Det handler om at stå sammen – hver for sig. Budskabet er blevet gentaget igen og igen, siden Mette Frederiksen adresserede nationen på det første pressemøde efter coronakrisen for alvor tog til.
Det simple budskab har også nået den danske modebranche. Fem af de helt store spillere på modescenen har valgt at gå sammen om en fælles t-shirt, der skal være et symbol på sammenhold.
Idéen til t-shirten opstod hos Brian SS Jensen, der er designer og partner i Wood Wood.
Annonse
”Tanken med t-shirten var, at når vi nu var fem selvstændige butikker i byen, der kender hinanden og holder af hinanden - vi er jo både kollegaer og konkurrenter – så var det oplagt at sige, at når vi åbnede vores butikker igen, så kunnen vi trutte i trompeten og kordinere det med det her samarbejde. Det var for at sige, at vi står sammen om at åbne butikkerne, og vi står sammen om at lave smukke butikker i en tid, hvor der er ikke så mange af sådan nogle butikker tilbage rundt omkring. Det er for at fejre vores kollegialitet og det sammenhold, som vi har,” siger Mads Nørgaard om projektet.
Brian SS Jensen, der er initiativtageren til t-shirten fortæller på Wood Woods hjemmeside, at samarbejdet mellem butikkerne handler om sammenhold.
Overskuddet fra salget af t-shirten går til Hus Forbi. Efter lanceringen af t-shirten er salget gået hurtigt, og den er allerede udsolgt.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.