Se Martin Johannes Larsens mest kiksede tøjstile gennem otte billeder fra det private fotoalbum

Selvom moden som bekendt går i ring, har vi alle nogle stilperioder i vores liv, som vi ikke ønsker at genbesøge. Det gælder også for den 31-årige komiker Martin Johannes Larsen. Han har blandt andet været pretty boy og brugt styrtende med penge på Evisu-bukser og Junk de Luxe-T-shirts.

Her tager Larsen, der er nomineret til 'årets komiker' ved Zulu Comedy Galla 2021, dig med gennem sit private fotoalbum og de største stilkiks:

1. En Din Tøjmand-dreng uden stil (starten af 00'erne)

”Vi kigger på en lidt forvirret og sløjt klædt dreng, som ikke tænker over stil endnu. Jeg går i 5. eller 6. klasse, bærer en ternet og langærmet bluse, hvor der står ’cool’ på fra et no name-agtigt mærke – formentlig købt i Din Tøjmand i Aarup eller i Rosengårdcentret i Odense. Modsat har håret dog en stilretning. Det er ikke pindsvinshåret, som jeg senere fik, men bare strit.

Jeg har ikke smidt mit hvalpefedt endnu, for det er også før, at jeg går rigtig i gang med at gå op i motion, kost og træning. Når jeg får fri fra skole, tager jeg hjem og ser hele Boogie-listen i fjernsynet. Det kommer til at præge min verden meget.

Jeg synes godt, at man kan se den humoristiske dreng i mig på billedet. Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville være komiker og har jagtet det på en eller anden måde. Det var dengang, at man så ’Linie 3’ og ’Olsen-Banden’, som også var smurt ind i humor. Senere kom ’Drengene fra Angora’ og 'Mr. Poxycat & Co', og de har begge været en kæmpe inspiration for mig.”

2. Pretty boy (13-14-årsalderen)

”Nu har jeg fundet min stil, jeg er pretty boy, og det her er uniformen. Lad os tage den fra toppen af: Jeg har afbleget hår, og det skulle helst foregå med en hætte om hovedet, hvor frisøren stak en lille nål ind og hev håret op. Jeg satte det med den røde Dax Wax, og det var nok ikke så sundt for håret, så det var virkelig et statement at se sådan her ud. Lyse striber er jo på vej tilbage, og jeg har faktisk aftalt med min frisør, at jeg næste gang tager hætten på igen og farver håret. Frisuren skal jeg dog ikke prøve igen. Det skal være helt kort.

Mit ansigt er totalt brunt, fordi det krævede pretty boy-stilen også. Jeg arbejdede kort med selvbruneren, det kunne gå grueligt galt med den, så jeg gik i stedet i solcenter. Der er også blingbling i det venstre øre, og for to år siden fandt jeg ud af, da jeg var i Kroatien på ferie, at hullet ikke var groet sammen endnu, selvom jeg ikke havde gået med ørering i ti år. Øreringe er blevet moderne igen, så i dag går jeg rundt med en ørering med vedhæng i. Det er totalt en anden stil, men jeg kunne faktisk godt forestille mig at have en blingbling-ørering på igen. Hvorfor ikke?

Bevæger vi os ned over overkroppen, har jeg en meget lang halskæde med en form for vifte på, det kunne også sagtens have været rosenkranshalskæden. Indenunder har jeg en skøn v-halset T-shirt på, hvor ærmerne sidder helt vildt langt oppe, så man kan se så meget guns som muligt. Ikke fordi der var så meget guns endnu. Jeg kunne forestille mig, at T-shirten er fra Junk de Luxe, som man også gik meget i dengang. Diamanturet med den store rem som et læderbælte er fra !Solid.

Vi kører et J. Lindeberg-bælte, helt klassisk. Man kan se, at min T-shirt er trukket lidt op over maven, fordi Björn Borg-underbukserne skal kunne ses. Jeg er ikke sikker, men det må næsten være en Levi's-buks, som jeg har valgt. Næste dag kunne jeg justere stilen og tage et par Evisu-bukser på i stedet.

Man kan ikke se skoene, men jeg var især glad for Kawasaki, fordi de også var billige at købe. Ellers var det jo pissedyrt at være pretty boy. Det er uden tvivl den dyreste tøjperiode, jeg har haft i mit liv. Mine forældre betalte for det meste. Jeg spillede fodbold og badminton på højt niveau og fik lov til at udleve mine drømme, så jeg gik ikke med aviser eller var opvasker.

Billedet kunne være taget en fredag aften inden en fest, men det kunne også sagtens være en stille og rolig tirsdag. Jeg har formentlig fået min bedste ven Aske til at tage det. Sådan gjorde man jo dengang, når ens Arto-profil skulle have nyt profilbillede.

Jeg kommer fra en provinsby langt ude på landet mellem Assens og Aarup på Vestfyn, der hedder Hjerup, hvor Aske og jeg var fodbolddrengene og var de eneste to, tør jeg godt våge at påstå, som tog til Odense og begyndte at købe alt det dyre mærkevaretøj som Evisu, Levi's og alt det der.

Det havde både sine fordele og ulemper at skille sig ud på den måde, når man kommer fra en lille provinsby. Jeg var lidt heldig, fordi min far er automekaniker og havde sit eget værksted derhjemme, så der var mange af de ældre elever på skolen, som tog hen til min far og købte reservedele til deres scootere og biler, så jeg var lidt i safezone. Men min ven Aske var meget eftertragtet og et kæmpe offer, når der skulle gives ’sul’, som vi siger på Fyn. Altså snevaskere.”

3. Det bliver næppe brunere... (Italien-ferie i 2004)

”Her er jeg på ferie i Italien, og man ser min mor vaske op i baggrunden. Aske er med på ferien, og det er ham, som er fotografen og tager det med et engangskamera. På Arto fleksede man jo på billederne, og det, som jeg kunne flekse på det tidspunkt, var maven. Jeg var en hakket makker, som vi siger på Fyn. Jeg er begyndt at styrketræne, men den gode form kommer også fra min badmintontræning. Jeg blev endda Danmarksmester i mesterrækken.

Dette billede er også meget DKBN-venligt. DKBN var jo internettets og Danmarks billedgalleri fra byen på det tidspunkt, og vi var mange pretty boys derinde. Jeg er ekstremt brun, og det var au naturel og solens stråler. Sundt ser det jo ikke ud, når man kigger på 14-årige Martin, men jeg var tilfreds og totalt klar på stranden. Aske og jeg var også steif hver eneste dag på ferien.”

4. Pindsvinshår og forfest (15 år)

”Striberne er ude, men til gengæld er pindsvinshåret kommet frem nu. Lang nakke med David Beckham-hanekam, og hvor siderne er trukket helt frem. Min hud er stadigvæk ufattelig brun. Der er sket lidt på tøjet. Jeg har iklædt mig en skjorte fra Junk de Luxe, og det ville jeg ikke have gjort bare ét år tidligere. Det er udgangen af min pretty boy-periode. Vi drikker steift, og jeg tror, at det er fra en god forfest, hvor vi bagefter tager den lange tur i bus ind til Odense for at gå i byen.”

5. Farvel Evisubuks, men velkommen Cheap Monday (16 år)

”Igen den lange nakke, øreringen er der, og man kan se lidt bumser hist og her i ansigtet. Vi har også en anden klassisk ting på det tidspunkt; Et stort tørklæde, der bare hænger ned over kraven, og som man også skal gå med indenfor. Jeg var virkelig glad for det tørklæde, og jeg gav mange penge for det. Når jeg kigger på billedet nu, står det klart, at jeg er meget stilforvirret i den alder. Det er en underlig sammensætning af tøj.

Det er fra mit første år på gymnasiet. Jeg endte på Middelfart Gymnasium, og her herskede Cheap Monday- og Weekdaybukser, som skulle sidde helt tæt, mens jeg dukkede op i mine store og posede Evisu-bukser. Kig på mit blik en gang, det er tydeligt, at jeg sidder og tænker: ’Hvad helvede skal jeg gøre? Mit sæt spiller ikke.’ Jeg ændrede mig derfor stilmæssigt i gymnasietiden.”

6. Genbrug! (sabbatårene)

"Som pretty boy kunne jeg aldrig finde på at tage i genbrugen, men det her er klart en genbrugsskjorte, jeg har på. Dax Wax’en er lagt helt på hylden nu, og jeg har trimmet mit hår i stedet. Jeg har heller aldrig før gået med bæltetaske. I dag ynder jeg også meget at gå i genbrugsbutikker, det er jo blevet meget alment.

