Ren og enkel æstetik: Et nyt skobrand har ramt det danske marked, og det er værd at kigge efter

Indtil videre kan skoene kun købes hos butikken Storm herhjemme.

Ren og enkel æstetik: Et nyt skobrand har ramt det danske marked, og det er værd at kigge efter
Offentliggjort

Man kan nogle gange fristes til at få den tanke, at verden ikke har brug for flere skobrands, når vi allerede kan købe fodtøj fra mærker som Nike, Adidas, New Balance, Clarks etc.

Derfor er det godt, når vi præsenteres for nye brands, der rusker op i forestillingen om, at status quo er at foretrække. Tag bare sydkoreanske East Pacific Trade, eller EPT, der er et af de bedste eksempler på, at man sagtens kan finde sig en berettiget plads på det globale skomarked.

Æstetikken er ren og enkel, men skiller sig alligevel ud fra andre klassiske gummisko med den lettere chunky sål, der gemmer på en moderne affjedringsteknik, som gør den væsentligt mere komfortabel at traske rundt i. Kort sagt er East Pacific Trade de sko, du ikke vidste, at du havde brug for.

Indtil videre er skoene kun blevet forhandlet i udvalgte butikker i Asien og USA, men nu kan du også finde EPT på hylderne i Storm Fashion i København – og mon ikke, at andre butikker også vil byde sig til og invitere sydkoreanerne til at dele hylder med de andre giganter, når først de har fået øjnene op for dem?