Præcise værker og anderledes urskiver: Kender du det japanske svar på Rolex?

Det er bestemt ikke alle reklamer forundt at få deres helt egen Wikipedia-side. Men når man ser reklamefilmen for Lexus LS400 fra 1989, er det ikke svært at forstå, hvorfor filmen dannede skole. I den stilrene video optræder en sort sedan fra det dengang spritnye japanske luksusbilmærke på et rullefelt, som man bruger på autoværksteder til at måle motorens effekt. På bilens kølerhjelm er der opstillet en pyramide af champagneglas, mens Lexus’ens store V8-motor kommer i stadigt højere omdrejninger i takt med, at speedometeret rammer 230 km/t.

Inde i kabinen høres kun en sagte hvislen, og på kølerhjelmen står champagneglassene uden så meget som at dirre. En voice-over hamrer pointen hjem med ordene: ’The Lexus LS400 is designed to stir the soul … and not much else.’

Lexus havde verdenspremiere på biludstillingen i Detroit i 1989, og trods indledende skepsis over et luksusbrand, hvis moderselskab hed noget så profant som Toyota, endte Lexus som en bragende succes: Allerede to år efter lanceringen solgte Lexus mere end BMW og Mercedes på det amerikanske marked, og i dag topper brandet den amerikanske forbrugerorganisation Consumer Reports liste over de mest pålidelige bilmærker.

Hvorfor er det interessant, og hvad har det med ure at gøre? Fordi Grand Seiko på mange måder er for Seiko, hvad Lexus er for Toyota: et raffineret nichebrand udviklet med luksussegmentet for øje. Og som har de økonomiske muskler og den fornødne knowhow i sit bagland til at blive det næste store luksusbrand.

Hvem betaler 30.000 kroner for et Seiko? Eller 100.000 kroner? Det er ikke nemt at have et brandnavn, som de fleste stadig forbinder med billige kvartsure:

”Mange har aldrig hørt om Grand Seiko og spørger: ’Hvorfor give så meget for et Seiko?’ De glemmer, at der står ’Grand’ foran Seiko. Og det kan godt være, at de to brands deler navn, men de har reelt ingenting med hinanden at gøre,” siger urmager Nicklas Krøjgaard fra Bonell’s Smykker & Ure i København.

Bonell’s er en af kun tre autoriserede Grand Seiko-forhandlere i Danmark og melder om stigende interesse for ’GS’, som Grand Seiko også kaldes, selvom urmagerens største udfordring i salgsøjemed netop er navnet:

”Der er et forklaringsproblem for de uindviede, men jeg forstår godt delvist, at man beholdt navnet. Grand Seiko er jo et stolt mærke med en lang historie. Det ligger fint i tråd med den japanske tradition for at ære sine forfædre,” siger Nicklas Krøjgaard.

En ting er sikker: Omverdenens manglende kendskab til navnet afholder ikke Grand Seiko fra at fremstille stadigt mere eksklusive ure, der sigter efter en plads ved bordet sammen med de fineste schweiziske urmærker.

De billigste Grand Seikos koster 16.000 kroner, men i gennemsnit koster modellerne over 40.000 kroner, og i 2019 lancerede Grand Seiko så deres Spring Drive 8 Day Power Reserve i platin til næsten 500.000 kroner.

Det er penge, som samlere ellers forbeholder komplicerede ure fra Patek Philippe eller Lange & Söhne, ikke underspillede japanere, der for nogle kunne ligne et næsten helt almindeligt Seiko.

Men det er lige indtil, man ser Spring Drive 8 Day Power Reserve i virkeligheden og bemærker urskiven, der er drysset med diamantstøv og designet, så det ifølge producenten leder tankerne hen på Nagano-regionens snedækkede bjerge. Eller man gennem den transparente bagkasse ser indikatoren for urets otte dages gangreserve.

Det er ikke et Seiko. Det er en ingeniørbedrift med kunstneriske ambitioner. Og ja, Spring Drive 8 Day Power Reserve koster muligvis en bondegård, men det er samtidig indbegrebet af ’stealth wealth,’ en underspillet luksus, som taler til en bestemt type ur-entusiast.

”Du køber ikke et Grand Seiko for at imponere andre,” siger Nicklas Krøjgaard. ”Du køber et Grand Seiko for at imponere dig selv.”

