Træk en gammel sweater på

Der kan spindes mange historier om indholdet i dit klædeskab. Som bekendt går de fleste garderobetendenser i ring, og få designere opfinder nyt, men nøjes i stedet med at redefinere det eksisterende. I dag er den vigtigste og forhåbentligt mest fremadrettede vedvarende tendens, at vi skal klæde os bæredygtigt. Vi har ikke råd til andet, og det føles rarest både udenpå og indeni.

Bæredygtighed defineres ikke helt ens af alle modevirksomheder, fordi det for nogle handler udelukkende om materialebrug, konstruktionsprocesser og indfarvning, mens andre fokuserer på at producere og sælge lokalt, så CO2-aftrykket for import og eksport mindskes eller elimineres.

Et af de mest naturlige materialer, som både klimafokuserede og dyreelskere med god samvittighed kan varme sig i, er uld. Det er noget af det mest organiske, vi kan iklæde os, og samtidig lader ingen dyr livet. Det ældste europæiske fund af uldtøj blev gjort i en dansk mose og kan dateres tilbage til cirka år 1500 før vores tidsregning. Får (jep, det er dem, der leverer ulden) kom til Europa cirka år 3500 før vor tid, så et kvalificeret gæt er, at vævet uld har været brugt som beklædning noget før mosefundet.

En misforståelse blandt mange er, at de skal vaske deres strik jævnligt. Det er forkert. Uld er i sin rene form selvrensende. Uld indeholder lanolin – med mindre den er industrielt behandlet eller kemisk renset forud for strik eller vævning, for så er lanolinen renset væk. Tjek det, inden du køber en striktrøje. Er der lanolin i ulden, går den i forbindelse med hudens salte og fugtighed, og dermed sker en kemisk proces, der kaldes forsæbning, og som fjerner lugte, selv om du har svedt i din striktrøje. Bliver ulden hængt til luftning, i stedet for en tur i vaskemaskinen, renser den sig selv. Du skal faktisk vaske din trøje så sjældent som muligt, for efter gentagne vaske forsvinder lanolinen fra ulden, og dens effekt går tabt.

Selv har jeg striktrøjer, der er mere end 20 år gamle. Enkelte af dem er efter midlertidig parkering i skabet i mit sommerhus returneret med et par mølhuller, og andre har jeg formået at slide tynde omkring albuerne, men jeg vil vove påstanden, at køber man kvalitet, kan en striktrøje holde i et til flere årtier, og det er bæredygtigt i sig selv.

I Danmark har vi en lang tradition for at producere, købe og bære strik. At strikke selv er for mange – også mænd – en terapeutisk beskæftigelse på linje med meditation, og glæden ved og det generelle syn på et hjemmestrikket produkt er i de senere år eksploderet som tendens herhjemme.

Da designeren Susanne Hoffmann i 2008 aktiverede et strikkende ældrefællesskab under navnet Kaffeslabberas, blev designerne Mads Nørgaard og Henrik Vibskov og den anonyme kunstner HuskMitNavn en del af projektet. Henrik Vibskov har generelt gjort strik til en central del af såvel sine kollektioner som sin kunst. Også Mads Nørgaard vægter strik tungt i sine kollektioner. Ligesom herningensiske S.N.S. (se modstående side) der i samarbejde med Comme des Garçons tilføjede en enkel gul farve til deres klassiker, har Mads Nørgaard tilføjet en fluorescerende orange stribe på sine islændertrøjer, og opdateringen virker.

Danske Aiayu, hvis navn betyder sjæl på det bolivianske sprog Aymara, har lavet boliviansk produceret strik i alpakauld siden 2005. Først i 2018 introducerede de en decideret herrekollektion, selvom jeg ubemærket har gået med deres striktøjer i flere år. Aiayu er leveringsdygtige i lækkert naturfarvet og økologisk strik, der, som navnet lyder, også efterlader indtrykket af faktisk at have sjæl.

Andersen-Andersen er endnu et stærkt bud på en dansk strikkesucces, funderet i en relativ simpel opskrift. På 10 år byggede ægteparret Cathrine Lundgren-Andersen og Peter Kjær-Andersen et brand op omkring stil- og kvalitetsmæssigt langtidsholdbare trøjer, huer og halstørklæder. Øjeblikkelige designklassikere, der øjensynligt er lige så højaktuelle årtier frem som i det seneste.

