Thom Browne laver velgørenhedskollektion med FC Barcelona

Samarbejdet fortsætter mellem den amerikanske designer og den catalanske storklub.

Thom Browne laver velgørenhedskollektion med FC Barcelona
Offentliggjort

Thom Browne har netop lanceret endnu en kollektion med giganterne fra F.C. Barcelona.

Den New York-baserede herretøjsdesigner spillede en hovedrolle i moderniseringen af jakkesættet, da han i 00’erne befriede det fra den store syndflod af stof, der var definerende for jakkesættet i 90’erne, og skar det op til anklen, ligesom blazeren også fik en tur i tørretumbleren.

Det er også den stil, der bræger den nye kollektion med F.C. Barcelona. Her er et væld af Brownes signaturstyles blevet fornyet med Barcelonas ikoniske logo og farvepalette.

Kollektionen indeholder blandt andet et jakkesæt med shorts lavet i uld, cardigan, oxford-skjorte, slips, tørklæde, sokker og hue.

F.C. Barcelona-spillerne har de sidste år båret jakkesæt fra netop Thom Browne, når de er blevet transporteret til og fra kampe, men med den nye kollektion får Barcelonas logo og farve for første gang en rolle at spille i selve designet, ligesom denne kollektion har til formål at blive solgt til offentligheden.

Kollektionen kan købes på Thom Brownes webshop, og alle indtægter fra partnerskabet går til Barca Foundation, som har til formål at give børn mulighed for at engagere sig i sport, selv mens de er i karantæne derhjemme.