Grand Seiko er nyt på vore breddegrader – urmager Poul Halse i Horsens var i 2015 den første i Danmark til at hente brandet hjem – men det er i virkeligheden et brand, der har været længe undervejs. Det blev grundlagt i 1960 som Seiko-koncernens afdeling for finere urmageri, men det var så meget et nicheprodukt, at det de første mange årtier kun var tilgængeligt på det japanske hjemmemarked.

Den første model var et sobert dresswatch med en kaliber 3180, der var præcis i +12 sekunder til -3 sekunder om dagen og med en gangreserve på 45 timer.

Det var det første seriefremstillede japanske ur, der levede op til de strenge krav hos de horologiske nisser i Bureaux Officiels de Contrôle de la Marche des Montres i Schweiz. Det var – som alle Grand Seikos fra perioden – udstyret med en indgraveret løve på bagsiden af urkassen, der symboliserede japanernes ambition om at lave det fineste ur i verden, løvernes konge, ’The King of Watches.’

Det blev Seiko paradoksalt nok 10 år senere, ikke med Grand Seiko, men med moderselskabet Seiko, der i 1970’erne og 1980’erne satte hele den schweiziske urindustri til vægs med en tsunami af præcise kvartsure, der var til at betale.

Grand Seiko levede sit eget liv i skyggen, prisen var for høj og den samlede produktion for lille. Hvis man i Vesten ville eje et Grand Seiko, krævede det, at man enten tog til Japan eller købte via en tredjepart.

Alligevel, eller måske netop på grund af dets eksklusivitet og sjældenhed, fik brandet kultstatus blandt feinschmeckere – deriblandt Japans tidligere premierminister Shinzo Abe, der har mindst ét Grand Seiko i sin samling. I 2010 besluttede Seiko så at gøre Grand Seiko tilgængeligt for resten af verden.

Præcis hvorfor der skulle gå en menneskealder, før tiøren faldt i Japan, er uklart, men måske er forklaringen økonomi: Ifølge erhvervsmagasinet Nikkei Asia har Seiko oplevet dalende salg af deres kerneprodukt – ure under 3.000 kroner – i takt med, at millennials har droppet ure til fordel for smartwatches og smartphones.

Omvendt har Seiko oplevet en stigning i salget af luksusure fra koncernens premium brands som Grand Seiko og Credor. Det er med til at forklare, hvorfor man i 2017 valgte at gøre Grand Seiko til et selvstændigt brand.

Man lavede også om på designet, så der på alle nye Grand Seikos nu står ’GS’ øverst på skiven, hvor der før stod ’SEIKO’ med store typer. Det nye design faldt ikke i god jord hos alle. Mange Grand Seiko-entusiaster så det som horologisk helligbrøde, men overordnet set ser rebrandingen ud til at være lykkedes. Det har også fået nye kunder ind i butikken:

”I mine øjne har Grand Seiko et helt anderledes image end Seiko. Det er en helt anden oplevelse. Set i det lys var rebrandingen et smart træk. Du har ikke lyst til at købe et Grand Seiko til mange tusinde euro i den samme købssituation, som hvis du køber et Seiko Prospex,” siger Gerard Nijenbrinks.

Han er skribent for ur-sitet Fratellowatches.com og stødte første gang på Grand Seiko i 2008 under urmessen SalonQP i London. Det var ikke tilfældigt, for Storbritannien var den første region uden for Japan, som Grand Seiko brugte til at teste vandene før deres internationale satsning. Siden da er udviklingen fra japansk nichebrand til internationalt high-end brand kun vokset.

Ikke at det udgør en kæmpe forretning: Grand Seiko offentliggør ikke produktionstal, men ifølge Gerard Nijenbrinks laver de stadig under 50.000 ure om året. Det er ikke meget. Rolex og Omega laver hver over 800.000 ure om året. Faktisk minder Grand Seikos samlede produktion mere om eksklusive urbrands som Audemars Piguet.

”Men selvom det ingenting er, så kan det målt på indtjening godt være, at Grand Seiko snart begynder at figurere på Seikos regneark,” siger Gerard Nijenbrinks.

