Nu bliver det dyrere at købe et Rolex

Hvis du allerede har besluttet dig for, at du gerne vil have et ur fra det schweiziske firma, så betyder en prisstigning nok ikke det helt store.

Nu bliver det dyrere at købe et Rolex
Offentliggjort

Det er allerede en dyr fornøjelse at investere i et ur fra Rolex, og nu kommer det højst sandsynligt til at gøre endnu mere ondt i tegnebogen.

Rolex hæver priserne med 3-6%. Det skriver Hypebeast.

Det sker efter endnu et år, hvor efterspørgslen efter urene var langt større end antallet.

Prisstigningen er dårligt nyt for de mange håbefulde ur-entusiaster, der gerne vil spænde et Rolex om håndledet - men den mindre stigning i prisen bliver nok ikke altafgørende for beslutningen om at erhverve et ur fra det schweiziske firma, hvor et ur hurtigt koster over 100.000 kroner.

En af de eftertragtede modeller, et Cosmograph Daytona, koster fx 127.400 kroner.