Hvorfor bærer gamle mænd sig altid så godt? Niels Barfoed har opskriften

Jeg har aldrig givet svimlende summer for tøj. Fra tid til anden har jeg svunget mig op til at købe en god sweater, men for mig drejer det sig ikke om at have meget tøj. Det drejer sig om glæden ved det behag, der er forbundet med velvalgt tøj. Nogle skider på det, og det er godt for dem. Men jeg skider ikke på det, og det er gået godt for mig i livet med den mentalitet.

Jeg har en hengivenhed for det behagelige tøj. Det, jeg gerne vil træde ind og ud ad døren i. Og her har det været afgørende for mig, at jeg er vokset op i et hjem, hvor der var en glæde forbundet med at vælge det rigtige tøj at gå i. At der var en glæde i at foretrække noget frem for noget andet.

Både min far og min mor gik op i beklædning. Jeg tror godt, de kunne lide det ved hinanden. Vi var ikke en del af overklassen økonomisk set, kun kulturelt. Det var et hjem med klaver, men uden skyggen af formue eller finansiel storhed, så de gjorde det hele med små midler. De var et smukt par. De fremstod ikke som mugne museumsgenstande, men som friske unge mennesker i Søndags-København, der lod sig se.

De var begge glade for at promenere på Strøget eller på Langelinie. Jeg havde to brødre, og vi tre var trip, trap, træsko. Vi gik i det samme grå flannel, i dobbeltradede jakker, korte bukser og skottehuer. Det var nydeligt. Min mor klædte os på med en sans for kvalitet, der gjorde, at vi ikke var komiske, men tværtimod beundringsværdige.