Lagersalg med herretøj

Spar penge i weekenden: Disse 6 lagersalg bør du tjekke ud

Spar hos flere af tidens mest populære brands.

Lagersalg med herretøj
Offentliggjort

Nu er det tid til at gå på jagt efter nogle gode køb til sommergarderoben, når flere af tidens mest populære mærker sælger ud af tidligere kollektioner og kollektionsprøver fra den eneværende sæson.

Der går efterhånden ikke langt mellem de forskellige lagersalg, og de halvårlige lagersalg er efterhånden en stor del af mærkernes forretning. Det er da også belejligt for miljøet at sælge ud af overskuddet i stedet for at smide det ud. Og samtidigt kan kunderne få frisket garderoben op til langt færre penge end normalt.

Euroman.dk har her samlet 6 lagersalg, du bør tjekke ud, samt verdens mest eftertragtede lagersalg, som også finder sted i denne weekend.

Garment Projects og Capital Goods

Den danske sneakerproducent Garment Projects og det nye danske tøjmærke Capital Goods holder fredag og lørdag lagersalg i baggården til Garment Projects butik på Kgl. Kongevej.

Her vil det være muligt at få op til 80 % rabat på enten kvalitets lædersneakers fra Garment Projects eller veldesignede herreklassikere fra Capital Goods. Og så er det selvfølgelig også en oplagt muligt til at få erhvervet sig et par slip-on sneakers, som ser ud til at blive årets sommersko. Du kan betale med Mobile Pay og kontanter.

Hvornår: Fredag d. 20/5 kl. 10-18 og lørdag d. 21/5 kl. 10-15

Hvor: Gammel Kongevej 147, 1850 Frederiksberg C

Se mere her.

Acne Studios

Det populære svenske modebrand sælger ud af dets overskud og kollektionsprøver i deres danske Archive butik. Det vil desuden være muligt at få fingrene i særlige kollektionsprøver, som aldrig har været i produktion og show pieces fra Acnes showroom. Man skal forvente lidt kø foran den lille butik, men det er bestemt ventetiden værd.

Hvornår: Lørdag d. 21/5 kl. 10-17

Hvor: Acne Archive, Elmegade 21, 2200 København N

Se mere her.

Björn Borg og SOS

Hvis du er god til at tænke langsigtet er dette en oplagt mulighed for at sikre sig næste vinters skitøj fra SOS. Har man kun sommer i hovedet, kan man nøjes med et par underbukser eller badebukser fra Björn Borg. Begge mærker sælger ud af deres lager og kollektionsprøver, og der vil være tøj til både kvinder og mænd.

Hvornår: Lørdag d. 28/5 kl. 10-16 og søndag d. 29/5 kl. 10-16

Hvor: Traverbanen 10, 2920 Charlottenlund

Se mere her.

Gomme des Garcons og Dover Street Market + mange flere

Skulle du være så heldig at befinde dig i New York i weekenden, bør du besøge verdens mest eftertragtede lagersalg. Sidst comme des Garcons og dets forhandlerplatform Dover Street Market afholdte et lagersalg var køen flere husblokke lang, og selv Pharrell Williams (der har et parfume-samarbejde med mærket) og medstifteren af Highsnobiety var at finde i køen.

Når Comme des Garcons og flere af Dover Street Markets andre brands som Supreme, Gosha Rubchinskiy og Raf Simons sælger ud af deres kollektionsprøver er omgivelserne en smule mere overvældende end vi kender det fra danske lagersalg. Særlige kunst- og lysinstallationer er sat op, og det hele ligner mere New Yorks nye smarte modebutik end et overskudssalg.

Hvornår: Fredag d. 20/5 kl. 10 – mandag d. 23/5 kl. 3

Hvor: Skylight Clarkson Sq., 550 Washington St. New York

Se flere billeder fra salget her.

Bruuns Bazaar konkurssalg

Efter at Bruuns Bazaar er gået konkurs sælger Auktionshuset Dab ud af mærkets seneste kollektioner og kollektionsprøver. Ca. 80 % af varerne er fra årets forår/sommer-kollektion, som kom i butikkerne i marts, lige inden det hele krakellerede. Her er både tøj til kvinder og mænd, og du kan betale med både kontanter og kort.

Hvornår: Frem til den 30. juni 2016

Åbningstider: Tirsdag - Fredag kl. 10.00 - 18.00, lørdag og søndag kl. 10.00 - 15.00

Hvor: Bjødstrupvej 20B, 8270 Højbjerg

Se mere her.

Won Hundred Container 01

Danske Won Hundred har netop åbnet konceptbutikken Container 01, hvor man sælger ud af udgåede styles, kollektionsprøver og salgsprøver. Her vil det altid være muligt at lave sig et godt køb og spare en masse penge.

Hvor: Guldbergsgade 29, 2200 København N

Wood Wood Museum

I samme stil som Won Hundred sælger Wood Wood ud fra tidligere kollektioner og kollektionsprøver fra deres egen museumsbutik.

Hvornår: Hver dag

Hvor: Frederiksborggade 54, 1366 København

LÆS OGSÅ: Sommerens store tendens: 12 sneakers uden snørebånd

LÆS OGSÅ: Frisk garderoben op: 13 køb til sommersæsonen til under 5.000 kroner

LÆS OGSÅ: Sportsmode: Du behøver ikke at have talent for at lade dig inspirere