Selv bruger jeg striktøjer på stort set alle andre dage end de varmeste sommerdage. Jeg bruger tynde merinostrik over skjorter og under habitjakker, når jeg er mere formelt klædt. Jeg bruger mine grove slidstærke sømænds- og islænderstrik, når jeg opholder mig udendørs og på kolde efterår- og vinterdage, og så bruger jeg afslappede bløde kashmirstriktrøjer, når jeg slapper af derhjemme. Strik er en go-to-luksus, jeg til hver en tid vil vælge at investere lidt ekstra i og altid vil vælge frem for fx sweatshirts.

Den danske fisker Valdemar Madsen er dokumenteret i 1930 ved siden af sin fangst – en kæmpestor tunfisk – iklædt den klassiske S.N.S.-strik, som kan kendes på det knoppede mønster hen over brystkassen.

Strik til kulden fra heden

I 2007, under et af mine jævnlige besøg i butikken Storm, blev jeg introduceret for et mærke, jeg helt havde glemt: S.N.S. Herning, en familieejet virksomhed, der i tre generationer siden 1919 har specialiseret sig i at strikke slidstærke trøjer til sømænd, politiet, civilforsvaret og selvfølgelig private over hele landet.

I 2007, fem år efter at tredje generation, Søren Nielsen Skyt, var trådt ind i S.N.S. Herning, fik Rei Kawakubo, grundlægger af Comme des Garçons og konceptbutikskæden Dover Street Market, øjnene op for det stolte danske firma. Sammen lavede de en lille kollektion af trøjer med udgangspunkt i S.N.S. velkendte sømandsstrik tilsat en enkelt gul farve. Kollektionen blev herhjemme solgt i Storm, og jeg købte en af trøjerne, som jeg endnu aldrig har vasket og stadig går i.

Da jeg for nylig gik min ubeskedne samling striktrøjer igennem, stødte jeg på et par af mine gamle S.N.S.-trøjer og kontaktede Søren Nielsen Skyt, som jeg senest havde kontakt med for 12 år siden. Søren kunne opdatere mig på, at S.N.S. Herning i 2019 kunne fejre 100 år, og at han fortsat driver den familieejede virksomhed med sin far Holger på 73 år, der stadig er involveret i produktionen af de mange striktrøjer, som i dag sælges i hele verden.

”Som jeg ser det, køber man sig ind i vores familiehistorie, når man køber en trøje fra S.N.S. Herning,” forklarede Søren Nielsen Skyt:

”Jeg besøgte en dag en kunstudstilling, hvor der under værkbeskrivelsen stod ’værk permanent udlånt til’. Den tanke har jeg videreført i S.N.S. regi. Vores trøjer er på en måde et permanent udlån til dem, der køber og bærer dem, fordi det er en del af vores fortælling og historie.”

Og hvilken historie.

”I min bedstefars gamle pengeskab fandt vi et dokument, som daterer vores sømandstrøje med 12 knopper i tre sektioner helt tilbage til 1923. Min bedstefar væltede på sin cykel, og da politiet fandt ham og fik ham på hospitalet, opgjorde de for god ordens skyld alt, han havde på sig. Iblandt var en håndfuld trøjer, som vi ud fra beskrivelsen kan regne ud, er dem, vi har lavet lige siden.”

På listen optræder netop en ulden sømandstrøje sammen med andre strikkede og hjemmegjorte varer, blandt andet en vest og et par strømper.

I Herning har de stadig et ældet foto af den danske fisker Valdemar Madsen fra 1930. Han står stolt ved siden af en cirka 350 kilo tung tun med et uudgrundeligt smil. Da tunfisken begyndte at komme ind i Kattegat ved Sjællands Odde, hjalp Valdemar de mange sportsfiskere, som kom valfartende dertil fra København. På billedet står Valdemar i S.N.S. klassiske sømandsstrik med de 12 knopper i tre sektioner.

”Du får noget til at holde længe, når du sikrer dig, at bæreren elsker det, de går i. Det, du elsker, passer du på. Derfor har vi også hjulpet folk, som er kommet med op til 40 år gamle trøjer for at få dem repareret med samme garn. Det kan godt relateres til den japanske tradition kintsugi, hvor man klinker ødelagt porcelæn med guld eller sølv, så det kan få et længere og smukkere liv. Det er i virkeligheden også at skabe økologi.”

Striktrøje S.N.S. Herning til 1.450 kr.

Striktrøje AIAYU til 2.395 kr.

Striktrøje Mads Nørgaard til 1.300 kr.