Trendens anatomi: “De køber ind i de smarte butikker, men er ikke originale”
Trends kommer og går, men hvor starter de, og hvem lægger dem i graven? Vi giver dig svaret her.
Foto: Getty Images ASAP Rocky på vej til Calvin Kleins modeshow til New York Fashion Week i 2017. Han var en af de første stjerner, der dyrkede 'gorpcore'-stilen.
Modetrends er en lunefuld størrelse. I de tidlige 10’ere hærgede hipsterbølgen med skovmandsskjorter og tophuer, efter vi alle havde været plastret til med logoprint for en stund. Der gik dog ikke længe, før streetwear-bølgen fik et godt tag i folks klædeskabe og tegnebog, hvilket medførte et boom i antallet af dyre hoodies og sneakers på gaden.
I dag er det dog hverken hættetrøjer eller tophuer, der er dominerende i gadebilledet. Trenden ’gorpcore’, der har fokus på praktisk beklædning som fleece, skaljakker og tekniske sneakers som den hyperpopulære Salomon XT-6, har længe floreret i de højere modekredse, men har over det seneste år også bidt sig fast i den bredere befolkning, hvor flere og flere butikker er begyndt at købe tøj ind, der normalt har været forbeholdt vandrerens garderobe.
Frank Ocean i jakke fra Mammut og hue fra Arc'teryx til Louis Vuittons modeshow i Paris 2019.
Annonse
Men ligesom med alle andre trends vil ’gorpcore’ også blive erstattet af en af de mange modebølger, der slår ind mod klædernes land år efter år for at gøre krav på titlen som ’det næste nye’.
For at forstå, hvordan modetrends florerer gennem samfundet, har vi allieret os med kreativ chef for Dansk Mode & Textil, As Øland, der til daglig arbejder med at fodre den danske modebranche med trends til de kommende kollektioner.
“Vi plejer at opdele en trend i fem stadier, hvor den første er ’innovator’. Det er dem, der opfinder trendsene. De sociale medier har medført, at forbrugerne efterhånden kigger mere mod influencere end modemagasinerne og resten af branchen. Jeg synes dog ikke selv, at der er mange influencere, som er innovators.
Personer som Harry Styles og A$AP Rocky er nogle af de største nuværende trendsættere, fordi de har deres egen stemme, og de er lige nu i gang med at starte en bølge, hvor køn bliver mere udvisket.”
Harry Styles viser sig frem med neglelak og blondeærmer til den årlige Met Gala i 2019.
“Her har vi at gøre med dem, der er hurtige til at opdage en trend og videreformidle eller kommercialisere den. De er som regel hurtige, fordi de enten er unge mennesker, der følger trendsættere, eller de er folk, som arbejder i modebranchen eller andre kreative brancher og derfor har fingeren på pulsen. Derfor er de også et bindeled mellem den lille lukkede modebranche og den bredere befolkning. Her kan man passende kigge mod de største modejournalister og modebloggere, der altid sidder ved første række til diverse shows.”
Annonse
“Nu begynder trenden at sprede sig mere. Det tidligere flertal vil typisk selv tro, at de har opfundet trenden, men de er et godt stykke bagud. De køber ind i de smarte butikker, men er ikke originale. ’Innovators’ og ’early adaptors’ er sandsynligvis allerede på vej videre, når trenden når hertil. Mange influencers hører til i det her segment, fordi det er her, at det kommercielle aspekt virkelig begynder at spille ind, og de vil for deres følgere fremstå som trendsættere.”
“Det er det helt store flertal, der er noget langsommere om at optage en trend. Et godt eksempel er trenden med de stramme jeans. Den dukkede op i starten af 00’erne, men det tog virkelig lang tid, før den blev accepteret i den brede befolkning, der mest af alt opfattede det som gamachebukser. Men lige så svært det er for det her segment at tage en trend til sig, lige så svært er det at afvænne sig af med den. Derfor ser vi stadigvæk rigtig mange i meget skinny jeans.
Alt bliver gjort mere spiseligt til det sene flertal. Hvis trendsætterne har skabt en trend med kæmpe plateausko, så vil de være blevet gjort mere tilgængelige og kommercielle, når de rammer det her segment. Man kan godt sige, at trenden er død, når den når hertil.”
Det kan næsten ikke blive strammere. Den britiske skuespiller Taron Egerton i de såkaldte gamachebukser.
“Det er meget få, der slet ikke tager stilling til, hvad de tager på af tøj om morgenen, men i det her segment er de meget tæt på at være helt ligeglade. Og her taler vi ikke om dem, der er ligeglade på den der anti-fashion-fashion måde, som har været meget oppe i tiden de sidste år. Her taler vi om den gruppe, hvor konen køber tøj til manden.”
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.