Længe leve lag på lag: Syv overskjorter til efteråret

Se godt ud med lagdelt påklædning de næste par måneder.

Længe leve lag på lag: Syv overskjorter til efteråret
Offentliggjort

En skjorte oven på en skjorte. En jakke inden under en anden jakke. En skjorte uden på en sweater. Det er ikke sådan, den klassiske garderobe er opbygget, og det er måske netop derfor den lagdelte mode, der skylder 90'ernes grunge- og skaterkultur en stor del af sin popularitet, er så kærkommen.

I stedet for blot at skifte overtøjet, når sommer bliver til efterår, og når efterår bliver til vinter, og så måske tilføje en sweater, giver lag på lag-stilen dig mulighed for at forlænge de enkelte elementers liv hen over sæsonerne og for at jonglere dem ind i nye sammenhænge.

Den ene dag er din denimjakke en skjorte under frakken. Den næste dag tjener din tykke skovmandsskjorte som jakke uden på en rullekrave. Ud over morskaben i variationen er der også det praktiske ved at bære mange lag, at man hele tiden kan tilføje eller skrælle af, når man får det for varmt eller koldt i løbet af dagen.

Og hvis du nu skulle synes, at du ikke har nok lag at klæde dig med, så er her syv bud på skjorter, der kan finde mange anvendelsesformer i en lagdelt påklædning: