I min barndom var polotrøjen hof-uniformen for alle fædre, der enten havde forvildet sig ud til et forældremøde, en familiefødselsdag eller en aften ved Weber-grillen flankeret af en Alfredo-vin fra Fakta og godt selskab. Med andre ord: Den var svær at identificere sig med for en knægt som mig.
Annonse
Meget vand er løbet under broen siden da, og i dag kigger jeg på poloen med et anderledes kærkomment blik. Derfor er denne polo fra Cos også en trøje, der står højt på min ønskeliste. Den navygrønne farve er en frisk, men samtidig diskret tilføjelse til garderoben.
Svenskernes vanlige elegance svigter nærmest aldrig, og at den kan erhverves til under 500 kroner, gør poloen til lidt af en nobrainer.
Don Draper-Brillen
Med udsigt til august begynder enden på sommeren så småt at komme snigende. Det er dog ikke et endegyldigt farvel til solen, og skal de sidste UV-stråler høstes inden efteråret, er det rart at gøre det iført et par fede solbriller.
Det kan være udfordrende at finde den rigtige brillemodel, men når jeg står over for udfordringer som disse, plejer jeg at stille mig selv ét spørgsmål: ’Hvad ville Don Draper gøre?’ For selvom Mad Men-karakteren ikke altid havde sit moralske kompas i orden, var der ikke en finger at sætte på hans påklædning.
Og hvad ville Don Draper så gøre? Han ville selvfølgelig vælge et par Ray Ban ’Caravan’-solbriller, som han på overlegen vis ofte ynder at bære i serien. Selv har jeg også et godt øje til ’Caravan-brillen’, og kunne jeg bære den bare halvt så godt som Don Draper, er det mere end rigeligt for mig.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.