Steve McQueens Heuer Monaco på auktion
Filmstjernen bar uret, mens han racede med 300 km/t i det legendariske motorløb Le Mans. Det kom der en dårlig Hollywood-film ud af, men også et imageløft til et af de mest berømte urdesigns i det 20. århundrede. Nu kan det blive dit.
Foto: Bernard Cahier Steve McQueen med Heuer Monaco om håndleddet i filmen 'Le Mans'. Nu kan uret blive dit.
“Le Mans. The essence is speed, the objective is winning, and the danger... is dying.” Han giver den gas, fortælleren i traileren til 'Le Mans', der trods en cheesy voice-over og bedaget skuespil er værd at se alene for billederne af Steve McQueens sammenbidte fjæs, blå øjne og brølet fra hans Porsche 917, der kunne præstere 0-100 km/t på absurde 2,3 sekunder (200 km/t klarede bilen på 5,3 sekunder).
I filmen fra 1971 spiller McQueen den erfarne no bullshit racerkører Michael Delaney, der skal vinde over Ferrari-teamet, samtidig med at han slås med de moralske tømmermænd over at have været involveret i en ulykke på racerbanen, der året forinden kostede en kollega livet.
For Michael Delaney er racing selve livet, for som han siger, ”anything that happens before or after is just waiting.” Spænd sikkerhedsbæltet, tænker man og tager kørehandskerne på, men selvom 'Le Mans' på papiret burde være en nervepirrende film om et af verdens mest berømte motorløb – mange af optagelserne er optaget under et rigtigt Le Mans-løb – så minder den så meget om en dokumentar, at New York Times’ uimponerede anmelder kaldte den et kedeligt drama.
Nu er det ikke første gang, at Hollywood kunstnerisk rammer ved siden af skiven for så at ramme plet på det popkulturelle plan (læs fx om Sylvester Stallones’ ur i fuseren 'Daylight' her).
