IWC lancerer deres første Pilot’s Watch med en fuldt lysende urskive med Super-LumiNova, som i mørkekammertests har lyst i over 23 timer. Pilot’s Watch Automatic 41 Black Aces er inspireret af IWC’s samarbejde med den amerikanske flåde og deres Strike Fighter Squadron (VFA) 41.
De er bedre kendt som ’Black Aces’, hvorfor uret nederst på skiven har fået et sort spar es-spillekort samt et kampfly omgivet af kuløren spar indgraveret på bagkassen. Uret er udstyret med IWC’s automatiske in-house-urværk Calibre 32100, en matsort keramisk ur-kasse på 41 mm samt en stort tekstilrem.
Bremont er den officielle timing-partner for Isle of Man TT, et legendarisk motorcykelløb ved det Irske Hav, der er lige så spektakulært, som det er farligt. Ifølge The New York Times er mindst 146 deltagere døde, siden det første TT-løb fandt sted på Isle of Man i 1907.
Det var også her, at det officielle verdensmesterskab blev afholdt frem til 1976. Nu lancerer den britiske ur-producent Bremont en Isle of Man TT Limited Edition, der hylder løbet og ikke mindst den hårrejsende tidskørsel på den 37,75 mil lange TT Mountain Course.
Uret er en racerkronograf i stål på 43 mm, der er begrænset til 67 stk. Nummeret hentyder til antallet af sving på den berygtede Mountain Course og er afbilledet med et relief af ruten på bagsiden af ur-kassen.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.