Nikolaj Hansson er manden bag Palmes Tennis Society: ”Tennis er liret, det er en stilet sport. En æstetisk guldmine"

Hvordan startede din fascination af tennis?

”Jeg begyndte at spille tennis under corona. Lockdown var lige startet, og jeg sad og kedede mig derhjemme, og så faldt jeg i et YouTube-hul med Andre Agassi-videoer. Da jeg var lille, gik jeg meget op i fodbold, og jeg kunne fx Manchester Uniteds andethold udenad. Lidt senere begyndte jeg at skate, og så skulle jeg vide alt om det. Med tennis oplevede jeg den samme form for besættelse. Jeg meldte mig ind i klubben B93, skrev til nogle venner, at de skulle gøre det samme, og så købte jeg en ketcher og nogle bolde på nettet. Det var en helt ny verden, der pludseligt åbnede sig for mig med historier og kultur en masse, og det var ret vildt at få den samme følelse, som da jeg var 10 år gammel og blev forelsket i skateboarding for første gang.”

Der skal alligevel noget til for at tage en nyfunden fascination for en sportsgren og så lave et brand med udgangspunkt i det. Hvordan kom du på, at du skulle starte Palmes Tennis Society?

”Da jeg skulle købe udstyr til mit nye liv som engageret amatørtennisspiller, begyndte jeg at kigge på, hvad der var af muligheder på tøjfronten. Det viste sig, at man enten kun kunne købe high perfomance sportsbrands, ellers kunne man gå den nostalgiske vej og købe fra de gamle tennismærker. Men der var intet, som jeg kunne identificere mig med, og hvor jeg kunne genkende de ting, som jeg selv kan lide, i. Tennis er liret, det er en stilet sport. En æstetisk guldmine. Jeg fik lyst til at arbejde med den på en anden måde, end der er set før, og der er et kæmpe potentiale for at skabe noget sindssygt fedt i det rum, hvor vi opererer i lige nu.”

Nikolaj Hansson

28 år. Født og opvokset i Kolding. Bor i Nordvest i København. Har tidligere arbejdet med branding og kommunikation for Norse Projects, Kinfolk og Muuto samt lavet freelance-arbejde for Adidas, Magniberg og Tekla. Har skrevet artikler for udgivelser som New York Times’ T Magazine, Mundial, Cereal og Space Magazine. Startede sidste år Palmes Tennis Society, som han i dag driver fra firmaets kontor i København K.

Historiefortælling synes at være en meget stor del af brandet. Hvordan kan det være?

”Hvis jeg skal snakke om Palmes, taler jeg i 10 timer om tennis, før jeg kommer til produkterne, og hvordan de er lavet i økologisk bomuld og alt sådan noget. Vi er en virksomhed, der producerer tøj, og vi er et brand, der fortæller historier. Tøjet er mediet, hvis man kan sige det på den måde: Det er via tøjet, at vi fortæller historierne. Jeg er helt klart fan af at arbejde konceptuelt med tingene. Hvis der ikke var tennis, ville vores T-shirt jo bare være en T-shirt, og det ville være kedeligt.

For 10 år siden var det nok at være et skandinavisk brand, der lavede skjorter og T-shirts med print, men jeg føler, at der skal mere til i dag for at have en eksistensberettigelse. Der skal være flere lag end det æstetiske. Der bliver lavet så mange ting i dag, og hvis man ikke har noget vigtigt eller nyt at sige, så synes jeg ikke, at det giver mening at lave det. Vi lancerer ikke et produkt, hvis det ikke har en reference eller en historie. Fx er vores hvide poplin-skjorte inspireret af den skjorte, som Jack Nicholson har på i tennis-scenen i ’The Witches of Eastwick’ (1987). Med udgangspunkt i den lavede vi en hvid, boxy og oversize skjorte i helt crisp italiensk poplin.”

Hvorfor har du tilføjet ’Tennis Society’ til navnet?

”Vi laver produkter, vi sælger produkter, og vi fortæller historier, men ultimativt vil vi gerne åbne tennis op for flere og skabe et community, som folk ønsker at være en del af. En klub, der er åben for alle. I mine unge skate-dage, hvor det kun var skatere, der gik i skate-tøj, mødte jeg en anden dreng på en ferie til Fanø, der havde et par skate-sko magen til mine egne. Og selvom han var syv år, og jeg var 10, endte vi med at blive venner og skate sammen hele ugen, netop fordi vi havde denne her fælles passion. Sådan drømmer jeg om, at det bliver med Palmes. At man viber, når man ser andre i tøjet. En af mine venner havde fx set en anden fyr i noget Palmes-tøj på en bar i New York, og så var de endt med at sidde og snakke sammen om tennis og alt muligt andet i flere timer. Det er unikt og virkelig givende at være med til at facilitere sådan en form for fællesskab.”

Du taler om at åbne tennis op for flere. Hvad mener du med det?

”I og med, at vi drømmer om at endnu flere begynder at spille tennis, kiggede jeg på de forskellige barrierer, der i mine øjne holder folk tilbage fra at spille, og jeg fandt frem til tre ret åbenlyse.

Den ene er den økonomiske barriere: Det koster hurtigt et par tusinde kroner om året at være medlem af en klub her i Storkøbenhavn. Derudover skal du også have udstyr i form af ketcher og bolde. I forlængelse af det er der et problem med, at der mangler offentlige tennisbaner i Danmark. Prøv at overveje, hvor mange fodboldbaner og skate-faciliteter, der er i forhold tennisbaner. Jeg kender ikke én offentlig tennisbane. Det gør, at tennis bliver en sport for de få.

Der er også den rent tekniske udfordring. Indgangsniveauet til tennis er ret højt. Jeg havde selv virkelig svært ved at slå en forholdsvis god forhånd til at starte med. Der er så meget teknik, man skal have styr på. Så hvis du både føler, at det er dyrt og svært, kan man hurtigt blive skræmt væk.

Til sidst er der den kulturelle barriere. Mange i min omgangskreds havde den antagelse, at tennis var for folk med en jura-uddannelse, dobbelt Rolex-ur og Plesner-totes. Det er der slet ikke noget i vejen med, men man kan hurtigt føle sig uden for ’det gode selskab’, hvis man selv kommer i en skate-T-shirt og et par Carhartt-bukser og skal spille tennis.”

Hvad gør I konkret for at forsøge at nedbryde de barrierer?

”Lige nu arbejder vi med den kulturelle barriere. Med Palmes vil vi gerne vise, at det er ligegyldigt, hvem du er, og hvor du kommer fra. Så længe, du har det sjovt med at spille, så er det nok. Vi har flere, der har skrevet til os på Instagram, at de aldrig havde overvejet at spille tennis før, men at de var stødt på Palmes, og de nu var startet. Det er vores ypperste formål. Vi laver en ny gren inden for tennissporten, som nogle andre typer kan sætte sig på. Langt ude i fremtiden gad vi godt at have to hardcourt-baner ude i bunden af Refshaleøen, hvor alle vil kunne spille gratis. Det er det, der mangler. Lige nu er vi i gang med at planlægge en open night i en af hovedstadsklubberne, hvor man kan komme forbi og prøve at spille. Vi har bolde, ketchere og måske også nogle, der kan guide en. Den type åbne arrangementer har vi også kig på at lave i byer som New York, Oslo og Amsterdam som de næste.”

Hvor vil du selv placere Palmes, når det kommer til tøjet?

”Jeg har kun hørt os blive sammenlignet med Aimé Leon Dore og Noah. Men det handler nok lige så meget om den måde, vi fortæller historier på og driver en kultur frem gennem vores design, ligesom de gør.

Det, vi hører fra indkøbere, er, at Palmes er meget alsidigt. Vi kan både ligge i en butik med Acne, A.P.C. og Our Legacy, men vi kan også blive smidt ind og hænge ved siden af Stüssy og Carhartt. Vi er også kommet ind i en butik i Schweiz ved navn Trunk, hvor der er Boglioli og Alden. Så det er tre vidt forskellige ting, og det er fedt. Det hænger måske også sammen med, at vi ikke definerer os selv som et dansk brand. Folk behøver ikke at vide, hvad de kan forvente. Vi har lavet skydninger i Los Angeles, Sydney, Tokyo, New York og Milano. De fleste tror, at vi er fra Paris eller LA, og vi er rent faktisk større i USA end i nogle andre lande, hvilket er sindssygt taget fragt og told in mente.”

