Er du racerkører, pilot, astronaut eller en entusiastisk idrætslærer med ekstraordinær god smag, er dit foretrukne ur med stor sandsynlighed et kronografur. Disse ure skiller sig ud fra mængden ved at kunne vise klokken, men samtidigt også fungere som stopur.
Dette er tredje kapitel i Euromans serie om ure alle mænd bør kende: Vi har allerede hilst på de slanke, men dyre dress-ure her og James Bonds favorit dykkerurene her. Nu er vi kommet til kronograferne, der ikke alene er meget smukke, men som også historisk set har spillede en vigtig rolle. Fx da rumskibet Apollo 13 eksploderede. Inden vi kommer til kronografernes rumeventyr, bringer vi dog en hurtig servicemeddelelse:
Annonse
Vil du gerne undgå at fremstå som en nybegynder, må du for alt i verden ikke kalde din kronograf for et ’kronometer’. En hyppig misforståelse er nemlig, at kronografer og kronometre er det samme. Kronometeret er et stempel sweitziske ure kan opnå, hvis de er certificerede af kontrolinstituttet COSC , der måler urets præcision efter meget skrappe mål.
SPOT EN KRONOGRAF
Vi lægger ud med de helt basale stilistiske træk ved den moderne kronograf. Definerende for kronograferne er de små urskiver under viserne. De ses også på andre typer af ure, men hvor eksempelvis dress- og dykkerure oftest har helt rene skiver, er det definerende for tidstagningsurene. Desuden er knapperne over og under kronen ligeledes et tydeligt kendetegn. Det er her du starter, stopper og nulstiller stopuret.
Et andet træk, som er unikt for kronograferne er tachymeterkransen. Den findes ikke på alle kronografer, men får du øje på sådan en, kan du være sikker på, at der er tale om et kronografur. Kransen bruges til at måle hastigheden af fx en bil. Videoen her forklarer ganske glimrende, hvordan kransen anvendes:
BRUG DET TIL
”Ligesom dykkerurene er kronograferne i kategorien ’sportsure’. Dog er de en smule mere komplekse rent stilistisk grundet de små urskiver, så er du overvejende inspirereret af gademoden med sneakers, sweatshirts osv., kan du meget passende gå efter et ur af denne type,” fortæller Senior Fashion Director for Euroman og Eurowoman Frederik Lentz Andersen.
Det klart største ikon indenfor kronograferne er Omegas Speedmaster. Både fordi de var tidligt ude, men også fordi, at Speedmasteren var med på Apollo 11 og 17, og dermed er det eneste ur, som har været på månen. Speedmasterens rumeventyr – særligt den katastrofale Apollo 13-mission vender vi tilbage til.
”Speedmasteren er nok det mindst progressive ur i historien. Der er stort set ikke sket noget rent designmæssigt i halvtreds år,” fortæller urskribent og vurderingsekspert Kristian Haagen.
På billedet oven for til venstre har vi det allerførste Speedmaster og til højre har vi det seneste Omega Speedmaster Moonwatch, som dog også har tilnavnet ’57 og derfor har flere referencer til originalen end de øvrige.
Når man har sagt kronografer, er man nødt til også at sige TAG Heuer. Siden Heuer introducerede den bevægelige tachymeter-krans i 1958, har man satset stort på at forbinde sit brand til særligt motorsport. Her er kronometrene den helt naturlige kobling pga. stopuret. Det kan vi se på den nuværende kollektion, hvor 5 ud af 6 modeller har stopur og 4 ud af 6 har tachymeter-krans.
Annonse
TAG Heuers mest ikoniske modellinje er Carrera-linjen, som med høj elegance og en lang historik ikke må glemmes. Desuden har man igennem 30 år sponsoreret McLarens Formel 1-hold, og det har man selvfølgelig udnyttet til at lave flere Carrera-modeller med referencer til den engelske bil-producent. Fx med tilnavnet CH 1887 McLaren 1974, som ses på billedet til venstre herunder. Er du mere til et klassisk design kommer modellen dog også i en mere afdæmpet version som den til højre.
Og nu vi er ved TAG Heuer må vi også nævne Monaco-modellen, som var det første firkantede kronografur. Denne har dog ingen tachymeter-krans og falder derfor lidt uden for kategori. Til gengæld bærer Kevin Magnussens far, Jan Magnussen, gerne et Monaco, når han kører racerløb. Det afslørede han for Euroman, da han gav interview forud for Le Mans i Euroman nr. 258. Der er altså rigeligt med racerbils-forbindelser Monaco-modellen, som blev verdenskendt, da Steve McQueen bar et i filmen ’Le Mans’.
Billede fra artiklen 'Køreklar' i Euroman nr. 258. Foto: Territorium.
I samme artikel fortalte Jan Magnussen, at han netop havde vundet et Rolex Daytona som en del af præmien for sejren ved det legendarisk 24-timers løb ved Daytona-stranden i Florida. Og så er vi ved endnu et ikon.
I sin billigste form med ligger Daytona-modellen ifølge thewatchquote.com med en listepris på 9.650 Euro, mere end dobbelt så meget som en Omegas Speedmaster, der ligger til 4.100 Euro. Til gengæld får man et ur magen til det, vinderne af det føromtalte Daytona og ikke mindst 24 timers-løbet Le Mans.
Desuden mener Daniel Marslew fra den danske urproducent og -butik Ole Mathiesen, at IWCs Ingenieur Chronograph Racer reference 378507 bør nævnes blandt de helt store ikoner.
