Danske Organic Basics lader medarbejderne bestemme deres egen løn

HAN LIGNER EN, der netop er kommet ned fra fjeldet. Christoffer Immanuel sidder i en råhvid fleecevest fra Patagonia, jeans og et par store vandrestøvler, der nok ville gøre sig bedre i det fri end på direktionsgangen. Men nu er den 31-årige aarhusianer også en atypisk CEO for en virksomhed, der hvert år siden 2015 har fordoblet omsætningen, og som i 2020 voksede med mere end 350 procent. Det gør den til en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder.

Christoffer Immanuel sidder i lobbyen hos Organic Basics på en industrigrund på Amager, hvor Toms chokoladefabrik engang lå. Der hænger ikke længere en duft af pålægschokolade i området. Industri er blevet afløst af fashion og kultur: Organic Basics deler baggård med Copenhagen Music, der repræsenterer artister fra Lukas Graham til Medina, det eksklusive taskebrand Mismo samt kobbertrykker Niels Borch Jensen, hvor danske og internationale kunstnere fra John Kørner til Damien Hirst får trykt deres værker. Med sine åbne kontorlandskaber i glas og stål, underspillede indretning med yoga-rum, vegetarisk kantine, grønne planter og Muuto-møbler kunne Organic Basics hovedkontor lige så godt ligge i Silicon Valley.

Måske også fordi den danske undertøjsvirksomhed på fem år er vokset fra startup stiftet af tre barndomsvenner fra Aarhus til at have 45 ansatte fra 17 lande. Der er højt til loftet i mere end én forstand, arbejdstiderne er fleksible, og arbejdssproget er engelsk. Hvilket kun bidrager til indtrykket af en forretning, der lige så godt kunne sælge software som underbukser.

KAN MAN SÆLGE økologiske underbukser på abonnement? Det var sådan, det hele startede. Missionen var at sætte fokus på bæredygtighed i undertøj, både i produktionen og i købsprocessen, så i foråret 2015 pitchede de idéen på Kickstarter for at få lidt startkapital. Inden der var gået 48 timer, havde de crowdfundet deres mål på 130.000 kroner.

”I starten var det nok mest venner og familie, der støttede os, fordi de syntes, at det var et sympatisk projekt,” siger Christoffer Immanuel. ”Men det greb om sig.”

Snart satte han studierne på Kolding Designskole i bero, for selvom virksomheden ikke tjente penge, så var der fuld knald på kedlerne. Det første år omsatte de for 400.000 kroner, det næste år for 800.000 kroner. Som i alt iværksætteri var der begynderfejl og dyre lærepenge. Som da den første leverance på 2.000 underbukser ankom fra Indien og lugtede underligt kemisk, selvom den lokale leverandør forsikrede, at det hele skam var økologisk.

”Det var mega nederen, men det var også en lærestreg,” siger Christoffer Immanuel, der besluttede kun at producere i Europa, hvor der er mere transparente produktionsforhold og kortere transport. Efter det første år droppede de abonnements-idéen og koncentrerede sig om at skabe et brand, der gjorde op med tøjbranchens uvaner.

”Vi er her for at hjælpe med at løse klimakrisen ét stykke tøj ad gangen. Det er et paradoks, for vi ved jo godt, at man ikke redder verden ved at lave mere tøj. Men vi anerkender samtidig, at mennesker går i tøj, ligesom de kører i biler og bor i huse. Det, som er nødvendigt, er, at vi finder en anden måde at gøre det på. Det var jo det, som var motivationen til at skabe den her virksomhed. Der er nogen, som er nødt til at gøre noget,” siger han.

’LØVENS HULE’ på steroider. Sådan beskriver Christoffer Immanuel mødet med de amerikanske investorer i iværksætterprogrammet ’Y Combinator’, som danskerne pitchede deres forretningsidé for i 2017. De lejede et hus i San Francisco med en plan om at suge til sig af de mange startups i byen og komme med i accelerator-programmer som ’Y Combinator’ og ’500 Startups’, der har været med til at lancere succeser som Dropbox og Airbnb. Hvert år ansøger tusindvis af iværksættere om at få foretræde for mentorerne, så bare det at få invitationen var stort.

