Hvis man skal lande på månen – og det skal vi (altså menneskeheden) igen i 2026 – er der jo egentlig ingen grund til at gøre det i sådan en undselig, rundkredspædagogisk mundering. Men det er det, der har været kutyme for de forhenværende månelandinger: kedelige uniformer uden finesse og karakter.
Det skal være slut nu.
Når NASA og det kommercielle rumfartsfirma Axiom vil placere mennesker på månen for første gang siden 1972, bliver det i italienske highend-uniformer fra Prada.
Annonse
Prada har således lige offentliggjort kollektionen – eller hvad man skal kalde den – der skal få måneboerne til at vende sig om en ekstra gang på klippestierne og kigge med lange øjne efter besætningen på Artemis III-missionen.
Det er en besætning, der i øvrigt vil gå over i verdenshistorien af flere årsager: Axiom har gjort det til en målsætning at sende den første kvinde (Christina Koch) og den første person-af-farve (Victor J. Glover), som man siger på dansk, til månen.
Rumdragten fra Prada ligner, det er ikke til at komme uden om, en rumdragt. Udover at indbefatte et hav af tekniske kvaliteter, vi ikke skal kede dig med, skiller den sig på et visuelt plan primært ud ved at inkorporere de letgenkendelige, røde striber, man kender fra Pradas øvrige beklædningsgenstande.
Foran de fremmødte journalister kom Pradas kommercielle direktør, Lorenzo Bertelli, for skade at stille os i udsigt, at Prada-rumdragten på sigt ikke nødvendigvis kun skal være for de veltrænede supergenier hos NASA:
”I dag kan enhver med dybe lommer tage ud i rummet. Snart vil det vil til at betale for andre mennesker at flyve til månen. Jeg tror, at det her er begyndelsen på en helt ny æra,” sagde han med begge ben på jorden.
Hvad dette allemandseje af en rumdragt kommer til at stå i, melder historien ikke noget om.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.