Nu handler det her jo egentlig om mig og ikke alle mulige andre, men jeg har alligevel noget på hjerte, som indeholder en generel pointe.
Annonse
Rigtig mange mænd render rundt med rædsomme slips. Og de her rædsomme slips bliver dernæst bundet på en tillige rædsom måde. Helt uden flair for proportioner og coolness. Man siger ellers, at vi er en ung generation, der har genfundet slipset. Nogle har måske.
Men når tiden kommer til fester, hvor en rimeligvis formel og fin påklædning kræves, så er det virkelig som med tidevandet og badebukserne: Mange står nøgne tilbage.
Må jeg derfor foreslå følgende: et silkeslips som dette fra Drake’s bundet i en four-in-hand-knude. Vi ses i baren.
Det har været fantastisk at observere, hvordan bæltet som beklædningsgenstand for alvor er blevet en dominerende figur de seneste år.
Annonse
Det er selvfølgelig med bæltet, som det er med alt muligt andet, der involverer trends: Frem og tilbage går det. Og nu er det altså virkelig fremme. For få år siden væltede cowboybælterne frem på de trendyes taljer. Store spænder og en betragtelig bredde på læderet.
Og nu, ja, det seneste års tid nok i virkeligheden, er bæltet skrumpet ind i størrelse og er blevet slapt i læderet, sådan at det kan hænge og dingle lidt. Måske endda snøres rundt en gang.
Svenske Our Legacy har virkelig været store på dén. Men jeg har nu forelsket mig temmelig voldsomt i det her formidabelt elegante bælte fra italienske Anderson’s. Det er lige sådan et, der kan sætte schwung i et ellers undseeligt sæt tøj.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.