Det føltes, ikke overraskende, fremmed for tre jyske drenge at stå midt i et ansøgerfelt af vilde tech-startups. Uden for kørte en førerløs bil rundt, som nogle iværksættere skulle præsentere for panelet, mens et andet team kom med et fly, der var drevet af solceller.

”Der stod vi så med vores underbukser,” siger Christoffer Immanuel. I sidste ende blev Organic Basics valgt fra af juryen, men oplevelsen gav dem blod på tanden. ”Vi var ikke længere bare nogle jyder med et underbuksefirma, men et ’fashion eco tech-startup’ i San Francisco. Det gjorde noget ved vores selvopfattelse. Vi begyndte at tænke: ’Hey, måske kan det her blive til noget.’”

De tre jyder blev i San Francisco et år, hvor de fik inspiration fra californiske brands som Everlane, der arbejder med Radical Transparency, en forretningsmodel, der lader kunderne se, hvad produktet koster at fremstille i detaljen, så man ved, hvad deres profit er. Og de drak kaffe med danske iværksættere som Heini Zachariassen, der står bag vin-appen Vivino. En dag blev en af Organic Basics medstiftere, Mads Fibiger, inviteret til en frokost, hvor en af deltagerne viste sig at være kronprins Frederik, og inden dagen var omme, kunne de uformelt kalde sig Kongelig Hofleverandør i underbukser.

I samme periode lykkedes det at få Mærsk-arvingerne Johan og Laura Uggla og den danske kapitalfond Bumble Ventures til at investere over seks millioner kroner i virksomheden, der nu havde lidt at køre videre på. Da de tre stiftere, Christoffer Immanuel, Alexander Christiansen og Mads Fibiger, gik ud af deres første bestyrelsesmøde med de nye investorer, var det med følelsen at være en rigtig virksomhed. Den næste store milepæl kom i 2020, da Organic Basics for første gang fik sorte tal på bundlinjen.

SPIL HINANDEN GODE. Det var rådet fra en professionel erhvervscoach, som Christoffer Immanuel og resten af ledelsen havde taget til sig i deres organisation. Baggrunden var ellers alt andet end idyllisk. I 2018 måtte virksomheden tilkalde hjælp udefra for at løse en mindre krise: Efter hjemkomsten til Danmark var der spændinger i luften mellem de tre stiftere, der havde arbejdet for meget, for længe, og var blevet usikre på, om de nu også kunne indfri omverdenens forventninger.

”Heldigvis er en af vores forcer, at vi gode til at spørge om hjælp,” siger Christoffer Immanuel.

De tre stiftere fik lavet personlighedstests og lærte med nogle simple værktøjer at blive bedre til at kommunikere. Det betød et fast fredagsmøde på to timer, hvor de talte om, hvordan de egentlig havde det, ikke kun shop talk, og de fik en større forståelse for hinanden som mennesker. Så man i stedet for at skælde ud, når noget brændte på, spurgte: ’Hvordan kan jeg hjælpe dig?’

Det viste sig at være så effektivt, at de to år senere stadig holder fast i fredagsmødet og kommunikerer via app'en Slack på en privat kanal, de kalder ’De tre musketerer’. Måske er det den samme musketer-ånd, der gør, at ledelsen i Organic Basics gør meget ud af være i øjenhøjde med deres medarbejdere. Én for alle, alle for én. Måske er det også derfor, at ingen af de tre stiftere sidder i et hjørnekontor, men sidder sammen med medarbejderne i det åbne kontorlandskab.

På Christoffer Immanuels bord står et indrammet portrætfoto af Yvon Chouinard, grundlæggeren af tøjfirmaet Patagonia, der siden 1985 har doneret én procent af sit milliardoverskud i dollars til miljøsager og naturbeskyttelse. Organic Basics er medlem af One Percent for the Planet, en organisation, hvis medlemmer bidrager med mindst én procent af deres årlige salg til formål, der gavner miljøet. I 2020 donerede danskerne over én million kroner.

