Sponsoreret indhold

Sådan skal du dufte på den næste tinderdate

Selvfølgelig lyver reklamerne, når de påstår, at man bare skal bruge den ene eller den anden herreduft for at lokke pigerne med på knallerten. Men der er faktisk noget om snakken. Duft – viser undersøgelser - kan være den mest afgørende faktor for din næste tinderdate.

Sådan skal du dufte på den næste tinderdate
Offentliggjort

Man kender dem godt. Den slags reklamer, hvor en splejset acneramt teenager fræser rundt på sin rustne knallert. Der zoomes ind, og det fjoget dumme udtryk, vi anede på afstand, bekræftes nu af et par sammentapet briller, overbid og en tandbøjle.

Men så kommer twistet: den ene hotte - atlså frustrerende hotte - pige efter den anden sender vores nørd lange kåde pornoblikke, mens de meget antydende slikker sig om overlæben.

Til sidst – skal vi forstå – skyldes pigernes kåde blikke den fjogede teenagers parfume.

Det er opskriften på den typiske reklame for herreparfume. Skabt ud fra teorien om, at duft – ligesom i dyreverden – spiller en signifikant rolle for vores potentielle succes hos det modsatte køn. Og måske accepterer man påstanden med samme ironiske skepsis, som man accepterer det realistiske i , at den fjogede teenager faktisk kan score alle disse præmiebabes.

Men faktum er, at selvom reklamerne er skabt i en ånd af vild overdrivelse og ironi, så er der faktisk noget om snakken. Ifølge flere undersøgelser - fra blandt andre amerikanske Harvard - så viser det sig nemlig, at duft faktisk kan være mere afgørende for det modsatte køns seksuelle opmærksomhed.

Kvindernes duftsans er i højeste beredskab

Især er det kvinderne, der reagerer stærkt på duft. I et forsøg bad man en række kvinder dufte til svedinficerede trøjer. Hvilke dufte var de mest tiltrukket af?

Kvinderne, viste det sig, var instinktivt draget af dufte, der stammede fra mænd, hvis immunforsvar var fjernest fra deres eget.

Forklaringen på dette skyldes nok, at får man børn med en person, hvis immunforsvar minder for meget om ens eget – typisk et familiemedlem – vil et eventuelt barn med stor sandsynlighed få et svækket immunforsvar. Der er altså ikke bare fordi, at det er forkert på så mange niveauer at køre Don Juan-stilen til mormors 75 års, det går direkte mod modernatur.

Men kvinderne indtager generelt en klar førerposition, når det gælder lugtesansen. Således kan de skelne mod op til 25 procent flere dufte end mænd, og i tidspunktet omkring ægløsning er kvindens lugtesans i allerhøjeste beredskab.

Ifølge læge Erik Skovenborg synes det at være en slags naturens bagtanke. For ved hjælp af lugtesansen kan kvinden netop omkring ægløsning vurdere den potentielle partneres virilitet, helbred og evner som jæger.

Der er altså, uanset virilitet, helbred og dine evner med bue og pil, god grund til at pleje duften. Duftsansen er direkte forbundet med det ubevidste nervesystem, som gør, at vi tiltrækkes - både når det gælder mad og sex.

Og man kender det godt selv; maden ser måske spiselig ud, men hvis den lugter virkelig dårligt, så skal der meget til, før vi har lyst til at gå til bords – sådan bogstaveligt talt!

Badminton T-shirten på tinderdate... fortsat et no go!

"Kvinder tænder på lugten af mandlig sved".

Sådan lyder en anden påstand ofte, når det gælder duft og sex. Og Ifølge SIRC, en uafhængig amerikansk non-profit organisation, der bl.a. gør sig i sociologiske livsstilundersøgelser, så er påstanden da også sand.

Men møder du op til tinderdateen i din uvaskede badminton T-shirt, skal du alligevel ikke regne med den store succes. For det er, ifølge SIRC, nemlig kun duften af 'nyt' sved, der kan stimulere en seksuel reaktion, hvorfor din badminton T-shirt allerede efter små 20 minutter vil være rimelig passé – også blandt restaurantens andre gæster.

Ifølge SIRC er det nemlig duften af friskhed, som kvinder bliver opstemt af. Måske er det også derfor, at så mange af de største mandlige parfumer ofte har friske duftnoter af citrus og moskus.

Én af verdens til dato mest populære mandlige parfume - Giorgio Armani's Acqua di Gio fra 1996 - er netop kendetegnet ved disse duftnoter. Acqua di Gio formåede at indkapsle det friske Mediterranske Hav, vind og sol med duftnoter af citrus i en træagtige base af moskus. En distinkt sødlig duft, der ofte bruges som baggrundsnote til at binde de andre duftnoter sammen. Moskus er hentet i dyreverden og mimer det mandlige testosteron, hvorfor den kan fungere som et feromon, der afgiver signalstoffer om, .eks. sexsignaler...

Charme, selvtillid og lækker duft!

I år – små tyve år efter – har Armani nu lanceret efterfølgeren; den mere maskuline Acqua di Gio Profumo. Duftnoterne ligger her i forlængelse af klassikeren fra 1996, hvor der igen spilles på en duft af Mediterranske Hav og citrusfrugten Bergamot, mens den maskuline grundstamme ligger i patchouli, hvis duftnoter trækker på referencer til 1960'ernes maskuline herredufte.

Men der skal fortsat mere end én god parfume, hvis du skal lokke dig til skjulte kåde blikke på den næste Tinderdate. Dog skader det ikke med en kvalitetsduft. Ifølge SIRC har måden mænd dufter på en direkte effekt – på dem selv. Undersøgelser har nemlig vist, at mænd der dufter godt, har større tendens til at skabe et positivt selvbillede, hvilket reflekteres i udstrålingen og charmen.

Og det er jo - ifølge Scorekaj - det, det hele handler om!