Det virker til, at den fysiske butik har oplevet lidt af en renæssance det seneste år. Har du planer om at åbne en?

”Jeg vil virkelig gerne have en Palmes-butik, men det koster rigtig mange penge, hvis man skal gøre det ordentligt. Jeg drømmer om at åbne en form for klubhus. Når det regnede i Kolding, hvor jeg er fra, tog jeg altid ned i byens skate-butik og så skate-film sammen med ekspedienten, som var som en onkel for alle os små skatekids. Folk hang ud, og det var vildt hyggeligt. En Palmes-butik skal være et sted, hvor du kan komme ind og få strenget din ketcher op, mens du får en kaffe. På fjernsynet skal der bare køre tennis non-stop. Optimalt set skal der være en slåvæg, hvor man lige kan få testet sin ketcher af. Men det kræver rigtig meget kapital, så det er et fremtidsprojekt.

Vi skal skynde os langsomt: Vi skal vækste uden at knække nakken. Derfor siger vi også nej til kunder lige nu. Vi har ikke travlt. Vi ligger i 48 butikker med vores AW22-kollektion efter ét års eksistens, så det skal nok komme på et tidspunkt.”

Hvad er det bedste tennislook i dine øjne?

”Jeg har altid tennisshorts på, for der skal være plads til boldene, man skal have komforten, som de giver, og alle sådan nogle ting. Men resten varierer meget, synes jeg. Jeg kan spille i store T-shirts i bomuld, og jeg har nogle venner, der spiller i striktrøje, hvilket også er cool. Jeg mener generelt ikke, at man skal ændre sig for at passe ind i, hvad man tror, at tennis er. Hvis du gerne vil købe en hvid polo og hvide shorts, så kør med det, men vil du hellere spille i sweatshorts og en slidt band-T-shirt, så skal du for guds skyld ikke holde dig tilbage. Det handler om at være tro mod sig selv på banen.”

Hvad er fremtidsplanerne for Palmes?

”For mig handler det om at lave en økonomisk bæredygtig forretning i mange år frem. Det er vindergenet, der kommer frem i mig: Vi skal fucking vinde det her. Hvis vi drømmer om at bygge tennisbaner og en hel kultur op, så skal vi også have en bundlinje, der kan bære det. Vi kan lave nok så meget nice tøj, men hvis vi ikke formår at tjene penge, så har vi ingen ret til at eksistere – sådan er det bare. Jeg vil gerne køre denne her forretning ordentligt. Hvis vi ikke har råd, så gør vi det ikke. Vi skal have styr på vores ting.

Jeg vil rigtig gerne se, hvor langt jeg kan tage det. Jeg kigger efter A.P.C, Paul Smith og Dries van Noten, der er store brands, men som stadigvæk primært er ejet af stifterne. Jeg har ikke lyst til at sælge 51 procent af det her om fem år – jeg vil gerne gøre det stort, for det er sådan, at man kan få noget indflydelse og drive en forandring. Når du har kontrollen, behøver du ikke at gå på kompromis. Palmes skal ikke være en one trick pony. Vi skal blive ved med at udfordre os selv, ellers ryger drivkraften.”

Slår du en god forhånd nu?

”Ja, den er ved at være der. Men jeg er også gået all in på det. Jeg spiller tre-fire gange om ugen nu. Det er jo pissesjovt og en fed måde at være sammen med ens venner på. Vi er efterhånden blevet en del, der spiller sammen, og folk er blevet venner på kryds og tværs gennem tennis. Vi mødes kl. 7 til 8, spiller noget tennis, og så tager vi en kaffe på Bottega Estadio, inden vi smutter på arbejde. Så er man på kontoret kl. 9 – der findes ikke en meget bedre måde at komme i gang med dagen på.”