Verdens mest hypede ur på dansk auktion

Sidste gang et dansk auktionshus havde et Rolex ”Paul Newman” Daytona under hammeren blev det Danmarks dyreste armbåndsur til 1,7 mio. kr. Nu udbydes en lignende ref. 6239 på auktion i København. Du kan godt finde popcornene frem.

Verdens mest hypede ur på dansk auktion
Offentliggjort

Grail watch. Ursamlere elsker at tale om det: Den hellige gral inden for urenes verden, et begreb, som bruges om et særligt sjældent, eftertragtet eller kostbart ur. Mød Rolex ”Paul Newman” Daytona, definitionen på et grail watch. Hvordan forklarer man ellers, at det i 2017 blev solgt på auktion i New York til 113 mio. kroner og dermed er verdens dyreste ur?

Rolex Cosmograph Daytona er opkaldt efter den berømte racerbane i Florida, som Rolex blev officiel tidtager på i 1962. Året efter lancerede de ref. 6239 med en tachymeterskala på kransen, der var specielt udviklet med henblik på racerkøreres behov. Historien kunne være endt der, hvis ikke Paul Newman var kommet ind i billedet. Newman var ud over berømt skuespiller nemlig også ivrig motorsportsentusiast. Han fik uret i gave af sin kone, Joanne Woodward, og blev altid set med det på, når han deltog i løbet. Det til trods for, at Daytona-modellen oprindeligt var så upopulær, at Rolex måtte tilbyde deres kunder rabat for at komme af med dem. Det ændrede sig, da Newman blev fanget på forsiden af et italiensk magasin med uret. Daytona-uret gik fra at være et ur, der kostede omkring 10.000 kroner i slut 1980’erne til at være 1 mio. kroner værd i dag.

Der findes flere variationer af Daytona’en, som siden 1963 er produceret i tre forskellige generationer. Den første serie inkluderer en såkaldt ”exotic dial” med rød inderkrans, som også er den, der er opkaldt efter Paul Newman. Det dyreste Daytona, der nogensinde er solgt (bortset fra Paul Newmans eget), er en ref. 6263. Det er et af de kun tre kendte yellow gold Oyster Paul Newman Daytonas med citrongrøn urskive. Uret endte i en pris på 3,7 mio. dollars i maj 2017.

Skal du have en ”Paul Newman” Daytona med hjem?

Euroman har talt med Henrik Jørgensen, urmand og vurderingssagkyndig hos Bruun-Rasmussen, om kult-uret over dem alle. Og hvorfor du skal have det store checkhæfte frem, hvis du skal have fingre i et ”Paul Newman” Daytona.

”Der er mange årsager til hypen. Der er ikke lavet så mange af dem, 3.000-4.000 styk, og så har en berømthed som Paul Newman båret uret, da modellen blev introduceret. Dengang var referencen ikke særlig populær. Måske fordi uret har manuelt optræk, så mange følte, at det lidt var som at træde tre skridt tilbage. Hvorfor var det ikke automatisk? Svigtende salg betød, at Rolex gav forretningerne lov til at give 20 procent rabat, og derfor stoppede de nok også produktionen."

"Så kom det frem, at det var Paul Newmans favorit-ur og så startede hypen. Lidt ligesom Steve McQueen og hans Tag Heuer Monaco. Det er jo også hypet. Problemet med det ur er, at Tag Heuer har udvandet det ved at lave så mange re-editions. Monaco er også et fantastisk ur, og det er selvfølgelig et samlerobjekt, hvis du kan finde uret fra det årstal, hvor det blev produceret. Men den er ikke helt så hypet som Paul Newman-referencen, som er nem at genkende med den røde inderkrans, der kaldes en ’exotic dial’. Rolex har ikke lavet re-editions af den reference, hvilket kun har bidraget til hypen. Tilbage i start nullerne kunne du stadig få et til 210.000-230.000 kroner. Nu skal man være heldig, hvis man kan få det til en million.”

”Da Paul Newmans eget ur kom på auktion i 2017 var det allerede et samlerur. Men hammerslaget på 113 millioner kroner gav det et ekstra kick i forhold til folks interesse. Det gik helt amok derfra.”

”Begge dele. Folk, der køber det ur ved præcis, hvad det er. Det er en ’samlers samlerur’ i høj klasse. Typisk vil man måske være startet med et Rolex Submariner og så fået et Patek Phillipe og på den måde arbejdet sig op. Jeg tror, at man bærer sådan et ’Paul Newman’, når man mødes med sine ’watch buddies’ og nørder ure. Det er jo nærmest det øverste inden for ur-samlernes verden.”

”Audemars Piguet Royal Oak ref. 5402 fra 1972 og Patek Philippe Nautilus fra 1976 ref. 3700. Begge er eftertragtede, fordi de er designet af Gérald Genta (den legendariske schweiziske urdesigner, red.). Omega Speedmaster ref. 2915-1 fra 1957 er også populært og kan få hammerslag på 1 million. Men ingen af dem er helt sammenlignelige med et ’Paul Newman’ Daytona, der næsten er i en kategori for sig selv. Ofte handler det også om, hvor meget tilbehør i form af certifikater, æsker mm., der følger med. Det har også indflydelse på slutprisen.”

”Dets historie. Det er jo ’Den grimme ælling’ om igen. Modellen kom ud og var ikke særlig populær, men endte som et historisk ur-ikon. Samtidig har det en passende mellemstørrelse på 36mm, som gør, at det altid vil være et pænt herreur. Det er tidløst.”

”Når man skal have det serviceret. Jeg kender ikke den eksakte pris, men det er dyrt (Klarlund oplyser, at det koster 10.000 kroner alene at få uret sendt til Schweiz og indhente tilbud på service, og afhængig af hvilke reservedele, der skal til, kan det derudover blive rigtig mange penge, red.).”

”Det Rolex Daytona, som Paul Newman bar, havde sort krans, hvid skive og sorte subdials. Den model, som nu sælges, har stålkrans, sort skive og hvide subdials. Det man også kalder en ’reverse pandaskive’. Der er ikke så mange referencer af denne type, og den er ikke helt så hypet som Paul Newman’s, fordi modellen altså ikke er identisk med det ur, han bar. Uret kommer med æske og en serviceseddel fra Klarlund fra 1990’erne, men ikke certifikat eller ydre boks. Det har brugsspor men standen er fantastisk. Især den flotte skive gør, at vi håber, den opnår et godt hammerslag."

”Det er svært at sige. Det er en af grundene til, at det er så spændende at arbejde i auktionsbranchen. Det kommer helt an på dagen. Sidder der 2-3 samlere, som bare vil have det ur, og byder hinanden op, så er der næsten ikke noget loft.”