Grand Seiko i Danmark

Grand Seiko har kun været tilgængelig på det danske marked siden 2015, da urmager Poul Halse i Horsens blev den første autori-serede forhandler i Danmark. I dag kan man også finde Grand Seikos hos Bonell’s i København og Klitgaard i Ålborg. Modellen på billedet her er SLGA007, der blev lanceret i 2021. Hvis man leder efter pre-owned, kan man ofte finde Grand Seiko hos danske Limited Watches med Instagramprofilen @limited__watches.

En af de ting, som adskiller Grand Seiko fra andre urmærker, er formsproget. I 1960’erne udviklede Seikos daværende chefdesigner Taro Tanaka en radikal ny designfilosofi, som han kaldte ’The Grammar of Design.’ Det var dogmeregler, der gjorde op med datidens generiske runde urdesigns.

I stedet insisterede Tanaka på at lade alle overflader og vinkler på urkassen, timemarkører og viserne være markant geometriske og facetterede, så lyset blev reflekteret.

Han lod også urene polere med en teknik, som oprindeligt var udviklet i Sallaz i Schweiz, men som japanerne i dag efterhånden er mere kendt for (den kaldes også Zaratsu-polering efter den japanske udtale af Sallaz og kræver en oplæringsfase på tre år at mestre).

Det første Grand Seiko med dette formsprog var modellen 44GS, som blev lanceret i 1967, men æstetikken er blevet brugt i mange modeller siden. Grand Seiko har også lagt mange kræfter i at udvikle urskiver, som man ikke ser hos andre brands: Snowflake-modellen, den bedst sælgende Grand Seiko i Danmark, har en nærmest stoflig hvid urskive, der ligner nyfalden sne (deraf kælenavnet på uret, som ellers har den mere formelle reference SBGA211).

Men måske er Grand Seikos stærkeste kort ikke udseendet, der i nogle entusiasters øjne godt kan blive for neutralmarineret. Det, der trækker, er derimod teknologien under kølerhjelmen. Grand Seiko har i årenes løb udviklet et af verdens mest avancerede kvartsværker, kaliber 9F, der er udstyret med deres eget in-house-udviklede kvartskrystal.

Det kan måle sig med mekaniske værker i byggekvalitet og holdbarhed og er lavet, så man kan reparere i stedet for at smide det ud, som ellers er normen med billigere kvartsure. Kaliber 9F er desuden så præcist, at det på et år kun mister eller vinder 10 sekunder – til sammenligning mister eller vinder et almindeligt kvartsværk 15 sekunder om måneden.

Grand Seiko har også udviklet den automatiske kaliber 9S, som allerede i 1970 var mere præcist end schweizernes COSC-certificering. Endelig er der kaliber 9R, eller Spring Drive, som Seiko har været 20 år om at udvikle: Det er et mekanisk urværk, der samtidig er udstyret med et kvartskrystal og et lille elektromagnetisk kredsløb, der regulerer balancens rotationshastighed, så sekundviseren glider helt glat.

Hvorfor er det smart? Fordi man får charmen ved et mekanisk ur, men præcisionen fra kvarts.

Der er kort sagt noget ’vorsprung durch technik’ over Grand Seiko, som gør det til et anderledes dyr på savannen. Man enten forstår det – eller slet ikke.

Hvorvidt Grand Seiko kan gøre Lexus kunsten efter, er for tidligt at sige, men de er på mange måder kommet stærkt ud af starthullerne: Da Seiko-koncernens CEO Shinji Hattori i 2018 etablerede Grand Seiko Corp. of America, et selvstændigt datterselskab i USA, var det ikke kun for at få fodfæste i det lukrative amerikanske marked. Det var startskuddet til en omkalfatring af Seikos forretningsmodel.

Nu vil virksomheden, der siden 1960’erne har levet af at lave billige kvartsure, fokusere på fine mekaniske ure. Det gælder ikke kun det amerikanske marked: Sidste sommer åbnede japanerne deres første og største Grand Seiko-boutique i to etager på den mondæne Place Vendôme i Paris. Det er ikke blot byens dyreste adresse, men hjem for Hôtel Ritz og en lang række verdensberømte juvelerbutikker. Har man adresse her, har man – pardon the pun – satset butikken på at nå ud til et købestærkt publikum.

Den slags, der går med dyre ure. Eller kører i Lexus.