Supreme lancerer ny solbrille-kollektion

Det hypede amerikanske mærke er klar med nye solbriller til din sommer.

Supreme lancerer ny solbrille-kollektion
Offentliggjort

Amerikanske Supreme er klar med en ny forårskollektion af solbriller, lige i tide til sommeren, der – forhåbentlig – snart er på trapperne.

Kollektionen indeholder tre nye modeller fra amerikanerne, mest bemærkelsesværdigt 'The Orb', som med sine store ovale glas ligner en futuristisk hybrid mellem en cykelbrille og et par almindelige solbriller. Den kommer i sort, hvid, blå og orange.

Til de mere konservative er der også knap så hurtige briller at finde i kollektionen, blandt andet en helt klassisk sort model. Alle solbrillerne bærer naturligvis Supremes ikoniske rød-hvide 'box logo'.

Supremes nye solbrille-kollektion kan købes i mærkets butikker og hjemmeside fra i dag. Og som sædvanlig skal du nok være hurtig, hvis ikke du i stedet vil ende med at betale overpris hos re-sellers på eBay. Se nærmere på kollektionen her:

supreme1.jpg
supreme2.jpg

supreme3.jpgsupreme4.jpgsupreme5.jpgsupreme6.jpgsupreme7.jpgsupreme9.jpgsupreme8.jpgsupreme10.jpg