Flere sneaker-giganter sender nemlig en hel stribe nye udgivelser på gaden - på én gang. Som sædvanligt er Nike godt repræsenteret på listen over de nye sko, men der er også nyt fra blandt andet Reebok og Asics.
Nike kommer med (endnu) en ny udgave af deres ikoniske Jordan-sneaker. Denne gang i to udgaver der ligger tæt op ad hinanden. Begge er de betrukket med hvidt læder med flettede detaljer. Nike Air Max har også fået et frisk pust og kommer i weekenden i to udgaver i grønne og lilla farver med henholdsvis paisley- og sildebensprint.
Annonse
I løbet af fredagen præsenterer Nike en lovende sammensmeltning af deres to populære modeller Roshe Run og Flyknit. Den nye model kommer i en sort/grå og en rød/orange udgave (kom for første gang i disse to farver). Især den sorte og grå sko kan blive en af efterårets mest populære sneakers.
Reebok laver i samarbejde med den London-baserede sneakerbutik Footpatrol en 25-års jubilæumsudgave af deres Pump OG model. Skoen er blevet døbt ’Goat’, da den rent faktisk er lavet i gedeskindslæder.
Japanske Asics kommer med to spændende samarbejder med butikkerne Commonwealth og Hanon, hvor deres Onitsuka Tiger og Gel Lyte V har fået en lille makeover.