Jeg har sabbatår og er rejst til Thailand. Efter mine sabbatår flytter jeg til Aarhus og søger ind på kommunikationsuddannelsen på Journalisthøjskolen, som netop er oprettet. Der kom omkring 50 personer ind, men jeg havde ikke fagligheden til det, fordi jeg måske havde været den type, som jeg var, i gymnasiet. Jeg var ikke en 12-tals elev, lå nok lige over middel, men jeg tror, at min tøjstil og fremtoning har forvirret nogle af lærerne og faktisk godt kunnet have trukket én karakter ned.”

7. Vi nærmer os noget..

”Her er jeg på den rigtige vej tøjmæssigt, vil jeg mene. Tanktoppen er nedringet, så der sidder stadig noget pretty boy i mig trods alt, men jeg er ved at finde mig selv. Jeg har en form for cardigan/cowboyskjorte på, og der var ikke nogen knapper i den, hvilket jeg syntes, var rigtig fedt.

Jeg er begyndt på universitetet i Aarhus og læser spansk og kommunikation. På universitetet mødte jeg typer, som jeg kunne identificere mig med personligt og stilmæssigt. Jeg færdiggjorde min bachelor, selvom det lidt var et alibistudie. Jeg ville gerne lave noget komik og testede også mig selv som stand-upper til open mics, men det var alligevel ikke den form for komik, jeg egnede mig til.

På et tidspunkt søgte det produktionsselskab, som producerede ’TurboModul’, en praktikant, og det blev mig. Jeg var med til at producere anden sæson, og jeg gik så godt komisk i spænd med Charter McCloskey, at jeg medvirkede i en sketch, hvilket var kæmpestort for mig. På ’TurboModul' lærte jeg at klippe og redigere selv, og jeg begyndte så småt at lave mine egne videoer på YouTube, som stadig ligger derude et sted og faktisk holder endnu, når jeg ser dem. At jeg lærte at klippe selv, har været guld værd for det, som jeg laver nu.

Jeg pitchede et radioprogram ind til DR’s Talenthold og deres workshop. Programmet blev ikke til noget, men de kom til at kende mig, og noget tid efter blev jeg inviteret over og blev en del af DR’s satireredaktion. For to år siden gik jeg selvstændig.”

8. .. men ikke alligevel, fordi mundkussen!

”Jeg går stadig på uni i Aarhus og skal til at få tatoveret en kaffekop på min overarm, fordi jeg jo godt lide at drikke kaffe, simpelthen. Jeg har allerede fået flere andre tatoveringer på det tidspunkt. Men det, som springer mest i øjnene på billedet, er min mundkusse. For nogle år siden var fuldskægget enormt populært. Problemet var dog, at jeg selv kun kunne gro mundkussen. Jeg syntes dengang, at det var klasse, og jeg dyrkede den lange mundkusse i lang tid. Men det ser jo bare latterligt ud, kan jeg godt se nu.

Hvor latterligt skægget er, finder jeg ud af, da jeg er ude at løbe og bliver stukket af en bi, fordi den sidder fast i mundkussen. Jeg tager omgående hjem og klipper skægget af.

Jeg fik min første tatovering dagen efter min 18-års fødselsdag. Jeg tog til Svendborg med en kammerat, og vi drak tre-fire af de lange rør på vej derned, og jeg fik lavet en kæmpe tatovering på den nederste del af maven. I dag ville jeg ikke få lavet sådan en tatovering, men jeg synes egentlig, at det er sjovt, at man har tatoveringer på kroppen, som afspejler de stile, som man tøjmæssigt også var inde i, og hvem man var på de forskellige tidspunkter. Jeg har mellem otte og ti tatoveringer.”

“Det er ikke så mange år siden, hvor jeg stadig var i tvivl om, hvordan jeg skulle se ud. Men det har jeg fundet ud af nu. Min stil har noget hipster over sig, men det er ikke totalt Nørrebro. Måske kan man kalde den for urban? Jeg tager dog stadigvæk mig selv i at være lidt i tvivl eller tager nogle sats en gang imellem. Det er også blevet en generel ting, at man ikke kan gøre det forkert mere, synes jeg. Du kan næsten sætte hvad som helst sammen. Jeg kan især godt lide det outdoor-agtige look.”

Martin Johannes Larsen

Født i 1990 og opvokset på Vestfyn. Bor i dag i København og arbejder selvstændigt som komiker. Er især kendt for sine videoer på Instagram og sketchshowet 'Wellington Special' på DR 2. Sammen med Phlake-forsangeren Mads Bo Iversen står han også bag 'Lidt til Lægterne', der hitter stort med deres slagsange til fodboldlandsholdet. Er nomineret til 'årets komiker' ved Zulu Comedy Galla 2021.