”Vi snakker mere om leadership end om at være leaders. Jeg ser mere min rolle som at hjælpe folk med at lede sig selv. Vi er en autonom organisation, som tror på self-management. Beslutninger skal træffes der, hvor de giver mening. Det var ligesom, da jeg som ung spejder havde en spejderleder. Der var jo ikke en spejder-chef. Lederen var én, som vidste, hvad folk var gode til, og som satte folk sammen og sørgede for, at det var sjovt samtidig. Det er det, jeg prøver at efterleve,” siger Christoffer Immanuel. Ifølge eget udsagn lærte han mere om at være leder ved at gå til spejder end han gjorde ved at læse på Handelshøjskolen (Aarhus BSS).

”På Handelshøjskolen bliver du jo ikke god til at lave forretning, du bliver god til at læse om, hvordan de virker. Men det er to forskellige ting. Når du går til spejder, lærer du derimod at arbejde sammen med andre og finder ud af, hvad du er god til. Det fatter man jo ikke en skid af, når man er 10 år gammel og sidder og snitter i en kæp. Men nu kan jeg godt se det. Og når man er ude i naturen, lærer man også, at man altid skal efterlade den renere, end man fandt den. Det har fulgt mig lige siden.”

Apropos self-management, så lader Organic Basics det ikke blive ved snakken: Sidste år påbegyndte virksomheden en test af et nyt og radikalt lønsystem, som lader medarbejderne bestemme deres egen løn. Det sker med inspiration fra den amerikanske tomatvirksomhed Morning Star Tomatoes, som producerer næsten halvdelen af USA’s dåsetomater. Morning Star Tomatoes er også kendt for sin alternative virksomhedsfilosofi, hvor lederne ikke superviserer de ansatte, som til gengæld frit må definere egne arbejdsopgaver og får løn ud fra deres kollegers anbefalinger.

Det lyder som en sketch i Monty Python, men det har fungeret så godt, at Morning Star Tomatoes ifølge Harvard Business Review de seneste 20 år har haft tocifrede vækstrater trods de manglede chefer og den selvstyrende lønregulering. Som den amerikanske managementkonsulent Gary Hamel skriver: ’Topchefer forstår det ikke, men et hierarki af mellemledere har høje omkostninger for enhver organisation: Managere er dyre, de øger risikoen for dårlige beslutninger, fremmedgør medarbejderne og bremser fremskridt.’

Organic Basics har oprettet en ’kompensationskomité’ med fem frivillige ansatte, der én gang om året evaluerer deres kollegers lønkrav og afstemmer det med et overordnet budget. Man kan som udgangspunkt ikke få et afslag på sit lønkrav – hvilket jo næsten lyder for godt til at være sandt – men djævelen er i detaljen: Hvis man kræver en meget stor lønforhøjelse, betyder det i princippet, at der så er mindre i puljen til ens kollegaer.

”Og det er jo ikke så fedt. Men det traditionelle lønsystem er jo heller ikke fedt. Der vil medarbejdere typisk sige et så højt tal som muligt og arbejdsgiveren et så lavt tal som muligt, og så håber man, at man mødes på midten. For mig handler det om, at det ikke er specielt demokratisk, at det typisk bliver de dygtige forhandlere, der får mest i løn, og ikke dem med de bedste kompetencer eller den største arbejdsindsats. Det er grunden til, at vi gerne vil afprøve det her system, hvor kollegaer hjælper hinanden til at få det i løn, som de vurderer giver mening. Slut med at snakke chefen efter munden. Vi tror, at hvis man bliver imødekommet på det, man føler, man er værd, så er man også mere motiveret til at levere,” siger Immanuel.

Men spilles man så ikke bare ud mod sine kollegaer i stedet for mod chefen?

”Vi startede med det nye lønsystem i 2020, så det er stadig nyt for både mig og mine kollegaer. Den feedback, jeg har fået, var, at man oplevede tabuer blive nedbrudt omkring løn-snak og øget åbenhed. Idéen med kompensationskomitéen er, at den skal være en støttende funktion overfor den enkelte medarbejder,” siger Christoffer Immanuel.

Hånden på fleece-vesten: Sælger I om fem år til en kapitalfond og griner hele vejen til banken?

”Nej. Vi tænker ikke i exit-strategier. Det er vigtigt, at der er virksomheder, som tør adressere problemerne i industrien og aktivt italesætter klimakrisen. Vi tænker det faktisk omvendt. Vi skal være her i lang tid. Og vi skal have det sjovt, mens vi er her.”