring 1500 kroner, så der er mange penge at tabe for den amerikanske virksomhed for hver sko, som bliver købt fra et kopimærke.
Tre kinesiske skofabrikanter er blevet idømt at betale New Balance erstatninger på tilsammen 9,5 millioner kroner.
Det skriver New York Times.
Det er ejerne af mærket New Boom, der er blevet kendt skyldige af en domstol uden for Shanghai i at bryde New Balances ophavsret, blandt andet ved at anvende det amerikanske sportsskomærkes bekendte skrånende N.
Beløbet er ikke bemærkelsesværdigt efter internationale standarder, men i en kinesisk sammenhæng er det en milepæl i sager om brud på et varemærkes rettigheder.
”Jeg har ikke hørt om et udenlandsk firma, der tilkendes en erstatning på det her niveau,” siger Douglas Clark, en advokat med speciale i intellektuel ejendom, som har praktiseret i Kina og Hongkong i 25 år, til New York Times.
New Balance har i en årrække forfulgt kopier af sine produkter fremstillet i Kina. Ikke altid med succes, dog.
I 2015 blev firmaet dømt at betale en erstatning på 100 millioner til en mand, der havde rettighederne til varemærket med det kinesiske navn for New Balance. Efter at have anket sagen, endte amerikanerne med ”kun” at betale 4,4 millioner kroner.
Men New Balance fortsætter ufortrødent med at køre sager mod kopister, efter den afsluttede sag mod New Boom drejer det sig for eksempel om skomærkerne New Barlun og New Bunren.
En talsmand for New Balances immaterielle rettigheder, skriver i et svar til New York Times:
”Hvis man sammenligner Kina med en skolegård, ønsker vi at gøre det til overmål klart, at vi er det forkerte barn at drille.”
LÆS OGSÅ: Smugkig på Adidas Ultra Boost 4.0
LÆS OGSÅ: Hipsterfrisure i modvind efter nynazistisk opblomstring
LÆS OGSÅ: Milliardærsøn bruger 1,6 millioner på Louis Vuitton-print til sin Ferrari - som han endnu ikke må køre