Tre danske brands, der er hævet over kønsstereotyper

Kvinder har længe lånt fra herregarderoben, og hverken, når det kommer til designinspiration eller til ”rene” herrestyles, der oprindeligt er lavet til mænd, bliver der rynket på næsen, når det sker. Er scenariet omvendt, er synet dog for det meste et helt andet. Og hvorfor? Flere mænd burde åbne op for at inddrage elementer fra kvindemoden, i det omfang, det kan lade sig gøre.

Glem fordommene, og klæd dig i lige netop det, du ønsker. Bær din stil med selvtillid, som Mick Jagger og David Bowie rockede sig gennem 60’erne og 70’erne iført alt fra neglelak til blå øjenskygge, eyeliner og glitter.

Her er tre danske brands, der ser stort på kønsroller, og i stedet fokuserer på historier, visioner og ansvarlighed over for planeten.

Babett

Gamle gardiner, glemte duge og stofrester bliver forvandlet til iøjnefaldende, skræddersyede styles med komfortable snit samt romantiske og ekstravagante detaljer. For Nanna Frimodt og Julie Morille startede det hele, da de ved et tilfælde faldt over en 97-årig pensioneret gardinmagers restlager.

Uden at tøve købte de alt, hvad han havde, og sådan blev unisexbrandet Babett til. Siden Babetts start i 2019 har tanken bag været at arbejde med materialer, der har haft et liv før. Mange af materialerne har været i hænderne på flere generationer. Det stribede kanvasstof har fx været brugt til strandstole, gardiner og parasoller i 1950’erne. Tøjet findes oftest kun i et eksemplar, og den pågældende størrelse er på ingen måde kønsbestemt, men ligger i stedet op til, at man selv tilpasser den til ens stil:

”For os er det enormt ærefuldt og meningsfuldt at få lov til at give disse skatte nyt liv. Vi håber, at vores designs giver folk lyst til at bruge og passe lige så godt på materialerne, som deres foregående ejere har gjort det. Det er vores vision, og derfor er det hverken køns- eller typebestemt. Det handler om personlighed. Tøjet kommer til live og bliver til af den, det bliver båret af. Vores tøj kan bæres af alle, og vi oplever, at mange par deler vores tøj, hvilket vi elsker,” fortæller Nanna Frimodt og Julie Morille.

Carcel

Med et ønske om at skabe en innovativ og bæredygtig modevirksomhed har det kun lidt over to år gamle brand Carcel gentænkt og optimeret produktionsstrukturer helt fra starten. De har nu skabt egne værdikæder i Thailand og Peru, hvor de arbejder med lokale materialer som 100% silke og baby alpaca.

For at undgå overproduktion producerer Carcel hverken i sæsoner eller kollektioner, men i mindre drops, hvorved de tilpasser sig til efterspørgslen. Sidst, men ikke mindst, bliver tøjet lavet af fængslede kvinder. Lønnen, de får af Carcel, giver dem mulighed for at spare op og sende penge til deres familier. Heraf kommer brandets navn, der betyder ’fængsel’ på spansk.

Kønsopdeling er der heller ingen af. Når butikker køber ind af Carcels tøj, kigger de i den samme salgsbog, hvad end der købes til herre- eller kvindebutikker.

”Vores designs er ikke tilpasset køn, men er skabt ud fra tanken om, at man kan gå i det, man har lyst til. Med klassiske snit og halv-boxy styles prøver vi at ramme bredere. I løbet af foråret kommer vi til at videreudvikle vores størrelser, som lige nu er 1, 2 og 3, til også at have str. 4 og 5,” siger Veronica D’Souza, CEO og stifter af Carcel.

Mfpen

Tidsløse snit, enkle farvetoner og god kvalitet er kendetegnene hos Mfpen, hvis produkter er lavet stort set udelukket af restmetervarer fra andres produktion. SS20-kollektionen, der netop er landet i butikkerne, emmer af alt det, vi leder efter sæson efter sæson – den gode trenchcoat, en lækker strik og de perfekte herrebukser – alt gerne med et moderne tvist. Sigurd Bank, der er designer og stifter af Mfpen, siger:

”Metervarerne er primært italienske. De materialer, jeg har til rådighed, bestemmer i sidste ende udtrykket og begrænser hvilke styles, jeg kan designe. Jeg har derfor valgt at fokusere mere og mere på "klassiske" elementer som netop suiting og overcoats. Med disse styles er man underlagt en masse regler indenfor herreskrædderi fx i forhold til pasform, revers osv. Min måde at designe på gør per definitionen mit tøj til herretøj, men for mig er det ikke nødvendigvis kun mænd, der er modtager. Jeg mener ikke, at tøj kan være forudbestemt til ét køn, det er jo bare tøj. Folk skal gøre, hvad de vil og gå klædt, som det passer dem.”