High Snobiety og Retrosuperfuture udgiver ny solbrille
Italienske Retrosuperfuture, der igennem 10’erne etablerede sig selv som de unge og riges foretrukne solbrillebrand, har indgået et samarbejde med High Snobiety. Retrosuperfuture blev i sin tid skabt af italieneren Daniel Beckerman, og hans produkt havnede af tilfældige veje hos Kanye West, der straks kastede sin kærlighed og opmærksomhed på den stilsikre brille. Siden har de vokset sig til en stor spiller på markedet, og samarbejdet med High Snobiety har affødt en ny brille, der med sin skarpt firskårne form skiller sig godt ud på den ellers mangfoldige solbrillebasar.
Annonse
Han Kjøbenhavn og Filip Berg samarbejde hylder mangfoldigheden
Han Kjøbenhavn og designer Filip Berg indtager den ikoniske kunsthal O – Overgaden med kampagnekollektionen HEN, som består af 11 statement T-shirts, som fortsætter en lang tradition med at bruge tøj som kulturel aktivisme. De 11 T-shirts er designet i forskellige styles for at understrege seksuel diversitet, og de bærer alle rammende slogans for LGBTQIA+ bevægelsen. Kollektionen er en del af udstillingen Psychopathia Sexualis, som markerer, at det er 40 år siden, at homoseksualitet blev fjernet fra listen af psykiske lidelser. Og det er i den grad en fejring værd.
Mandalorian og den endeløse galakse
Ageless Galaxy er et livsstilsbrand inspireret af menneskets fascination af det ydre rum, og nu hvor rumturismen er i sin spæde start, kan man sige, at de har fingeren på pulsen. Den populære Star Wars spinoff serie, The Mandalorian, er inspirationen bag deres nye kollektion, der består af kort- og langærmede T-shirts samt en jakke og et net. Alle er de prydede med stilbilleder og citater fra den allerede ikoniske serie om den tavse hævner Din Djarin.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.