Hvad er din egen personlige yndlingsform på et par solbriller?
”Lige i øjeblikket er det vores ’Hanky’-model, som er en lidt mindre rektangulær brille med nogle flotte facetter.”
Solbriller på indenfor: Go eller no go?
”Go.”
Hvilken person vil du helst se et par Flatlist på?
”En del, jeg har drømt om, har faktisk allerede haft vores briller på (Travis Scott, Lil Yachty, The Game, de fleste af The Kardashians, Bella Hadid m.fl.). Vi elsker musik hos Flatlist, så vi håber at se flere dygtige artister med vores briller på i fremtiden.”
Kan du beskrive, hvordan solbrillemarkedet har udviklet sig, siden I lancerede i 2018?
”Der er godt nok sket meget. Der er kommet mange nye brands til. Og mange modebrands, der også pludselig laver solbriller.
Måden, vi går med briller på, måden, de bliver solgt på, og hvilke kvaliteter brands sender på markedet, har også set et skift. Det virker, som om mange tænker: ’Der er gode avancer på solbriller, så det må jo være let at skabe en hurtig, god forretning.’
Jeg synes selv, hele online advertising-delen har taget overhånd, det handler udelukkende om kvantitet frem for kvalitet. Det er derfor også vigtigt for mig, at vi hos Flatlist holder fokus og ikke går ned på kvaliteten for at spare en-to euro.”
Hvad skal man være opmærksom på, når man køber solbriller?
”At det ikke er solbrillen, der skal bære dig, men lige omvendt.”
Hvad er den største misforståelse, når det kommer til solbriller?
”At købe solbriller til 199 kroner.”
Hvilken solbrilletrend, tror du, kommer til at dominere det næste års tid?
”En ret tydelig trend har været store solbriller i aviator-formen, men om den fortsætter ind i 2025, er svært at gisne om. Vi laver lidt af det hele, og det er stadig de mindre former – ’Hanky’, ’Olympia’, ’Penn’, ’Le Bucheron’ – der virker bedst for os.”
Er farvede glas en flygtig trend, eller er det kommet for at blive?
”Kommet for at blive.”
Hvornår starter solbrillesæsonen?
”Slut februar, peaker i juni.”
Hvad er den bedste solbrilleby i verden?
”København og New York City.”
Mange mennesker mister deres solbriller: Hvordan mister – eller ødelægger – du typisk dine solbriller – hvis du altså overhovedet gør det?
”Før jeg startede Flatlist, ville jeg svare en bytur, men nu giver jeg tit mine egne væk, når jeg møder en person med en fed udstråling og personlighed.”
Hvilken brilleform er sværest at naile?
”Svært at sige, det kommer jo virkelig an på personen. Men en brille med fjer og Swarovski-sten er svær for mig. Jeg vil hellere vende den om og sige, at de fleste ser godt ud med vores ’Hanky’.”
Se, hvad vi ellers skriver om: Solbriller og Herremode