DE BILLIGERE ALTERNATIVER
Man skal have en stor pengepung frem, hvis man skal finde en mekanisk kronograf. Inden for horologiske-termer er kronografen nemlig en ’komplikation’. Oversat til dansk er det en tilføjelse til det basale urværk, der styrer viserne. En komplikation er altså ekstraudstyr, der giver uret flere funktioner – og typisk også højere priser.
Heldigvis kan du anskaffe dig en kronograf, hvor urværket er drevet af en kvartskrystal. Det klasker prisen ned, uden at designet nødvendigvis tager skade. Her får du tre glimrende eksemplarer i den helt klassiske form: metallænke og sort urskive:
1. Til venstre: Casio Edifice. En af de mere skrabede modeller med mineralglas i stedet for det noget hårdere safirgla. Til gengæld er det et billigt og pænt ur til begyndere med hang til den sportslige stil. Uret måler 41 mm og er dit for 1200 kr.
2. I midten: Tissot V8. Herhjemme er Tissot et ekstremt populært brand, og det er ret let at forstå hvorfor. Her i sportslige sort, røde og hvide farver med tachymeterkrans og kronometre i velvoksne 43 mm til 2900 kr.
3. Til højre: Certinas DS-2 PreciDrive. Vi ønsker os flere modeller fra Certina, der blev grundlagt i Sweitz af Adolf og Alfred Kurth tilbage i 1888. Er man ikke entusiatisk nok til at betale for et Speedmaster, er PreciDrive-linjen en oplagt kandidat, som unægtelig sender tankerne i retningen af Speedmasteren. Sweitzerne klarer det rigtigt fint med denne udgave, der er holdt helt i gråtoner, men den kommer også med mere sprælske farvedetaljer. Desuden får du safirglas og datovisning for 5.650 kr.
DE VIGTIGSTE DATOER I KRONOGRAFENS HISTORIE
1815: Franske Louis Moinet opfinder den første kronograf, som dog udelukkende bruges til astrologisk arbejde og ikke som et decideret ur. Ordet ’kronograf’ stammer fra græsk og betyder egentligt tidsskriver. Navnet er opstået, fordi de første krongrafer har installeret en lille skriver på index-viseren, som tegner en streg, der viser, hvor meget tid der er gået.
1821: Den franske konge, Kong Louis d. 18., vil gerne tage tid under hestevæddeløb, som er kongens foretrukne leisure-aktivitet. Og konger har selvsagt deres egne officielle urmagere, så kongen sender bud efter urmageren Nicolas Mathieu Rieussec, som udvikler et stopur, som bliver den første kommercielle kronograf nogensinde.
1844: Adolphe Nicole opdaterer Rieussecs kronograf ved at tilføje den nulstillings-mekanisme, som også findes i moderne kronograf-ure. Nu kan man stoppe tidstagningen og derefter nulstille viseren med et enkelt tryk.
1957: Omega præsenterer, hvad der siden bliver det mest legendarisk kronograf-ur i verden: Speedmasteren. Uret er oprindeligt beregnet til racerløb og skal komplimentere Omegas position som den officielle tidstager ved de Olympiske Lege. Men det skal gå langt bedre end nogen hos Omegas markedsføringsafdeling kan drømme om.
1962: Astronauterne Willy Schirra og Gordon Cooper rejser op i rummet med Mecury 9. Om håndleddet har de et Omega Speedmaster. Urene er astronauternes egne, og det finder NASA ud af. NASA kan godt se, at det ikke er synderligt smart, at astronauterne har private ejendele med op i noget af klodens dyreste isenkram, så de beslutter sig for, at finde en officiel partner, der kan levere ure, der lever op til sikkerhedskravene. NASA sender bud ud til en række forskellige urproducenter, men får kun svar fra fire: Longines, Rolex, Omega og amerikanske Hamilton. Omega vinder.
Godkendt til rumflyvning: Speedmasteren med ekstra lang rem, der kan nå rundt om rumdragtens ærme.
1969: Mennesket lander på månen. Efter en 750.000 km lang rejse lander Neil Armstrong og Buzz Aldrin på månen. Sidstnævnte har et Omega Speedmaster om håndleddet. Herfra har Speedmasteren tilnavnet ’Moonwatch’.
1969: Samme år opstår et bemærkelsesværdigt samarbejde, hvor Breitling, Heuer og Hamilton går sammen med urværks-ekspert Dubois Depraz. Målet er at udvikle verdens første kronograf med et automatisk urværk. Et automatisk urværk er et mekanisk urværk, som trækker sig selv op. Selv om samarbejdet er hemmeligstemplet, og alle arbejder på en need-to-know-basis, så får urproducenten Zenith nys om projektet og lancerer samme år deres El Primero. Desuden kommer japanske Seiko på banen med deres 6139 Auto-Chrono. Urentusiaster diskuterer stadig, hvem der i virkeligheden skal have æren for den første automatiske kronograf, så vi lader den ligge her.
1970: ”Houston. We’ve had a problem here.” Sådan lyder beskeden til Kennedy Space Center kl. 13.13, da en elektrisk fejl skaber en eksplosion ombord på Apollo 13. Besætningen evakuerer sig selv over i det modul, der egentligt skal lande på månen, men som nu skal bruges som redningsbåd tilbage til jorden. Ved hjælp af månelandingsmodulets styringsraketter skal modulet sendes rundt om månen og via månens tyngdekraft katapulteres mod jorden. Raketterne skal skydes af i lige præcis 14 sekunder. Ikke mere og ikke mindre. Ellers går det galt. De 14 sekunder tælles med et Omega Speedmasteren, der går over i historien som det mest ikoniske kronograf-ur nogensinde.
Billede: Mandskabet til Apollo 13 på vej til rumfærgen.
