Steve McQueens Heuer Monaco på auktion

“Le Mans. The essence is speed, the objective is winning, and the danger... is dying.” Han giver den gas, fortælleren i traileren til 'Le Mans', der trods en cheesy voice-over og bedaget skuespil er værd at se alene for billederne af Steve McQueens sammenbidte fjæs, blå øjne og brølet fra hans Porsche 917, der kunne præstere 0-100 km/t på absurde 2,3 sekunder (200 km/t klarede bilen på 5,3 sekunder).

I filmen fra 1971 spiller McQueen den erfarne no bullshit racerkører Michael Delaney, der skal vinde over Ferrari-teamet, samtidig med at han slås med de moralske tømmermænd over at have været involveret i en ulykke på racerbanen, der året forinden kostede en kollega livet.

For Michael Delaney er racing selve livet, for som han siger, ”anything that happens before or after is just waiting.” Spænd sikkerhedsbæltet, tænker man og tager kørehandskerne på, men selvom 'Le Mans' på papiret burde være en nervepirrende film om et af verdens mest berømte motorløb – mange af optagelserne er optaget under et rigtigt Le Mans-løb – så minder den så meget om en dokumentar, at New York Times’ uimponerede anmelder kaldte den et kedeligt drama.

Nu er det ikke første gang, at Hollywood kunstnerisk rammer ved siden af skiven for så at ramme plet på det popkulturelle plan (læs fx om Sylvester Stallones’ ur i fuseren 'Daylight' her).

I 'Le Mans’ tilfælde var det Steve McQueen’s Heuer Monaco, som skuespilleren bar under filmoptagelserne, der i sidste ende stjal overskrifterne. Hvis ikke den særprægede firkantede reference 1133 med den blå urskive var synderligt elsket af forbrugerne inden (uret ramte hylderne første gang et par år før, i 1969), så kom der gang i salget efter premieren.

I 2012 blev et originalt eksemplar af Heuer Monaco solgt for over 5 millioner kroner.

Det skyldtes altså ikke så meget filmens kvaliteter, som hovedpersonens rå karisma: Få år inden 'Le Mans' havde Steve McQueen spillet med i Hollywood-blockbustere som 'The Thomas Crown Affair', hvor han spiller en milliardær, der røver en bank for sjov, og fordi han kan, samt 'Bullitt', hvor han selv rev en usædvanligt vred Ford Mustang GT rundt i San Franciscos gader, der gjorde filmens biljagt til kult og vandt McQueen kælenavnet King of Cool.

Set i bakspejlet og gennem skuespillerens Persol-solbriller er det ikke svært at forstå hvorfor. Hvem ellers kunne få en turtleneck og en tweedjakke til at se så badass ud som McQueen?

Mere overraskende er det måske, at Heuer Monaco slet ikke var McQueens førstevalg på settet. Filmens rekvisitør Don Nunley har i interviews fortalt, at skuespilleren først havde valgt et Omega, men at han ombestemte sig, da Nunley gjorde opmærksom på, at der stod 'Heuer' på den hvide køredragt. Og karakteren Michael Delaney ville næppe bære et Omega, hvis hans sponsor var Heuer, indvendte Nunley.

Steve McQueen var kendt for at gå efter størst muligt autenticitet i sine film, hvilket også var grunden til at han lavede sine egne stunts, så han valgte det funky blå Heuer Monaco, og gjorde dermed et avantgardistisk urdesign til eftertragtet mainstream.

Uret, der nu auktioneres i New York, var en gave fra den amerikanske filmstjerne til sin chefmekaniker, Haig Alltounian, og på bagsiden fik McQueen indgraveret teksten: “To Haig Le Mans 1970.” Uret var et af i alt seks Heuer Monaco, som blev leveret til brug under optagelserne, og de har lige siden levet deres eget liv som eftertragtede samlerobjekter.

Det særlige ved det aktuelle Heuer Monaco er, at det er et af kun to ure, som stjernen selv brugte på settet, og som han altså havde på håndleddet, da han tordnede ned ad Mulsanne-langsiden i Le Mans, hvor bilen er i en konstant acceleration indtil den første hårde chikane.

Filmen 'Le Mans' blev ikke velmodtaget af anmelderne, og det endte med at være Heuer Monaco, der løb med omtalen.

Måske er det også derfor, at McQueen ifølge Haig Alltounian selv rakte ham uret på filmens sidste optagedag med ordene: ”Tak fordi du har holdt mig i live i alle disse måneder.” Alltounian brugte uret de første par år, indtil dets tiltagende værdi fik ham til at gemme det væk i en bankboks, hvor det lå de næste knap halvtreds år.

Man forstår ham godt, for selv auktionshuset Phillips, der i senere år har haft held til at source nogle af verdens mest hypede ure, har ikke offentliggjort et prisestimat.

Ud af de oprindeligt seks ure fra filmsettet er ét forsvundet sporløst, mens de resterende fem fra tid til anden er dukket op til overfladen. Rekvisitøren Don Nunley, der købte fire af urene ved filmens afslutning, solgte et par af dem på eBay til godt 55.000 kroner, hvilket han nok ærgrer sig over i dag: I 2009 blev et eksemplar solgt til over 500.000 kroner, mens et andet i 2012 gik til over 5 millioner kroner.

Det lød af meget dengang, men er peanuts i sammenligning til hvad urverden siden har set. Selv ikke corona kan dæmme op for omverdens interesse for den online auktion, som Phillips afholder i New York den 12. december.

Ikke dårligt af et ur, som i 1969 blev kaldt verdens første vandtætte automatiske kronograf med en firkantet urkasse – og en vejledende udsalgspris på 1.200 kroner.