Miyadera-san, hvordan er kvartsure anderledes i dag, end de var i 1970’erne?
”Hvis man ser på prisen, så kostede det første Seiko-kvartsur det samme som en Toyota Corolla. Masseproduktion betød dog, at priserne hurtigt faldt og tog markedet med storm. I forhold til kvartskrystallet i urværket er der også sket ting og sager.
De første kvartsure vibrerede med en frekvens på 8.192 hertz, men senere blev standardfrekvensen 32.768 hertz. Samtidig blev urene i 1980’erne mindre og tyndere på grund af fremskridt inden for komponenter som stepmotorer, IC’ere (integrerede kredsløb, red.) og plastbehandlingsteknologi.
Fra 1990’erne begyndte man også at se kvartsure, der ikke krævede batteriudskiftning, fordi de kørte på solenergi. Udviklingen er fortsat i dag med radiostyrede ure og GPS-ure, der sætter barren højt for nøjagtighed.”
Hvad har været de største vendepunkter i udviklingen af kvartsuret?
”At det lykkedes at få kvartskrystallet og IC-teknologien helt ned i miniaturestørrelse. Det var heller ikke uvæsentligt, at Seiko tidligt frigav patentet på teknologien bag Astron Quartz, som blev lanceret i 1969.”
Hvorfor gjorde Seiko det?
”Vi har ikke et dokument, der tydeligt angiver årsagen til, at patentet blev offentliggjort, men det siges, at Seiko på det tidspunkt tog beslutningen, fordi teknologien ikke ville sprede sig, hvis den blev monopoliseret af én virksomhed.
Seiko har muligvis også lært af Bulova, som ikke formåede at popularisere ’stemmegaffeluret’ i slutningen af 1960’erne på grund af en fejl i patentstrategien, der førte til selve stemmegaffelurets forsvinden (uret var det elektroniske Accutron og var inden kvartsurets udbredelse verdens mest præcise armbåndsur, red.). Så vi ved, at der blev arbejdet på at udbrede teknologien og lavet licensaftaler med andre firmaer. Patentet blev offentliggjort mod et gebyr, det var ikke gratis.
I sidste ende betød det, at Seikos patenter inden for komponenter som stepmotor, sekundviser og stemmegaffelkrystal blev den globale standard for kvartsure. Tsuneya Nakamura, projektlederen på det tidspunkt, sagde senere: ’Teknologi er for mennesker,’ hvilket betyder, at teknologi kun er værdifuld, når folk bruger den og er glade for den.”
Hypede schweiziske urmagere som F.P. Journe laver kvartsure i dag. Er kvarts blevet cool igen?
”Seiko laver også det ultimative kvartsværk med Grand Seikos kaliber 9F. Det er ikke kun meget præcist med en nøjagtighed på ±10 sekunder om året, det er også sofistikeret.
Det har nok drejningsmoment til at dreje viserne på en attraktiv måde, en kalender, der skifter dato øjeblikkeligt, og en sekundviser, der er helt fri for slør. Jeg siger ikke, at alle luksusure vil vende tilbage til kvarts, men der er et stort potentiale for teknologien i luksusprodukter.”
I 2019 lancerede Citizen Caliber 0100, det mest præcise armbåndsur, der nogensinde er lavet. Hvad er Seikos svar på dette?
”Vi synes, det er skønt, at kalibrene er i stand til at opnå en præcision på ± et sekund om året (som Caliber 0100, red.). Det skaber stor ekstra værdi for ur-fans, der stræber efter præcision.”
Hvad er der tilbage at konkurrere om i kvartsverdenen? Batterilevetid og serviceintervaller?
”Forbedring af batterilevetid og aftersales er vigtige konkurrenceparametre, ja, men andre værdier er også væsentlige, fx miljøvenlighed og historier, der knytter sig til uret. Konkurrencen handler ikke kun om uret. Hos Seiko tror vi på vigtigheden af at skabe følelsesmæssig værdi.”
Hvad er fremtiden for kvartsuret?
”Kvarts er grundlæggende en teknologi, som er kommet for at blive. Vi tror, at flere kvartsure vil blive udviklet som luksusprodukter. Selvom de ofte betragtes som praktiske redskaber med høj præcision, så er der også kvartsværker, som er en fornøjelse at eje, fx Grand Seikos kaliber 9F.”
