Med sit koøjelignende design er Nautilus en af Patek Philippes mest populære modeller nogensinde. Siden præsentationen i 1976 er uret kommet i et mylder af variationer til både mænd og kvinder, fra køligt stål over varmt rødguld til isnende diamant.
Men man kan overordnet sige, at en grand complication betegner en teknisk finesse i urværket, der adskiller den ypperste urmagerkunst – haute horlogerie inden for fagsproget – fra resten af verdens urproduktion. Ofte er det også complicationerne, der er med til at afgøre, hvor meget urmagerne kan tage for deres værker.
Annonse
I den nye Nautilus Perpetual Calendar med referencenummer 5740/1G kommer complicationen til udtryk i en evighedskalender, der genkender antallet af dage i måneden og derfor også tager højde for skudår.
Kombineret med materialet – hvidguld – og slankheden – urkassen måler kun 8,42 millimeter i højden – sender omkostningerne på dette stykke mikromekanik urets pris op på 880.600 kroner.
I det usandsynlige tilfælde, at det ligger inden for dine muligheder, så henviser vi til forhandleren Hvelplund.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.