Stor guide: Sådan går du sommerligt klædt på arbejde

Stor guide: Sådan går du sommerligt klædt på arbejde
Offentliggjort

Sommeren må jo komme. Ventetiden kan bruges til at gøre sig helt klar til når sommeren rigtig gør sit indtog.

På de varmesommerdage kan dilemmaet opstå, hvor sommerligt kan man tillade sig at klæde sig og samtidig opretholde en vis professionalisme.

Der er nogle arbejdspladser, hvor der ligger helt faste regler for, hvordan medarbejderne skal klæde sig. Men på de fleste andre jobs er det mere op til den enkelte medarbejder at vurdere, hvad en passende påklædning vil være.

På trods af at temperaturerne overstiger de 25 grader behøver man ikke nødvendigvis at troppe op i badeshorts og klipklappere. Men kan sagtens gå velklædt uden nødvendigvis at dryppe af sved.

Stilen er klassisk, 70'er inspireret og farverne holdes inden for samme toner fra top til tå.

Euroman.dk har samlet 39 sommerkøb som inspiration til arbejdspåklædningen.

Der er kommet lidt mere længde på shortsene denne sommer, og de sidste års folden-op er så småt erstattet med pæne skræddersyede shorts, der stopper lidt over knæene.

Den er let, enkel og klassisk. Og så er den perfekt til de kølige morgener og aftener.

Den kortærmede skjorte hitter i år. Strukturen i den hvide skjorte fra Norse, giver et endnu mere afslappet look, end de korte ærmer i forvejen giver.

En meget moderigtig brilleform med et retro inspireret clip-on system. Han Kjøbenhavn bliver ved med at lave håndlavede briller i god kvalitet til fornuftige priser.

Den kan bruges i stedet for en T-shirt eller over en skjorte, hvis en almindelig trøje bliver for varmt. Kontrast i farver behager ofte øjet. Den fås i flere forskellige farvekombinationer.

Hvis man vælger at følge trenden med stumpede bukser, er disse Gant Rugger bukser meget oplagte. Folden på buksen giver gode muligheder for stump.

Lacoste Live Colorblock Pique Polo til ca. 507 kroner

Tennispoloens far er stadig svær at komme udenom, når man taler polotrøjer. Lacostes underlinje Lacoste Live har en lidt mere modefokuseret tilgang til designet end moder-dyret.

Den går måske ikke alle steder, men til og fra arbejde giver den dit look et cool og sommerligt løft.

Det relativt nystartede danske mærke Armoire har givet den hvide oxford skjorte en nyfortolkning. De har lavet en aftagelig krave, så man selv kan bestemme, hvor formelt looket skal være. At knapperne stopper halvvejs er bare en fed detalje.

Basis T-shirt i lækker kvalitet til at tage på under blazeren eller jakken. Tilsat et par jakkesætsbukser eller pæne shorts så holder du den afslappede, men velklædte stil.

Det er ingen hemmelighed, at hvide sneakers er populært igen denne sommer. Nike har dog givet deres tennis-klassiker et lille pift, som stadig går an på kontoret.

Tynd og med snit som en skjorte, men med lynlås som en jakke. Our Legacys lynlås-skjorte giver det klassiske et sporty look.

COS Tailored Cotton Shorts til 650 kroner

Et par skræddersyet shorts, der giver jakkesættet et meget mindre formelt look, og samtidigt giver benene lidt luft. Og så behøver det hele ikke være sort eller mørkeblåt.

Libertine-Libertine har leget med den klassiske blå-hvid stribede oxford skjorte. Og det er et vellykket projekt.

Det er funktion, godt håndværk og smagfuldt design, som går op i en højere enhed i AMIs lette jakke, der også kan bruges efter sommeren.

Gant Rugger har lavet en kombineret bomuld- og hørblazer. Snittet er slankt og længden er kortere, hvilket giver en perfekt sommerblazer.

Tern er klart i den formelle ende indenfor print. Printet må ellers godt skeje lidt mere ud, men hold det på et rimeligt niveau.

Dr. Martens har netop åbnet en butik i Fiolstræde i Indre København. Det giver gode muligheder for at erhverve sig et par fede og holdbare sko til en god pris, hvis man er på de kanter. Skift mellem dine hvide sneakers og et par pæne sko med broque-mønster.

Det gode ved poloen er dens formalitet, men samtidigt afslappethed med de korte ærmer. En gang i mellem er det en god idé at sætte lidt farver på det hele. Det er jo trods alt sommer.

Bær din computer og papirer med stil. Svenske Sandqvist laver et stort udvalg af pæne tasker til rimelige priser. Forvent typisk skandinavisk design.

Det japanske highend-mærke Undecorated Man laver tøj med et klassisk snit og pifter det op mod farver og print. Det er frisk uden at være for vildt.

Jakkesættet skal sidde tæt i disse tider. Derfor har langt de flest mærkers jakker slanke silhuetter. Topman leverer pæne jakker til fortrinlige priser som fx denne grå model, der har et lækkert spil i stoffet.

Vi har anbefalet Common Projects sneakers mange gange. Men her kommer det nyeste skud på stammen. En retro-inspireret tennis-sneaker i højeste kvalitet.

Et andet bud på en basis T-shirt, der kan bruges til det meste.

AMI Cotton Twill chino shorts til ca. 1.050 kroner

Med den beige farve og det pæne snit tager shortsene lidt af varmen, når formalitet stadig er nødvendig.

Det hører til sig om sommeren med et flettet stofbælte. Det sender et afslappet – og samtidigt pænt – signal.

Hørbukser hører kun hjemme i sommerhalvåret, så udnyt at tiden er den rette lige nu.

Man kan næsten ikke gå igennem en sommer uden et par lærredssko. Svenske Eytys har på kort tid formået at skabe en stor hype omkring deres produkter. Deres karakteristiske store sål giver lidt ekstra pondus til de klassiske lærredssko.

Klassiske martime striber er altid perfekt til sommeren.

Sæt gerne shortsne sammen med blazeren. Men sørg lige for ikke at have striber på T-shirten.

Hytteskoen er tilbage. Vi ridder på en retrobølge, der fører en mere pyntelig sko som loaferen med sig.

De lyse naturfarver dominerer denne sommer. Gråt og lyse jordfarver er pænt, stilsikkert og giver lidt sommerlighed.

Den firkantede ende er typisk for et rigtigt sommerslips. Stoffet og farvenerne gør det afslappet og cool til kontoret.

COS var med til at gøre de stumpede bukser populære. Og de holder stadig fast i dem. I deres seneste samarbejde med luksus-webshoppen Mr. Porter har de lavet disse jakkesætsbukser i helt tynd uld, der stopper lige over anklerne.

En hvid basis T-shirt er en uundgåelig genstand i enhver sommergarderobe.

Et par lækre kvalitetsbriller til kontoret.

Et par velsiddende og pæne chinos med lidt opsmøg er den perfekte sommerbuks.

Den hvide polo er bare en klassiker der aldrig dør. Acnes ligger i den dyre ende, men den sidder godt, er af høj kvalitet og har et fedt snit.

Det ternede print vender så småt tilbage. Det giver et maskulint look. Denne Wood Wood skjorte er lavet i lækkert blød bommuld.