Når det er bedst, bliver det et logisk udtryk for et firmas identitet. Og når der er tale om tøjmærker, er det naturligvis vigtigt, at det ikke bare er nemt at afkode, men også kan være en rød æstetisk tråd i kollektion efter kollektion.
Der findes masser af tips til folk, der drømmer om at udbrede deres mærke til et stort publikum. For eksempel, at logoet skal være aktivt, enkelt og renset for overflødige detaljer.
Annonse
Nogle logoer i streetwear og sportsbeklædning har været en del af popkulturen så længe, at vi tager dem fuldstændig for givet.
Men de er selvfølgelig også resultatet af løbende design- og markedsføringsmæssige overvejelser.
Og det er ikke alle sammen, der fødtes som en vinder.
Læs om fem af dem her:
Nikes berømte og strømlinede swoosh opstod i 1971. Firmaets grundlægger, Phil Knight, underviste dengang i revision på Portland State University, sideløbende med, at han passede sin spæde forretning, på det tidspunkt kendt som Blue Ribbon Sports.
På et tidspunkt skulle han have et forretningsmøde med nogle japanere og bad en grafikstuderende ved navn Carolyn Davidson, som han havde mødt på universitetsgangen, om at lave nogle præsentationsgrafer.
Annonse
Senere hen bad Phil Knight hende om at prøve at designe et logo til siden af en sko. Det skulle gerne signalere dynamik. Men ligegyldig hvad hun forsøgte sig med, var Knight ikke tilfreds.
Til sidst accepterede han dog den svungne stribe, vi kender i dag, angivelig med ordene:
”Det kan være, den vokser på mig.”
To stærke heste kan ikke flå dine Levi’s i stykker. Den historie har en lille flap på bagsiden af bukserne fortalt i mere end 100 år.
Levi Strauss opfandt de første blue jeans i 1873. Men han og hans partner Jacob Davies kunne se, at patentet ville løbe ud i 1890, og syntes, i 1886, at de havde travlt med at kommunikere deres varemærkes fortræffelighed til verden.
”Vi havde travlt med at få forbrugerne til at forstå, hvor gode – og stærke – virksomhedens jeans var. Men hvordan fortæller man den historie på en måde, som forbrugerne hurtigt kunne tage til sig?”
Sådan spørger Levi’s i en lille historietime på deres website.
Annonse
Men det var ikke den eneste grund til mærket med de to heste, der trækker i hver sin retning, uden at bukserne tager skade.
Fabrikanten var nemlig klar over, at det ikke var alle deres forbrugere, blandt minearbejdere og skinnelæggere i datidens Californien, der talte engelsk. Det var heller ikke alle, der kunne læse.
Med det letgenkendelige mærke var forhåbningen, at folk kunne gå ind i deres lokale handelsstation og sige:
”Et par af dem med de to heste, tak.”
Krokodillen i Lacoste-logoet stammer fra et tilnavn, som mærkets grundlægger, René Lacoste fik, mens han var aktiv tennisspiller.
Lacoste var i 1926 og 1927 rangeret som nummer et i verden, men forinden, under en Davis Cup-turnering i Boston, forelskede han sig i en taske lavet af alligatorskind, som han så i et butiksvindue. Han fortalte sin træner, at hvis han vandt sin kamp, så ønskede han sig tasken i belønning.
Han tabte kampen, men blev kendt under tilnavnet ’Allligator’. Hjemme i Frankrig blev det til ’Le Crocodile’.
En dag tegnede en ven en krokodille til ham, og han valgte at få motivet broderet på den blazer, han spillede i. Ja, man var temmelig godt pakket ind, når man spillede tennis, dengang i 1920’erne. Også lidt for godt, mente René Lacoste.
I et interview med magasinet People fra 1979 så han tilbage på den spillerdragtrevolution, han var med til at påbegynde:
”En dag lagde jeg mærke til, at min ven, markis’en af Cholmondeley, havde sin poloskjorte på, når han spillede. ”Sikken en praktisk ide,” tænkte jeg ved mig selv,” fortalte Lacoste, der bestilte et parti bomulds- og uld-poloer hos en skrædder.
”Og snart spillede folk ikke i andet.”
Air Jordan-skoene generation I og II brugte en stiliseret fuglevinge som logo. Men fra Air Jordan, der kom i 1988, var der ikke brug for andet end Michael Jordan selv for at understrege, at skoen kunne hjælpe køberen med at trodse tyndgekraften.
Silhuetten af den svævende basket-legende, som siden da har været lig med den stadig mere ekspanderende underlinje hos Nike, er lavet ud fra et fotografi af atleten.
Selv har Jordan i 1997 fortalt det officielle NBA-magasin HOOP, hvordan billedet blev taget:
”Jeg dunkede ikke engang. Folk tror, jeg dunkede, men jeg stod bare på gulvet, hoppede og spredte mine ben, da de tog billedet. Jeg løb ikke engang. Alle tror, at jeg gjorde det ved at tage tilløb og sætte af. Men faktisk var det mere et balletspring, jeg lavede, da jeg satte af og spredte benene. Og så holdt jeg bare bolden i venste hånd.”
Ja, han havde air, den mand.
Skatermærket Supreme kan fejre sin 20 års fødselsdag. Britiske James Bebbia arbejdede for Stüssy, da han åbnede sin butik Downtown Manhattan.
Inspirationen til det bekendte kasselogo kom fra konceptkunstneren Barbara Kruger.
Barbara Kruger spiller også på genkendeligheden som et virkemiddel i sine kunstværker, der benytter et formsprog som man kunne finde i både propaganda og markedsføring, til at fremføre standpunkter som ”I shop therefore I am” og ”We don’t need another hero”.
Både Kruger og Supreme benytter fonten Futura Heavy Oblique. Se ligheden her:
